Elverskud #1 Skæbnedans

Nicole Boyle Rødtnes har gjort det igen. Skrevet en 249 siders bog, som bare fortryller mig helt. Bogen er udgivet 1. Marts 2013 hos Alvilda, så jeg har haft god tid til at se på den. Jeg er glad for at jeg nu har fået den læst og at serien er færdig så jeg kan hoppe i den næste med det samme. Anmeldelsen her er skrevet af Pipaluk.

Wow jeg er helt målløs. Mangler ord. Den må bare ikke slutte der. Jeg har vidst ikke før læst en af Rødtnes’ serier, men det bliver ikke den sidste i denne serie. Jeg skal også have de to andre med. Så vidt jeg kan se er det en triologi. Den første her var så spændende at jeg hørte den på meget få dage. Helt præcist to dage, så jeg kan vel nå at læse de to næste inden ugen er omme 😍 Wow… jeg blev endnu en gang blæst væk af hendes evne til at gøre historierne og personerne levende for mig, Hun er vildt dygtig og jeg vil klart anbefale denne bog. Ikke kun til unge mennesker, men også os der bare elsker en god historie.

Elver vinklen er jeg ret glad for. Jeg mindes ikke at have hørt/læst en historie hvor elvere var i fokus på den her måde. Det er fedt at der kommer nye væsner op til overfladen, som jeg kan føle med. Det er super fedt at hun ikke bare bruger det så mange andre bruger. Det er en god historie med magiske undertoner. Det er nytænkende, tankevækkende og vækker alle mulige følelser inden i mig.

Det der sker til sidst. Næsten til sidst. Det er et vildt dilemma. Ja, faktisk er der en del dilemmaer i denne bog, hvilket gør at jeg holder endnu mere af den. Det er ikke bare teenagere med problemer, næ det er lige lidt ekstra 😁 De har det virkelig svært, men på en anderledes måde.

📚📚📚📚📚 /5

Audrey og Anne

Forfatteren Jolien Janzing har skrevet denne historiske roman om Anne Frank og Audrey Hepburn, som på hver deres måde blev verdenskendte. Hun tryllebinder læseren på alle 300 sider og selvom vi alle kender Annes historie, så der er mere end jeg kendte til i denne bog. Bogen er udgivet af Turbine, som har sendt mig denne bog som en gave sidste år, hvor bogen også udkom (2017). Jeg takker for at ramme lige ind i min sjæl.

Anmeldelsen er skrevet af Pipaluk.

Selvom der nogen steder er en underlige oversættelse, så er bogen stadig værd at læse. Det er ret forstyrrende med den oversættelse til tider, da den virker både kringlet og klodset, men heldigvis er det kun få steder hvor den er meget gal – efter min mening.

Jeg blev tryllebundet af denne historie, men synes godt nok den var lidt lang i starten, hvor det kun handler om Audrey. Det hjælper meget på det, da Annes historie også begynder at blive fortalt. Den handler mest om Audrey og Anne er lidt i baggrunden. De to har oplevet krigen så forskelligt, at det næsten ikke er til at tro, at de har været i samme land. Det er svært at forstå hvad der skete den gang, men med bøger som denne her, så bliver det lidt nemmere. Det var som at være der selv, så en gang i mellem måtte jeg lukke bogen for at se at min verden stadig var der. Det er hårdt og trist at læse om krigens mange forhold. Alt det mad de ikke kunne få, angsten, frygten for hvor lang tid det skulle vare med mere. Det ligger der hele tiden lige inde bag ved teksten. Jeg kunne mærke det helt ind i knoglerne.

Normalt hører vi tit denne historie om krigen fra Danmark eller Tysklands synspunkt. Nogen gange fra koncentrationslejrene, hvilket også er okay, men det var rigtig godt at se det hele var England og Holland for en gangs skyld. Det giver krigen endnu mere dybde og skrækkelig, fordi den også påvirkede andre lande. Det vidste jeg godt at den gjorde, men jeg havde bare ikke tænkt så meget over det.

Det er en tankevækkende bog. Jeg ved ikke hvorfor det aldrig har slået mig før, hvor meget arbejde der har været i at bygge den ramte del af verden op igen. Husene, infrastrukturen, maden og meget mere er jo kommet tilbage og forbedret siden den gang. Det er vildt, at tænke på hvor lang tid det på have taget at opbygge verden igen. Bare det med maden. Det er jo ikke lige dagen efter at man kan få fyldt køleskabe, køkkenskabe og fryseren igen. Efterkrigstiden må også have været hård. Jeg ville hele tiden frygte for en ny krig, ja jeg var sgu nok ikke overlevet krigen, men hvis jeg var, så ville jeg have frygt hele tiden. Jeg ville være død af skræk ved første høje lyd 😳

Bogen giver et dybere billede af de to kvinder. Jeg kendte ikke Audrey i forvejen, men Annes billede blev dybere for mig. Jeg ved godt at der er digtet mere på, men det virkede så ægte, at jeg troede på det hele. Jeg følte at jeg var en del af deres historie, hvilket var meget uhyggeligt. Jeg elsker ikke forstyrrelser og høje lyde. Det er en gribende bog, som virkelig er værd at læse for alle der holder af historiske romaner.

📚📚📚📚 /5

Sveriges værste massemordere, del 7 – Gåden om Tore Hedin

Sveriges værste mordere er en serie på syv bøger, hvoraf denne 289 sider lange bog er den sidste i rækken. Typisk mig, at starte bagfra 😂 Bogen er en Storytell original og kan findes på Mofibo, både som e-bog og lydbog. Forfattere Johan Persson har fulgt i hælene på historien om Tore Hedin og fik bogen her udgivet i februar 2018, altså en spritny bog ❤️

Anmeldelsen er skrevet af Pipaluk.

Min mening:

Det er den mest forfærdelige sag jeg længe har læst om. Tore Hedin var en del af Politiet og det er det jeg synes gør det hele meget mere uhyggelig. Han virker rar og charmerende, men pludselig vender alting rundt og han bliver vred og utilregnelig. Han skifter mellem det gode og det onde inde i ham og det er skræmmende, at et menneske kan det uden, at folk tænker nærmere over det. Det at man ikke mistænker ham for de ugerninger han har gjort, før det er for sent tyder også på hvor dygtig han har været til at holde facaden. Jeg er ikke fascineret over de ting han gør, men over den måde det bliver opklaret på. Det er derfor jeg læser den slags bøger, i håbet om at man finder ud af hvorfor folk gør som de gør og at det hele bliver opklaret. Det ville være ubærligt for mig, hvis en sådan mand fik lov at gå fri. Dog synes jeg at hans straf var alt for mild, men det synes jeg nu ofte i kriminelle handlinger. Han er kold og kynisk i sine mord, men alligevel har han følelserne med inde bag ved.

Jeg hørte bogen på lydbog og oplæserens stemme var virkelig gode til denne slags dokumentarisk bogoplæsning. Jeg følte jeg var en del af efterforskningen, hvilket jo altid er godt. Jeg elsker at blive trukket med helt ind i en bog, så jeg glemmer hvor jeg er for en stund. Det kan denne bog i hvert fald for mig. Forfatteren skriver levende om sin jagt på denne morder og han er virkelig grundig i sit arbejde, hvilket jeg sætter stor pris på. Det gør bogen meget mere troværdig og værd at læse. Det er en del af Sveriges historie, som jeg tænker de gerne vil glemme, men ikke helt kan, fordi den har fyldt så meget. Jeg synes det er vigtigt at få både gode og dårlige historier med ind i vores verdens historie. Jeg ville helst have at verden bare var et positivt sted, men det er den ikke.

Jeg synes at bogen er værd at læse, fordi den fortæller om et menneske der er helt normalt udenpå, men ødelagt indeni. Den fortæller at man ikke altid kan se udenpå hvem mennesker i virkeligheden er. Den giver en ide om hvordan livet var i en lille svensk by i 1950’erne. Det er også spændende at læse alt det bag ved linjerne.

Der kom noget godt ud af at dette skete, hvis man skal se på den lyse side. Det kan du læse om i bogen, men mest af alt kom der sorg med dette menneske.

📚📚📚📚📚 /5

Spot på litteratur: Eventet

Alle billederne i dette indlæg er fra Ditte Wieses instagram, som I kan finde ved at trykke på hendes navn. Den er et besøg værd 🙂 Giv hende og de skønne forfatterne der mødte op for at lave et foredrag, noget kærlighed <3 Det er jo det hele eventet handler om. Kærlighed til bøgerne. Bar følg linkene, så kommer I lige til dem alle sammen 🙂 Billedet herunder er de fire forfattere og jeg. Fra venstre i den røde trøje har vi Gry Ranfeltsiddende foran har vi Stephanie Fjeldsø. Ved siden af Gry, står Jette Petersen og Tanja Lønberg. Hende helt ude til venstre er mig selv 🙂

Det var en virkelig ud god dag, med høj stemning. Jeg elsker at så mange kunne komme på valentins dag. Folk kom med højt humør og lysten til at lærer disse skønne forfattere at kende. Der var almindelige læsere, bogbloggere, forfattere og bibliotekarer til stede, så en masse mennesker der elsker bøger var samlet på Viborg bibliotek onsdag <3 Tak til hver og en af jer der mødte frem <3 Det er bare så dejligt. 

Jeg var bekymret for mig selv, om jeg kunne tale foran alle de mennesker. Jeg skulle ikke sige meget, men jeg vil hellere synge foran mennesker end at tale, men jeg var forbavsende rolig denne gang, så det gik bare super godt. De fire forfattere der lavede oplæg var bare så gode – det var så fedt at lytte til og jeg glædes over at jeg inviterede lige præcis disse fire kvinder. Det var så inspirerende for mig. Nogen af deres bøger har jeg læst, men jeg fik endnu flere til min liste af bøger jeg gerne vil læse 😉 Hver gang jeg er til eller laver et sådan arrangement, så får jeg lyst til at læse endnu mere 🙂

De fire bogbloggere der var med. Stephanie er faktisk også bogblogger, men hun var på forfatter teamet denne dag <3 I kender nok allerede Stephanies bogblog, da det er hende der har hjulpet mig med anmeldelser her på bloggen. Fra venstre er det Eva Lucia, Ea, Sanne og til sidst mig selv. Det var mega hyggeligt at møde jer alle igen 🙂

 

RAM, Sæson 1

Jeg tog fejl og jeg indrømmer det gerne lige her. Jeg skrev i anmeldelsen af RAM episode et, at jeg ikke kunne finde resten af sæsonen, men det viste sig med kyndig hjælp fra både forlag, forfatter og en bogblogger, at jeg bare ikke havde opdateret min bog. Den havde stået åben så længe, at den ikke var blevet opdateret, så da jeg lukkede den helt ned og åbenede den igen, så var alle ti episoder der. Tusind tak for det 🙂

Forfatteren Kit. A. Rasmussen har skrevet denne 426 sider lange bog, som er udgivet af Storyside på Mofibo. Den udkom i December 2017 og er anmeldt af Pipaluk 🙂

Handling:

Ingen af de to hovedpersoner, Jason og Kassandra, kan stole på noget – ikke engang deres egen hukommelse. Hvorfor er det at de ikke kan huske hvad der er sket? og hvorfor er det at Kassandra har et minde, som hun ikke tror er hendes eget? Hvordan kan det overhoved lade sig gøre? Jason arbejder hos et firma, hvor man hjælper mennesker med at komme videre i livet, men er det nu også den bedste måde at gøre det på?

Min mening:

What Kit, hvordan kan du bare stoppe bogen der? Det er da slet ikke fair. Jeg tør næsten ikke sige det, da jeg jo har taget fejl før, men jeg kan ikke se flere sæsoner. Kan du da så komme i gang med den næste – hurtigt Kit, hurtigt 😀 Det er en af de mest spændende bøger jeg har læst længe og så er den uden mord. Wow. Kit hun kan virkelig skrive, så tårerne triller ned af mine kinder og nerverne sidder helt uden på tøjet i spænding. Jeg føler lige jeg har været vidne til en hæsblæsende historie, som jeg ikke ved om nogen vil tro på, hvis jeg fortalte den videre. Jeg er helt blæst tilbage i sædet og fatter slet ikke, at jeg havde mistet lysten til at læse, for lige nu vil jeg bare have mere – meget mere.

Det er en bog, som jeg sagtens kunne se som en seriøst spændende film, måske endnu bedre, en serie 🙂 Jeps jeg elsker serier og den her ville være helt perfekt. Jeg har allerede set den inde i mit hoved, men vil gerne gentage succesen. Jeg er helt oppe og kører over hvor fed denne bog faktisk var, da jeg endelig fattede helt hvad det handlede om. Det var ikke historiens skyld at jeg ikke fattede det, det var bare min fantasi den var gal med. Det er en både spændende og forfærdelig udvikling, som denne bog handler om, for med vores teknologi kan vi så meget og måske er det her fremtiden eller noget der ligner. Man ved jo aldrig og det gør bogen endnu mere uhyggelig.

Jeg læser normalt aldrig thrillers, men jeg vil da tænke en ekstra gang over det nu, for den her er virkelig værd at læse. Jeg havde nogen gange meget svært ved at finde ud af hvor i tiden vi var henne, for når man skifter person ryger man også tilbage i tiden virker det nogen gange til, så man ser det fra begge sider, hvilket også er en fed ide, men jeg blev nogen gange helt forvirret, for jeg var sikker på at jeg på en eller anden måde havde hørt det her før, men det hele gav så god mening til sidst, at jeg ikke lader det trække ned overhoved.

Der er så mange fine hints i denne bog, som både forvirrer og opklare på samme tid. Det er virkelig som om vi er en del af de personer der oplever det hele og det er virkelig en fed oplevelse at have 🙂 Det var nærmest sådan en ind i kroppen oplevelse, altså at du oplever det hele på din egen krop. Det er en vild bog den her og jeg har ikke lyst til at slippe den og personerne inden i den, for de er kommet så tæt på mig og jeg holder meget af dem alle tre 🙂 Det er sjovt. Jeg har ikke på den måde oplevet før, at jeg føler mig så meget trukket ind i en historie. Jeg tænker på den, når skærmen er slukket og jeg vil gerne tilbage til den hele tiden, bare lige fem minutter mere.

Det er en bog der sætter tanker i gang i mit hoved på den fede måde, for mig til at tænke over tingene. Hvis jeg kunne ville jeg så få slettet dårlige minder? Det tror jeg faktisk ikke at jeg ville, for det er det der gør at jeg er den jeg er idag, men kunne den fjerne sygdom ved at om kode mit system, så tror jeg at jeg ville være klar ret hurtigt.

Den findes på Mofibo, som både lydbog og e-bog. Jeg læste første episode på e-bog og hørte resten på lydbog og lydbogen er så genial, fordi der både er en kvindelig og en mandelig speaker. Det er så fedt og gør det endnu nemmere, at finde ud af hvem det er vi følger. Super godt lavet.

5 📚 /5

Spot på litteratur: Gry Pil Ranfelt

Hvad hvis man en dag vågnede op som barn igen og startede forfra? Det tænkte jeg nogle gange på, når jeg cyklede langs Aarhus havn til gymnasiet. Jeg forestillede mig, hvordan jeg ville brillere i anden omgang, hvordan jeg ville tage livet seriøst og opnå mere.

At gå tilbage i tiden og gøre sit liv om. Hvem der bare var så heldig.

Så kom den efterfølgende tanke: Hvad hvis man aldrig stoppede med at gå tilbage? Hvad hvis man bare blev ved og ved med at opleve starten af sit liv uden nogensinde at høste frugten af det?

Tanken krøb op gennem min krop og fik mine hænder om cykelstyret til at stivne. Dagdrømmen var blevet til et mareridt. Og jeg var bare nødt til at skrive.

Louises historie starter ikke det mest åbenlyse sted. Dér, hvor jeg selv startede i mit første udkast. Dér, hvor hun vågner op som elleveårig og opdager, hvad der er sket. Dér, hvor hun forsøger at gøre alt rigtigt, så hun kan redde sin far fra en bilulykke og blive dygtig nok til at nå ind på sin drømmeskole. Nej, den del er ikke med. Hvorfor?

Fordi vi kender den historie. Jeg var interesseret i det, der kom efter. Hvad når hun vågnede op som elleveårig for anden gang? Eller tredje? Ville hendes forsøg på at være god og dygtig vare ved som en lysende sti, der guidede hende gennem helvedet? Eller ville de smuldre?

(Spoiler: De smuldrer. Det sker på ca. side 45)

Det er den smuldren, jeg er interesseret i. Hvem er vi, når alle vores idealer og illusioner glider væk, og vi ser livet, for hvad det er: brutalt, skånselsløst og forudsigeligt i dét, at man altid ved, at der bliver kastet en ny sten mod én. Og den skal nok ramme plet, lige på næsen.

I min egen opvækst har jeg set folk prøve at hakke et stykke mening ud af livet, og jeg har set deres arbejde blive slået til side af en syndflod af ulykker. Derfor har jeg tænkt meget over det – hvordan bliver man lykkelig? Og hvordan bliver man lykkelig under forfærdelige omstændigheder? For vi kommer jo alle ud for dem, før eller siden, disse forfærdelige omstændigheder.

Da jeg skrev Tidsfangen var det for at undersøge dette spørgsmål. Jeg havde håb, men også bange anelser. Mit håb tog form af karakteren Todd, som er Louises modspiller i Tidsfangen. Han er en anden tidsfange, der har søgt hjælp i buddhismen til at håndtere sin situation. På trods af den gennemtrængende ligegyldighed, har Todd holdt fast i en moral, hvorimod Louise har kastet enhver hensyn for andre mennesker til siden. For Louise er der ikke nogen at tage hensyn til. Menneskene omkring hende er ikke ægte. De er rekvisitter, som hun kan bruge.

Men Todd er ægte. Todd husker alt, hun gør. Todd vil hun lytte til.

Deres kamp mod hinanden og verden er omdrejningspunktet i Tidsfangen, og hvad resultatet bliver, er der jo så kun én måde at finde ud af 😉 (Altså at spørge én, der har læst den …)

Find eventet <– her

Find Gry <– her

Spot på litteraturen: Stephanie Fjeldsø Fischer

Mød forfatter Stephanie Fjeldsø Fischer

I dag har skønne Pipaluk givet mig ordet, i forbindelse med arrangementet ”Spot på lokal litteratur” der afholdes på Viborg bibliotek d. 14. februar fra kl. 19 til 22. Jeg er nemlig en af de heldige forfattere, der har fået lov til at komme og fortælle lidt om mine skriverier.

Hvem er jeg?

Mit navn er Stephanie Fjeldsø Fischer, jeg er 23 år og bor i Holstebro. Jeg gik på Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi fra 2013 til 2016, og i 2017 tog jeg på Vestjyllands Højskole i 5 måneder med forfatter og teater som hovedlinje.

Jeg har altid holdt af at finde på historier, og lige siden jeg lærte bogstaverne at kende, har jeg skrevet historierne ned. Nogle på en lille blok og andre i et kladdehæfte i folkeskolen. Sommetider var læreren nødt til at sætte et maks. sidetal på, ellers kunne jeg fortsætte i uendeligheder. Sådan er det stadig, men jeg har lovet Pipaluk at styre mig.

På grund af muskelsvind kan jeg ikke længere skrive i hånden, så nu foregår alt i Word. Det er også okay – så slipper jeg da for skrivekramper og udtværet tekst (jeg var venstrehåndet) 😛

Hvad skriver jeg?

Det der lige falder mig ind. Nogle gange realisme, andre gange fantasy og for nyligt har jeg kastet mig over science fiction og horror. Hvordan de to nyeste genrer kommer til at gå, må tiden jo vise. Men jeg tror, det er godt, at prøve noget nyt engang imellem.

Da jeg første gang blev antaget til en antologi, var det med en lille kærlighedshistorie. Den udkom i november 2012. Siden da er samlingen vokset til 7 antologier og 1 selvbiografi. Det er gået stærkt. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til at se flere bøger tilføjet til samlingen. Se historierne flyve ud i verden.

Lige nu skriver jeg primært på en YA dark fantasy serie, som du kan få lov til at smuglytte til hvis du kommer til ”Spot på lokal litteratur” den 14. februar. Derudover har jeg altid et par andre små projekter, for ikke at køre surt i det, når jeg redigerer. Når jeg kommer til 6. redigering, er det bare ikke særlig spændende længere. Så vil jeg gerne videre, have historien ud i verden og se den leve blandt jer skønne læsere.

Så hvad vil jeg fortælle til ”Spot på lokal litteratur”?

Ja, det må du jo komme og finde ud af 😛 Det vil jo ikke være sjovt, hvis jeg fortalte alt nu, vel?

Men, fordi du har været så sød at læse indlægget færdigt, kan jeg afsløre, at jeg bl.a. vil fortælle lidt om hvad der for alvor fik mig til at skrive, og hvordan jeg i 2014 sprang ud i at selvudgive min selvbiografi, som består af små beretninger og giver indblik i hvordan livet med muskelsvind ser ud fra min stol. Så kommer jeg også lidt rundt om min fantasy, og hvordan den stille og roligt har taget form gennem de sidste 4 år. Som lovet vil jeg også læse lidt op fra min fantasy. Og sidst men ikke mindst er der også mulighed for at stille alle de spørgsmål, du må have på hjerte.

Efterfølgende bliver jeg hængende lidt, så der er også mulighed for at du kan komme og sige hej, få lidt til den søde tand og anskaffe dit signeret eksemplar af min selvbiografi ”Mit liv med muskelsvind”. Måske der også er andre spændende ting? Man ved aldrig.

Tak fordi du læste med, og jeg håber vi ses!

Find eventet <– her

Find Stephanie <– her

Spot på litteratur: Tanja Lønberg Rasmussen

Jeg hedder Tanja Lønberg Rasmussen, er 34 år gammel og forfatter til en psykologisk thriller serie. Den består af 4 bøger + en novellesamling.

Jeg har drømt om at blive forfatter, siden jeg lærte at skrive, og i en alder af 31 år fik jeg endelig drømmen opfyldt.

Jeg kan godt lide at tage tabu emner op og skrive om dem. I min serie kommer jeg blandt andet ind på emner som: PTSD, hustruvold, sorg og alkohol misbrug.

Ideerne til mine plot kommer til mig på mange forskellige måder: i drømme, gennem tv/film, af overskifter eller artikler som jeg læser. Nogen gange kommer de også til mig, mens jeg står i badet, når jeg kører eller går tur. Hver dag omgiver jeg mig i en verden der inspirer. Jeg har mange flere ideer på lager, så jeg tror ikke jeg vil løbe tør.

Ofte når jeg går i gang med at skrive, stiller jeg mig selv dette spørgsmål: ”Hvad er det jeg ønsker af mine læsere med denne bog?” og som regel er det, det samme svar: ”At rører dem følelsesmæssigt igennem mit plot og mine karakterer.”

Derfor kan jeg godt lide at spille på mine karakterers følelser og for at det skal lykkes kræver det en kæmpe indsats fra min side af.

Jeg laver et stort forarbejde inden:

• Researcher på emnerne jeg behandler igennem bogen.

• Jeg tager på sparringsvisit hos en god kollega, hvor vi snakker plot, opbygger karakterer og snakker hver enkelt karakter igennem med hensyn til følelser for de andre personer.

Det er vigtigt for mig at mange brikker er på plads inden jeg skriver. Man skal kunne sætte sig ind i hver enkelt karakters sted, ellers vil de ikke kunne rører jer læsere.

Ved ting der er fjernt fra en, som for eksempel at være ond eller led mod andre, kræver det en ekstra indsats. Jeg selv er meget mere en menneske elsker, end mine karaktere og det hele er lidt en dyster historie, der kræver store ofre fra de forskellige. Her var jeg på ekstra arbejde og jeg måtte lukke mig selv længere ind i historien.

Det er spændende at kunne skrive om andre verdner eller om andre menneskers hverdag. Men når man sidder bag skærmen med musikken i ørene og lader fingrene bestemme, hvad der kommer til at stå på skærmen, er det også ret ensomt. Derfor er jeg rigtig glad for alle de forfatter grupper man kan melde sig ind i og få et online fællesskab med. Det er også derigennem at jeg har snakket med de andre forfattere, som jeg skal holde oplæg med på Viborg bibliotek d. 14 februar.

Jeg vil her fortælle lidt om hvordan jeg fik ideen til min serie, om mine karakterer og læse lidt op af første bog: ”Sarahs skytsengel.”

Se eventet <– her

Find Tanja <– her

RAM – Episode 1

Dette er kun første afsnit af ti i en lille serie på Mofibo. Dog kan jeg kun se det ene afsnit indtil videre, hvilket er ærgerligt, for jeg ville gerne have læst mere. Bogen er på 48 sider, så den er ikke lang og skrevet af Kit A. Rasmussen i december 2017. Det er en storyteloriginal, så det er dem der udgiver den.

Hvad handler bogen om?

Det er faktisk mega svært at beskrive denne bog. Her er noget af det Mofibo skriver om bogen:

“ingen af de to hovedpersoner, Jason og Kassandra, kan stole på noget – ikke engang deres egen hukommelse. Træd et enkelt skridt ud i den nærmeste fremtid og mød en virkelighed, hvor stress og jag har skabt succes for firmaet Mnemosyne, der tilbyder at hjælpe søvnens rensende virkning på vej gennem en genial ny ‘søvn-app’. Den tidligere hacker, Jason, arbejder for Mnemosyne, hvor han følger kundernes søvnrytmer og anvender sine algoritmer på dem. Han er hemmeligt forelsket i firmaets psykolog, Saga. Men der foregår noget bag kulisserne”

Min mening:

Jeg synes at der var noget utroligt spændende over denne bogs første kapitel/episode. Noget jeg ikke synes jeg har set før. Jeg læser heller ikke normalt denne genre, men faldt over den og synes den lød spændende. Man skal nogen gange lige stoppe op og tænke over hvad det er der sker. Jeg var lidt forvirret undervejs, men kom faktisk overraskende hurtigt på sporet igen.

Jeg kan rigtig godt lide at dens stil, lette tilgang til skiftet mellem Jason og Kassandra. Jeg havde lige i starten svært ved at skille de to af, men jeg læste den over flere omgange, fordi jeg er i et readingslump. Jeg kan lide at historien er anderledes end andre historier og hele det med psykologen er en lidt sjov ide.

Jeg synes Jason er ret cool. Jeg ser en helt bestemt fyr for mig og elsker ham for hans måde at være på. Jeg ser ham som en praktisk fyr, som ikke synes der skal for meget pynt på tingene og som en lidt nørdet type. Det er fedt. Jeg glæder mig så meget til at læse videre i denne serie 😍

📚📚📚📚 /5

Spot på litteratur: Jette Kjær Petersen

Tak til Bjørg for at lade mig få ordet her på bloggen.

For at dette indlæg ikke skal være en gentagelse af, hvad jeg vil fortælle i Viborg, så vil jeg starte med at fortælle om en oplevelse jeg havde tilbage i 2012. Hvis du følger mit forfatterskab har du sikkert hørt mig fortælle, at det var en drøm som startede mit forfatterskab. Sandt. Eller det var nærmere et mareridt, for der var nogle ret så uhyggelige elementer med i drømmen.

Normalt tænker jeg ikke så længe over de drømme jeg har. Men i den periode var jeg gået en smule i hak med mit liv og jeg følte ikke, at jeg var noget værd. Men så kom den drøm til mig. Jeg så en ånd i en skov ved en sø. For sjovt var jeg begyndt at tyde mine drømme, for på den måde at arbejde lidt med mig selv. Så da denne drøm blev ved med at vende tilbage til mig, prøvede jeg at tyde den. Ser man en ånd i en drøm betyder det, at en åndelig kraft kommer med en gave til en. Først forstod jeg ikke budskabet, men da jeg begyndte at udvikle ideer omkring ånden fra min drøm blev det mere og mere tydeligt for mig, at det her kunne blive en ret spændende historie.

Mens ideen ulmede som et spire i mit hoved, holdt jeg det for mig selv i flere måneder. Jeg var nok usikker på at kaste mig ud i noget så stort, og helt udenfor noget jeg før havde prøvet. Den første jeg fortalte ideen til var min mor. Jeg skulle hjælpe hende med en opgave til en uddannelse hun var ved at tage, og hun mente, at hvis hun kunne springe ud i en uddannelse, så kunne jeg også springe ud i at skrive.

Det blev startskuddet til Lygtemandens datter. Skrev den i øvrigt kun på tre måneder. Det var en vild rejse at få lov til at udvikle mig sammen med karakterne i bogen.

Siden Lygtemandens datter kom efterfølgeren Englens søn også til. Men i forhold til hvor let jeg havde ved at tage skrivefaget til mig, udviklede jeg også en kæmpe tvivl om forfattervejen overhovedet var noget for mig. Jeg har haft rigtig gode oplevelser som forfatter, men jeg har også været inde i svære perioder og oplevet en dyster bagside, hvor jeg både fik skriveblokering, humørsvingninger og mistede troen. Der var ikke noget valg, jeg måtte rive stikket ud i en periode. Der skulle være ro omkring mig, så jeg kunne beslutte mig for, hvad jeg nu skulle stille op.

Nu er det bare sådan at jeg er pokkers stædig, så med pennen i den anden hånd skrev jeg videre på et helt andet projekt og fandt igen glæden ved at skrive.

Sidste år skrev jeg et eventyr, som blev udvalgt til at indgå i en eventyrsamling hos forlaget Dreamlitt. Det gav mig virkelig et boost. Endelig føltes det igen rigtigt at gå forfattervejen og jeg har lært at man aldrig skal give op på sine drømme selv om det nogle gange er op ad bakke.

I øjeblikket arbejder jeg med et romanprojekt, som jeg har haft gang i on/off i fire år. Inspirationen fik jeg fra ulvedebatten som stadig kører. Håber, at jeg i løbet af dette år finder et forlag som vil udgive den første historie ud af to manuskripter, som det ser ud indtil videre. Hvis det sker skal I nok høre meget mere om projektet.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om mit forfatterskab og mine bøger, så kom til eventet på Viborg bibliotek d. 14/2-18 kl. 19:00-22:00. Her vil jeg fortælle mere om, hvordan jeg startede mit forfatterskab, hvordan jeg fik ideerne til mine allerede udgivende bøger, hvordan jeg har skabt personer/væsener, lidt om myterne bag og jeg vil også komme ind på min søgen efter forlag og om hvordan en skrivekonkurrence banede vejen til udgivelse. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine fremtidige projekter og læse op fra en af mine tekster. Ses vi?

Se eventet <– her

Find Jette <– her