Sig ikke at du elsker mig

 

Titel: Sig ikke at du elsker mig

Forfatter: Anja Christensen

Sider: 28

Udgivet: 12. December 2015

Forlag: Ordlaboratoriet
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er givet til mig af forfatteren selv, som et anmelder eksemplar. Min mening er ikke påvirket af denne skønne gave, den er helt igennem min egen.

Handling:

Delphine er skuespillerinde på et teather og kæreste med hendes chef, men hun er blevet usikker på om de vil den samme vej i livet. Han virker nemlig meget distanceret fra hende og vil ikke svare på om de skal holde jul sammen. Om hun finder ud af hvorfor han er som han er, ja det må du læse dig til ?

Min mening:

Hvor er det dog skønt at læse en julenovelle, som ikke er som mange af de andre bøger og film der læses i december. Det er rart at der et form for hverdags forhold, som skal fikses. Den her bog tager et forhold op, som har varet i fem år. Det er ikke en dans på roser, der er tvivl og skænderier, men det er nu i en smuk forening af skønt beskrevet julebilledee af snevejr og juleaften. Det er virkelig en bog der er værd at læse. 

Jeg fandt en dybere mening i denne bog, som jeg syntes er fantastisk. Det er ikke noget der bliver sagt direkte, men jeg fangede at der var en pointe med bogen, udover at være en god romantisk historie drysset med lidt erotiske undertoner (ikke i overdreven grad, men nok til at jeg kunne mærke det nyforelskede par og gnisten i Delphines forhold). 

Jeg elskede at denne bog førte mig tilbage til de gamle danske film, som Frøken Nitouche. Ordet skuespillerinde kan alene fører mig tilbage til gamle dage. Det var bare så dejligt, at hun ikke bare blev kaldt skuespiller. Tak til Anja for denne skønne bog.

Jeg glæder mig meget til at læse mere om Delphine ? Bogen kan købes hos Saxo og den er virkelig det værd. Vil du se mere af hvad Anja Christensen har skrevet, så hop ind på hendes hjemmeside, hvor hun både har en oversigt over hendes bøger og en skøn blog liggende.

Den lange rejse #2 – Liev, Naura og Apuluk

  
Titel: Den lange rejse #2 – Liev, Narua og Apuluk

Forfatter: Jørn Riel

Udgivet: 2014 / 1980

Sider: 127

Forlag: Lindhardt og Ringhof / Sesam

Bedømmelse: 4/5

Hvad handler bogen om?

Liev, Narua og Apuluk tager ud på eventyr, men undervejs sker der noget der gør at de ikke kan komme tilbage til deres familie. Udmattede ender de op ved den gård, hvor Lievs fars morder bor. Her tager eventyret en lidt anden og mindre uskyldig drejning. De møder nogle meget onde mænd, som er kendt for at slå ihjel, uden at blinke.

Hvad mener jeg om bogen?

Jeg syntes at denne er lige så spændende, som den første var det og jeg er helt vildt med Jørn Riels stil. Den er helt rolig og skildre grønlænderne på en virkelig og meget troværdig måde. Det er helt perfekt for mig, at læse hans bøger ? De er rå, med humor og tro på det gode liv.

Jeg elsker hans historier om Eskimoernes verden, fordi de er ærlige, troværdige og kærlige. Det er som om han har en stor kærlighed til dem, det skinner ud af hans bøger at han elsker dette folk. Han gør det så virkeligt at jeg føler jeg er med i bogen ?

????

Den lange rejse #1 – Drengen som ville være menneske


Titel: Den lange rejse 1 – Drengen som ville være menneske

Forfatter: Jørn Riel

Udgivet: 2014 / 1979

Forlag: Sesam

Sider: 121

Bedømmelse: 4/5

Hvad handler bogen om?

Bogen handler om Liev, som kommer fra Island. Efter hans far er blevet drabt sniger han sig ombord på morderens skib med hensigt at dræbe denne person. De er på vej til Grønland, hvor morderen har tænkt sig at udstå sin straf. De kommer ind i en storm og Liev bliver væk fra de andre, da skibet synker. Han flyder rundt på et stykke træ, men bliver reddet af to eskimo børn og sammen kommer de ud på et eventyr.

Hvad syntes jeg?

Jeg har lige hørt denne bog på lydbog. Den tog ikke lang tid, men som mange andre Jørn Riel bøger, så bliver man kastet ind i det grønlandske fanger miljø med en fuldstændig forbløffende ærlighed. Det er svært ikke at fatte glæden forfatteren har til dette gamle Grønland og dets inuiter (mennesker). Historien er både smuk, gruppvækkende og en fortælling om håb, venskab og livet på den store ø.

Jeg syntes endnu en gang at Hr. Riels fortællinger er helt fantastiske og indlevende. Bogen er ganske lille på lydbog, men er også kun første del af fire. Den varede kun 1 time og 20 minutter, så det er lige til at overkomme. Bogen skildre virkelig eskimoernes liv på en måde, så man forstår hvorfor de gør som de gør.

????

Juleønsket

Titel: Juleønsket

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen

Forlag: Høst & Søn

Sider: 76

Udgivet: 2008

Bedømmelse: 4/5

Hvad handler bogen om?

Julemanden er for en gang skyld foran i sit projekt med julegaverne. Han hargod tid og mangler kun de to sidste gaver. Det burde ikke være noget problem, men de sidste to gaver er tomme. Der er ikke noget galt med maskinen der laver gaver, så hvad sker der så? Hvorfor laver maskinen ikke noget i gaverne? Den store jagt går ind på hvad der er sket og hvorfor de to børn ikke ønsker sig noget. Julen bliver ikke til noget, hvis de to sidste gaver bliver ved med at være tomme. Kan de redde julen?

Hvad syntes jeg om bogen?

Jeg syntes at det er en skøn lille julefortælling, som er både sød, sjov og juleromantisk. Efter at have læst Julemanden helt privat, så er det rart at læse en positiv julehistorie, som handler om den jul vi alle elsker så meget. Det er sjovt at nisserne har deres eget lille samfund med drille nisser, forfatternisser og meget mere. Øverst er julemanden, som bestemmer det hele i sidste end. De har deres eget lille samfund 😀 Jeg elsker denne slags bøger, som fortæller om et hyggeligt julemands gave fabrik miljø, hvor der er et mysterium der skal løses. Det er altid spændende, hvordan den slags udvikler sig og hvad løsningen er. Det er det samme med krimier, bare uden alle mordene. Jeg holder meget af mysterier 🙂

Der var også nogle utroligt skønne illustrationer med. Jeg elsker disse tegninger, som passer perfekt til historien. Det gør historien meget mere levende for mig.

Bogen er let at læse, sproget er let, men den er stadig værd at læse og fuld af drillerier og den første forelskelse og den slags 😀

Den forkerte side af bordet

Titel: Den forkerte side af bordet

Forfatter: Maiken Svendsen

Forlag: Egolibris

Udgivet: 2015

Sider: 119

Bedømmelse: 4/5

Hvad handler bogen om?

Den handler om Maiken som er pædagog studerende, men pludselig for det rigtig dårlig og bliver indlagt for første gang på psykiatrisk afdeling. Her fra allerførste besøg følger vi hende gennem de mange følgende indlæggelser og hvordan det påvirker hendes liv ude i den virkelige verden. Vi kommer med ind under huden og ser hvordan systemet virker indefra.

Hvad syntes jeg om bogen?

Den er utroligt svær at bedømme syntes jeg. Jeg ved som regel altid, hvordan mine stjerner ligger, når jeg læser den sidste side i en bog, men den her til skal lige ind og vende først. Jeg har en masse ting, som jeg godt syntes kunne være bedre og som trækker ned i stjerner, men jeg har også nogle ting, som jeg syntes er fantastisk. Det er også svært, fordi min egen bog blev afvist af lige netop dette forlag med beskeden om at min bog skulle ligne denne mere, men det kommer den ikke til. Det bliver personligt lige pludseligt, men nu er det sagt og jeg vil se bort fra egne følelser og kigge på bogen fra begge sider.

Først tager jeg alt det jeg syntes var træls og så kommer alt det positive til sidst. Det er altid godt at ende med det positive 🙂 For der er begge dele i bogen.

For mig var denne bog svært at læse, fordi dens lange sætninger ofte blev lidt krøllede at læse. Nogen gange måtte jeg læse sætningen flere gange, for at få det hele sat ordentligt på plads inden i mit hoved. Nogen steder kunne sætningen med lethed deles op i to eller tre sætninger, uden at det gjorde den store forskel. De lange sætninger gør at jeg syntes sproget bliver langtrukket og klodset. Ofte virker det i den første del af bogen med distanceret og der bruges tit det samme ord flere gange indenfor et kort afsnit, hvilket jeg syntes er synd, når nu det danske sprog kan nuanceres så fint. Der er steder jeg syntes sproget bliver lidt barnligt – altså der bruges ordet dumme om tanker hun har, men det virker helt forkert i sammenhængen. Jeg ville selv have brugt ord som mørke, forkerte og den slags for at beskrive de tanker hun har.

Den distancerede fornemmelse jeg får, kommer af at hun i første halvdel af bogen bruger bogstaver som navne, hvilket virker helt forkert. Jeg ville gerne have hele navne, om så navnene er lavet om. Jeg kommer jo ikke til at kende hendes fortid alligevel, så det rør mig ikke om nogen af navnene er lavet om. Det er okay med mig. Bogstaver gør det bare ikke nemt at associere med de mennesker der er i hendes liv. Det kan godt være det bare er mig der har det sådan. Man kan jo bruge mor/far/datter, altså andre betegnelser end navne, uden at det bliver for upersonligt.

Desværre havde jeg igennem det meste af bogen en fornemmelse af at hendes diagnose var hemmelig for os, at hun ikke ville lukke op for hvad det var for en diagnose hun havde med sig. For mig ville det havde gjort det nemmere at forstå nogle af hendes egne valg. Hun skriver på et tidspunkt at det var episoden der startede det og det irriterede mig grænseløst, for jeg fik ikke af vide hvilken episode. jeg føler der ligger meget mere bagved, som jeg gerne vil vide. Hvorfor ender netop hun med at blive indlagt? Hvad er det for en episode der startede det hele? Hvad skete der i den barndom, siden den overhoved ikke skal tales om?

Bogen giver mange spørgsmål synes jeg, men den giver også et godt indblik i livet på den lukkede og generelt på psykriatisk afdeling. Det må vi endelig ikke glemme. Der er så mange mennesker der sidder derinde og har brug for hjælp, men hvis vi ikke har været der, så ved vi ikke meget om livet derinde. Det er en fantastisk god skildring af hvordan hun knokler med at få sig selv op og stå igen, men af og til bliver mødt af personale der ikke virker kompetente nok til at tage varetage virkelig syge mennesker og det er sgu ikke i orden. Det er ikke i orden at lade et menneske med selvmordtanker side alene, fordi man ikke har lyst til at være en del af den syges liv, ikke har tid eller hvad deres begrundelse nu var. Godt hun har fundet et sted, som kan tage vare på hende og give hende den hjælp hun har brug for.

Hele kapitlet om førtidspension er både dybt og personligt. Det var meget relevant, i et system, hvor vi ikke giver førtidspension til unge mennesker under 40, hvilket ellers er nødvendigt af og til. Jeg kæmper selv med at få systemet til at forstå at jeg ikke kan arbejde, så det at læse denne bog, gav mig en ro. Der er andre der ved hvad jeg går igennem. Det er en utrolig hård, men ærlig bog og når hun åbner sig op, så er den også meget gribende. Hun skriver om hvor svært det er at acceptere at man er syg. Det er jo ikke kun omgivelserne der knokler med at acceptere at man er syg. Det er jo også os selv.

Den er hård at læse, fordi hun hele vejen er så negativ og ked af det, men den er det værd, for den skal helt til enden for at man forstår alt det andet 😀 Hele meningen fandt jeg først ud af til sidst, så den skal læses helt til ende ellers sidder den bare og virker urolig.

Drengen der holdt op med at græde

Titel: Drengen der holdt op med at græde

Forfatter: Nini Schulman

Udgivet: 2013

Sider: 397

Forlag: People’s press

Hvad handler bogen om?

Bog nummer to i Hagfors serien, som handler om at der kommer en række tragiske brande, som hærger byen og journalisten Magdalene bliver involveret i jagten på en farlig pyroman. Efterforskningen viser at der muligvis er en forbindelse mellem hvert eneste hus der bliver brændt, men hvad er forbindelsen mellem dem og hvorfor brænder han husene ned?

Hvad syntes jeg om bogen?

Det er en utrolig stærk bog, som jeg fløj igennem, hvilket man ikke skulle tro om så tyk en bog, men den var bare så spændende. Jeg følte virkelig at jeg var med hele vejen og stod lige ved siden af hovedpersonerne. Den er levende og let skrevet med et dramatisk plot. Jeg var dog hamrende forvirret i starten over de mange skift der er i bigen, men jeg lærte hurtigt hvad det gik ud på og kom helt ind i bogen. Den ville simpelthen ikke slippe mig, så jeg måtte bare lige vende en side mere og en mere 😀

Jeg elsker en krimi, hvor jeg hele vejen igennem kan gætte på en morder, men så til sidst at finde ud af at den person jeg havde stemplet som morderen faktisk er uskyldig. Det er dælme godt skrevet. Jeg tror jeg har beskyldt alle for, at stå bag brandene, men jeg havde åbenbart ikke set det komme, hvem det i virkeligheden var, så det er bare super fedt 😀

<3 <3 <3 <3

Man sagde hun slog sin mor ihjel

23681719

Titel: Man sagde hun slog sin mor ihjel
Forfatter: Dennis Drejer
Forlag: People’s Press
Udgivet: 2009
Sider: 191

Hvad handler bogen om?

Det er en virkelig sag. Sagen om Suldrup drabet. En mor, en far og en datter er alene hjemme. Moderens dør på brutal vis i huset, men både faren og datteren påstår at det er den anden der har gjort det. Den handler om følgerne af et politiarbejde, som ikke er gjort helt efter bogen og hvordan det er at være i fængsel, for noget man ikke mener man har gjort. Det er lige så meget en bog om at systemet ikke fungere optimalt, som en bog om denne tragiske sag.

Hvad mener jeg?

Egentlig er det den her slags bøger der er de bedste krimier, for du kommer helt med ind under huden på de mennesker der en del af bogen. Der er dog nogen, som ikke vil være med og det er også forståeligt nok, når man anklages for at have slået et andet menneske ihjel. Det at komme med helt derind, hvor et menneske er yderst sårbart er både smukt og skræmmende. Det er en følelsesmæssig bog, hvor man både er helt oppe og flyve af glæde, men også helt nede i kælderen af frustration og sorg. Det er en udmærket, vanvittig fortælling om hvordan alting kan ændre sig, fordi man gør én ting forkert og politiet ikke er grundige nok.

Det er på alle måder en skræmmende bog, fordi et menneskes liv bliver ændret for altid, fordi politiet også kan være sjuskede og fordi det er mord i familien. Det er altid uhyggeligt, men bogen er helt klart værd at læse. Jeg syntes det er vigtigt, at disse emner også kommer frem i søgelyset 😀

<3<3<3<3

Alle historierne om Snøvsen

Titel: Alle historierne om Snøvsen

Forfatter: Benny Andersen

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2014

Sider: 444

Hvad handler bogen om?

Denne bog er alle bøgerne om Snøvsen samlet i en bog, så der er en lang række fortællinger om denne lille Snøvs, som vi nogen gange alle sammen går fra. Snøvsen kommer igennem både kidnapninger, flugt fra bøhmænd og politiet med meget mere. Hvor han er, kommer der også et eventyr. Denne rapmundede lille Snøvs, som aldrig kan tie stille møder livet fra en vinkel vi aldrig selv kommer til at se det, fordi vi ikke har hans størrelse og udfordringer. Han er en et tået dyr uden arme, som lærer en masse om livet med sine nye venner, som han for igennem bogen. Der er både sorg, kærlighed og glæde blandet i denne bog.

Hvad syntes jeg om bogen?

Jeg husker Snøvsen fra min barndom, hvor jeg elskede ham og hans eventyr mere end noget andet, så det var helt magisk, da jeg fik denne bog i julegave. Jeg var både rørt og spændt, fordi du havde jeg endelig Snøvsen tilbage os mig. Jeg glædet mig til, at læse den og nu kom jeg i gang med det, fordi #Flyvehjornet havde lavet en udfordring, som jeg da på ingen måde kunne sige nej til.

Jeg er vild med disse historier om Snøvsen og hans verden. Den er dybsindig, højtråbende og fyldt med venskaber, kærlighed og undren. Det er helt fantastisk fortælling om hvordan livet ser ud fra en lille størrelses synspunkt. Jeg syntes alle børn og voksne skal læse denne bog om Snøvsen. Det er en humoristisk historie med drama og venskaber på tværs af racer, farver og køn. Snøvsen er en stadig nutid bog, som for det meste er nutidigt i sproget også, dog vil jeg sige at det irriterer mig grænseløst, at de konsekvent skriver gabede i stedet for gabte – der er da ingen der skriver gabede idag. Det kunne man godt have været inde og rette.

Den er dog ikke censureret som Pippi Langstrømpes bog i Sverige blev det. Der er en af historierne som Klaus Post fortæller, hvor han siger Neger. Jeg har ikke noget imod det. Det er jo sådan jeg er vokset op og jeg ved hvad de mener med det. Jeg tror ikke at de mener det på nogen måde ondt, men det er da et levn fra fortiden, som er kommet ind i bogen, men det er ikke noget der tæller ned for bogen. Det eneste der tæller ned er gabede istedet for gabte.

Derfor giver jeg bogen

<3<3<3<3

Havde de rettet sproget lidt mere ind, så havde jeg  givet den fem hjerter. Historien er jo stadig fantastisk, men jeg syntes den halter lidt når man ikke tænker over at det er børn der også skal læse den.

Pigen fra Auschwitz

Titel: Pigen fra Auschwitz

Forfatter: Morten Vestergaard

Forlag: Jyllands postens forlag

Sider: 207

Udgivet: 2011

Hvad handler bogen om?

Det er en uhyggelig historie om hvordan det er at være en helt almindelig jødisk pige i Frankrig lige inden krigen og til hvordan det er at blive fanget i en ene arbejdslejer efter den anden. Det er historien om hvordan en lille pige overlevede tyskernes forsøg på at udrydde alle jøderne i verden. Det er en lang rejse gennem helvede og tilbage til et liv, som virker helt fremmed. Det er en virkelig historie med både nedture og opture, men også kærlighed, venskab tro og håb.

Hvad syntes jeg?

Hvis man ser bort fra de irriterende sproglige fejl, så er det en rigtig god bog, men jeg manglede stadig lidt mere dybde, som jeg har mødt i nogle af de andre Auschwitz bøger. Jeg følte den nogen gange sprang lidt let over de hårdere ting i livet som fange i en arbejdslejer og der var lidt for meget fakta blandet end i den her fortælling, som skulle være en personlig historie. Jeg manglede mere personlighed og mindre fakta.

Bortset fra det, så er det en brutal, men hjertevarm historie, som jeg mener at mangler burde læse. Den fortæller meget ærligt om hvad det var der skete den gang tyskerne forsøgte deres udryddelse af jøder og det er bestemt ikke for sarte sjæle at læse det, men det beskriver godt at det var nogle frygtelige ting der skete og det er lige før man føler at man er der selv, så derfor har den stadig fået fire hjerter fra mig 😀

<3 <3 <3 <3

Kunsten at være kvinde

Forfatter til denne bog:
Caitlin Moran
Kort resume af bogen:
Bogen handler om Caitlins liv og hvordan hun kommer ind i den rolle at være kvinde. Det er en svær process for hende og vi følger hende i gennem alle de besværligheder som der er i en kvindes liv og alt det der er svært at tale om kommer frem, som hun ser på det.
Hvordan fandt jeg bogen?
Jeg læste mit vanlige kvindemagasin Liv, hvor i der var en anmeldelse af denne bog. Jeg løb ned på det nærmeste bibliotek for at få fat i et eksemplar af denne bog. Måtte vente på den, men sådan er det jo, når bøger er populære 🙂
Forventninger til bogen før jeg læste den:
Jeg havde meget høje forventninger til denne bog humoristiske side, da jeg havde læst en meget god anmeldelse, dog var jeg alligevel en smule skeptisk, da bogen også er et stort feministisk værk og derfor måske blev for meget af det gode.
Hvad syntes jeg så om bogen?
Med sine 340 sider så syntes jeg faktisk at bogen blev alt for lang. Tag hundrede sider af og så ville den helt sikkert være mere tiltalende. Hun har en direkte og humoristisk måde at skrive på, hvilket gør at bogen somme tider giver en lyst til at ligge bogen fra sig og bare skrald grine. Den er sjov nogen steder, men også alt for langtrukken. Den har mange feministiske synspunkter hele vejen igennem bogen og det kan være en kende for meget i længden for en almindelig kvinde.
Vil jeg anbefale denne bog?
Både ja og nej. Den er svær, at anbefale videre medmindre man ved at den man anbefaler den til faktisk vil kunne lide den lidt hårde humor der er i bogen. Dog vil jeg sige at den er værd, at læse hvis man har nogle kvindelige problemer. Alle de kvinde tabuer du kan finde er i denne bog og der bliver ikke lagt fingre i mellem, så til alle kvinder – dette er en bog med tabuer, humor og kærlighed til kvindekønnet 🙂
Jeg giver den <3<3<3<3 for dens humor og at den tager en masse tabuer op 🙂