Der var engang en gang

Ja, det hedder denne digtsamling af Søren Skogstad Nielsen, udgivet på forlaget Attika. Det er bare en lille digtsamling på 70 sider, som bliver udgivet den 1. December. Idag. Tillykke med den Søren.

Anmeldt af Pipaluk på forespørgsel fra forfatteren. Med andre ord er dette et Anmeldereksemplar. Min meninger er helt mine egne og ikke påvirket af nogen.

Hvad mener jeg så om denne digtsamling?

Åh, digtsamlinger er så svære at bedømme, fordi det er forfatterens personlige tanker der er samlet i en bog, men

Jeg lo og forundredes alligevel undervejs i digtene. Mange af dem var for mig bare ord, uden nogen dybere mening, men det er nok bare mig der ser det sådan, for nogle af digtene greb alligevel dybere end hvad jeg havde forventet af dem. Jeg tror det er sådan en af de digtsamlinger der griber noget forskelligt i folk alt efter hvad de er klar til at modtage. Der var især et der greb fat i mig og ikke vil slippe igen.

Hvis jeg skal analysere lidt på digtet, så tror jeg det handler om at selv små ting kan have store konsekvenser. Jeg får associationer til ting der sker i verden lige nu. Trump der tager nogle valg, som påvirker resten af verden, vores eget kommunevalg hvor nogen måtte lide under den konsekvens nogle af deres valg har haft. Det er et super godt digt.

Det er en digtsamling der skal læses langsomt, så man kan nå at fange meningen i alle digtene, nå at sætte ordene sammen så de passer til der hvor man selv er i livet. Forvent at forundres.

📚📚📚 /5

Frøken Biancas dybe fald

Forfatter: Jørn Riel

Forlag: Forlaget Danmark

– Danmark er den originale udgiver, siden har Lindhardt og Ringhof udgivet en ny version af alle Riels bøger med skønne forsider og ensartet 🙂

Udgivet: 1982

– Første gang udgivet i 1982, men senere udgivet på lydbog i 2014 og på e-bog i 2017

Sider: 167

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Hotelværten Vladimir har det ganske fredsommeligt. Han sidder og drikker pærebrændevin sammen med sin ven, og hans største bekymring er at sørge for, at tvillingerne ikke lærer for mange bandeord – hvilket de ellers gør en ihærdig indsats for.

Men pludselig sker det uventede : Der dukker gæster op på hotellet, og herfra tager begivenhederne fart. Hvad der skulle have været en festlighed, afsluttes brat af et dødsfald og nu er freden forbi på hotellet i Vercorin.

Min mening:

De bøger jeg normalt læser af Jørn Riel er meget mere skrøne agtige og ofte på Grønland eller andre steder hvor det er meget koldt og der bor eskimoer. Det her er en helt anden stil og jeg var først meget overrasket, fordi jeg ikke havde læst den slags før, men jeg kom hurtigt til at elske den. Den har den gamle Riel stil med gode beskrivelser af personerne og området historierne foregår i. Det er en af de ting jeg elsker så meget ved hans historier. De har alle sammen en eller anden form for humor og det er bare så fedt. Ikke alle vil måske se det sjove, men det kan jeg. Humoren ligger meget i beskrivelsen af personerne og det de gør. Nå, men jeg havde gang i at fortælle at denne historie er anderledes end noget af det andet jeg har læst af Riel. Det her er en form for krimi. En mild form for krimi, som de fleste vil kunne tåle at læse 🙂

Jeg holdt af at det endnu en gang i et sted, hvor personerne ikke bliver forstyrret af alt for mange mennesker. Det er også en af de ting jeg synes kendetegner hans bøger. De foregår mange gange øde steder 🙂 Det er rart at blive suget ind i den her bog, som er skrevet så levende at jeg ikke kunne slippe den igen. Jeg måtte bare vide mere om hvad der skete med disse mennesker. Selvom det er en gammel bog fra 1982, så er sproget rigtig fint og ikke tungt. sproget virkede slet ikke gammelt, men det kan selvfølgelig været fornyet, da den blev udgivet, som lydbog.

📚📚📚📚📚 /5

Silje og Kattehjemmet #2 Dyreskuet

Michella Rasmussen har gjort det igen. Hun har skrevet en skøn lille børnebog om katte. Bogen er på 157 sider og er udgivet hos Tellerup. Den udkom på bogforum i år (2017) og det var der jeg fik den til anmeldelse af forfatteren med en hilsen i 😍 Altså er bogen et Anmeldereksemplar og Pipaluk er anmelderen af bogen her.

Handling:

Silje og hendes veninder finder en plakat med et dyreskue og beslutter sig for at deltage med katten Kamma. Det er farmorens kat fra hendes Kattehjem, så de vil også gøre reklame for hjemmet samtidig. Det kræver hårdt arbejde og mange ideer, at få det hele op at kører samtidig med at hjemmefronten ikke er helt som den plejer.

Min mening:

Det er en hurtig læst bog, for en erfaren læser, for sproget er let og flydende. Der er en god stor skrift og små kapitler der gør det hele meget mere overskueligt. Bogens omslag og siderne er af en god og lækker kvalitet, som passer med indholdet.

Jeg blev suget ind i bogen og var med det samme tilbage i Kattehjemmets univers. Det er ikke svært at forestille sig hvordan der ser ud, dufter og føles. Det beskrives ikke til ukendelighed, men vises på en forståelig måde, så alle kan være med. Jeg glemmer alt omkring mig, når jeg læser denne bog. Det er så fedt at opleve gang på gang.

Michella tager fat på nogle emner, som der måske ikke bliver talt så meget om. Jeg kan i hvert fald ikke lige huske at jeg har læst om det på den måde her. Det er et hårdt emne (der er så meget frygt, sorg, kærlighed forbundet med det), men det er ikke tungt at læse om og fylder ikke alt, men ligger lige bagved og lure. Jeg er sikker på at mange børn/unge vil have gavn af at læse denne bog også for andet end underholdningens skyld. Det er vigtigt at få snakket om hvordan det er når ens mor bliver forelsket, ens venner ikke er som de plejer og den slags, som vi går og tumler med, men måske ikke for sagt højt. Det kan den her bog også. Jeg genkendte mange af de følelser der var i bogen, så den er bestemt relevant.

Katte er en stor del af denne bog og det er bare så fantastisk at mærke kærligheden til dyrene hele vejen igennem. Det gør mig så glad indeni. Det er endnu en stærk bog, som rammer lige ind i læserens hjerte ❤️

📚📚📚📚📚 /5

Homo Sapienne

Forfatter: Niviaq Korneliussen

Forlag: Milik

Udgivet: 30. November 2015

Sider: 182

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Fem unge mennesker, Fie, Inuk, Sara, Arnaq og Ivinnguaq. Fem skæbner der hvirvler sig ind i hinanden. De kæmper alle sammen med det at være ung og ikke helt som de andre på deres alder. De kæmper med druk, små samfund og homoseksualitet med mere.

Min mening:

En følelse af at været meget forvirret sniger sig ind igennem min krop mens jeg læser denne bog. Det er som om der er lidt for mange mennesker at skulle holde øje med. Jeg kan ikke rigtig skille de forskellige personer ad. De flyder meget sammen for mig. Når der så bliver skiftet til en ny persons synsvinkel, så er jeg helt lost. Tabt. Jeg kunne ikke følge med i denne hæsblæsende bogs tempo og det var egentlig ret synd, for jeg ønskede virkelig at kunne gribe fat i personerne og følge dem.

Jeg synes det er en vigtig historie, fordi Grønland er et samfund, hvor det kan være endnu sværere at være anderledes, ikke passe ind i normen eller hvad man nu siger. Hovedpersonerne er homosekuelle, boende på Grønland, så deres kamp er virkelig hård. Det virker til at Grønland er et meget lukket samfund, overfor noget der er anderledes, det er sådan det virker i bogen.

Der er nogle steder, hvor jeg blev rasende på personerne, andre steder jeg smilte stort og bare det at små ting kan ændre alt gør at jeg igen tror på at de nok skal klare det. Det er ikke en dårlig roman, man skal bare holde tungen lige i munden på de 182 sider der er ☺️

📚📚📚 /5

Børn på flugt

Forfattere: Stephanie Fjeldsø Fischer, Signe Monrad, Majken Laugesen, Yasmin Simonsen, Lisa Yan, Helena B. Hollænder, Nina Svensson, Maria Louise Jensen, Sofie Riis Endahl, Helena Blak, Iben Agervig Carstensen og Laura Celina Rodiguez-Kusk

Forlag: Movellas i samarbejde med BoD, Verdens kultur centeret og Røde kors

Udgivet: 8. Juni 2016

Sider: 146

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Noveller om børn der flygter fra et krigshærget land til Danmark.

Min mening:

En af de bøger man bare skal læse også selvom det gør ondt langt ind i sjælen. Det er nogle hårde historier der formidles, gennem børns øjne. Børn der ikke længere ser verden, som et hyggeligt og uskyldigt sted, børn der har set mere end de fleste dansk fødte børn nogensinde vil se. Det er skræmmende hvad de har skulle igennem for at komme til et sted, hvor der er fredeligere end deres hjemland. Det er svært at forstå hvor meget det påvirker disse børns fremtid, når jeg ikke selv har været der, men jeg går ud faa at de har ar på sjælen.

Jeg synes det er en vigtig bog, fordi det er vigtigt at tænke på hvad de kommer fra, så vi kan hjælpe dem bedre på vej til et nyt liv i et meget fremmed land. Vi er jo slet ikke som de er i deres hjemland. Her er pisse koldt, fredeligt, men heller ikke umiddelbar kærlighed fra alle.

Der var desværre mange mange stavefejl i denne bog og det er rigtig synd, for historierne var gode og fangede bestemt min opmærksomhed hele vejen igennem. Det er ærgerligt at man ikke har brugt tid på lige at tjekke historierne igennem.

📚📚📚 /5

Lotte Petri på Viborg Bibliotek

Jeg var nede på Viborg biblioteket idag, for at se Lotte Petri tale om sin bog Djævlens værk. Det var så spændende, at jeg slet ikke opdagede at klokken fes afsted. Det var et hyggeligt møde med en krimiforfatter, som jeg har hørt så meget om, men endnu ikke læst noget af. Jeg var meget spændt på hvad hun havde og sige og jeg kunne slet ikke skrive noter hurtigt nok til at få alt det fede med, som hun fortalte, så hvis du ser hun  kommer i dit område, så gå ind og lyt til hende. Hun har meget på hjertet og det er et interessant oplæg. Foredraget hed “Djævlens værk – et foredrag om det onde” og handler om hendes arbejde og bogen Djævlens værk.

I 2009 debuterede hun med bogen “Den 5. plage” og har skrevet fem bøger i alt. Den sidste nye kommer i morgen og hedder “Black notice”. Den kommer her på bloggen, så snart jeg har fået den læst. Jeg har fået den som et anmelder eksemplar og glæder mig meget til at læse den. Hun er 49 år, gift og har to børn. Hun bor både i Hornbæk og København. Det var nået med at hun havde en lejlighed det ene sted, men var mest det andet sted 🙂 Hun voksede op på Avnstrup, som vist er et asylcenter idag, men den gang hun boede der var det et sindssyg hospital. Hendes far var overlæge der, så de boede i en bolig tæt på stedet og nogen gange blev hun passet af de patienter der var på vej ud i samfundet igen og derfor var i bedring.

Vi lever i et trosmæssigt tomrum, hvor vi ikke rigtig tror på samme måde, som i gamle dage. Derfor skriver hun om det. Hele det med det onde, som måske ikke er som vi tror det er, men måske bare en kraft der besætter mennesker, så de bliver onde, ja det vides ikke, men det er spændende at skrive om og hører om. Måske kommer det bare frem, når vi er presset eller syge. Det er ikke til at vide, men det er meget interessant. Hun har talt med en der hjælper folk der er besat. Det er en eksorcist (tror jeg det hed). Nå, men hun talte med sådan en mand, som mente at eksempelvis Tyskland under verdenskrigene var besat af ondskab. Det er en anderledes måde at se det på, men måske er der noget om det. Det er så uforklarligt det der er sket dernede, så jeg er tilbøjelig til at tro på det. Det giver på en eller anden måde, ret god mening for mig. Jeg synes det var skræmmende det der skete i verdenskrigene og jeg håber aldrig at det sker igen, men jeg ved godt at der er krig mange steder og det også er skræmmende, for det ødelægger så meget.

Lad os komme tilbage på sporet 🙂 Hun laver research, fordi hun gerne vil lave nogle troværdige bøger og have en tæt kontakt med læseren. Det er også vigtigt for hende at bøgernes univers er i 3d, altså at man kan mærke hvor man er, at læserens sanser bliver vækket. Hun vil gerne adskille sig fra de almindelige beskrivelser af uhyggelige ting, som en mørk kælder, hvor morderen står nede i. Hun vil have at læseren selv skal fornemme det. Dog vil hun stadig gerne have at oplevelsen er åben for læseren, så vi selv kan skabe os billeder af hvad der sker. Det må være en ret svær balance. Det er lidt det samme med fakta. Hun vil gerne have at der er godt med fakta i hendes bøger, men vil ikke have at det er det der tager magten over hende eller bogen. Der skal være noget fantasi i, som hun kalder limen i hendes bøger. Det virker virkelig til at hun har styr på det og jeg er glad for at hun havde lyst til at komme og fortælle om hende og hendes bøger.

Det er altafgørende for hende at have gode kontakter, til hendes research. Der er så mange detaljer, som hun ikke ville have vidst hvis hun ikke havde gode kontakter alle mulige steder. Hun bruger en del tid på at snakke med forskellige mennesker der ved noget om det hun har brug for at vide. Det giver hendes bøger den troværdighed hun gerne ville have med og der er så mange fine historier med hendes kilder, som jeg synes I skal høre fra hendes egen mund. Der var nogle både barske og humoristiske i blandt, men de skal høres fra hende selv, for jeg kan kun huske brudstykker af dem.

Det var så fedt og jeg havde mange flere noter end jeg kunne skrive her på bloggen, men jeg er meget glad for at jeg tog afsted. Tag endelig afsted, hvis du ser hun kommer til din by. Hun er så rar og hyggelig at hører på. Jeg er meget imponeret og der er så meget indhold i hendes oplæg, at jeg skrev ti siders noter. Jeg ville gerne kunne fortælle jer meget mere, men jeg kan ikke få stemningen ud. Vi sad der midt på skakbrættet i bibliotekets hjerte, omringet af bøger og næsten ingen andre end os der lyttede og det var fedt. Det satte en lidt uhyggelig hyggelig stemningen, som passede perfekt til oplægget <3

Er du okay, Nanna?

Denne bog er en anmelderbog fra Forlaget Tellerup. Tusind tak, for denne læseoplevelse. Mine meninger er ikke påvirket af nogen.

Forfatter: Anika Eibe

Forlag: Tellerup

Udgivet: November 2017

Sider: 253

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Nanna føler sig usynlig, føler at ingen ser hende. Hun bliver mobbet. Yverhøj og hængepat er bare nogle af de navne hun bliver kaldt. Nanna er ensom. Den eneste der ser hende er Leon. Han er sød og venlig, men noget ved ham er ikke helt som det skal være. Det gør hende bange.

Min mening:

Denne bog beskriver et emne, som jeg mener er meget vigtigt. Det er et emne som jeg synes er temmelig overset i de ungdomsbøger jeg har læst. Voksenbøger taler om det, men hvorfor ikke også ungdomsbøgerne. Jeg ved ikke en gang helt hvad jeg skal kalde det, men der er i hvert jalousi og manipulation ind over. Det er forelskede teenagere der forsøger at finde deres vej gennem den forvirrende verden. Venskaber der vakler, kærester, skole og familie. Det er et emne, som normalt er hårdt og tungt at læse om, men Anika har gjort det til en humoristisk fortælling, som er let at læse og fordøje, men stadig er lige på kornet. Hun har virkelig talent.

Anika beskriver personerne og deres handlinger, så levende at jeg føler jeg har været med hele vejen. Jeg har et klart billede af hvem de er alle sammen. Nanna er og bliver sej. Hende vil jeg holde af meget længe. Jeg synes hendes karakter udviklede sig på en god og realistisk måde igennem bogen. Det virkede naturligt og ægte. Præcis som jeg bedst kan lide det. Hendes forældre var tåkrummende pinlige – det føltes sådan helt ud gennem bogen. Jeg kunne mærke bogen, hele vejen.

Jeg blev ramt lige i hjertet. Mindet om at jeg har været samme sted som Nanna. Jeg er glad for at denne bog er kommet på markedet og jeg håber at rigtig mange vil læse den. Håber mange vil føle at de ikke længere er alene. Vi er flere der har prøvet det. Det gør sindssygt ondt, men du er ikke alene. Det er en historie der er virkelig nærværende, vedrørende og rørende.

Nanna fik mig både til at tænke over hvad jeg selv har været igennem, hvor langt jeg er nået siden da, men den fik mig også til at skrald grine midt i en bus, klukke og mindes mit eget mislykkedes forsøg på at være rollespiller. Det er en genial bog, som jeg er dybt begejstret for ☺️

Glæder mig til at læse mere fra hendes hånd. Skriv, Anika skriv 😍 Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om Leon. Hans opførelse er helt uacceptabelt, men jeg er nysgerrig på hvad der kunne ligge i hans bagage.

📚📚📚📚📚 /5

Agent storm

Titel: Agent Storm – Mit dobbeltliv i Al-Qaida

Forfatter: Morten Storm, Tim Lister og Paul Cruisehank

Forlag: People’s press

Udgivet: 29. September 2015

Sider: 466

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Morten Storm var muslim af den mere ekstreme slags, men undervejs for han kvaler og begynder at hjælpe PET med at bekæmpe terroristerne. For at være en god agent for PET bliver han nød til stadig at lade som om han er muslim, så han lever et dobbeltliv, hvilket er hårdt at håndtere. I denne bog er vi med helt derinde, hvor valgene handler om liv eller død, helt derinde hvor det gør ondt.

Min mening:

Det er en af de bøger, som ikke lige slipper dig igen, selvom den er lukket ned og afsluttet. Det er en bog der er hjerteskærende, grum og næsten ikke til at holde ud, fordi det er så skræmmende hvad en terrorist kan finde på. Men det er også en bog, der giver en anelse håb for, at der stadig findes noget godt i vores verden. Den balancere mellem det gode og onde på en rigtig fin måde. Du kommer virkelig med helt ned i krigene, hvor du kan hører skuddene ramme dig. Du bliver i tvivl om der faktisk godhed nok, til at slå al den ondskab ned. Det var så levende fortalt at jeg flere gange måtte slukke for lydbogen og lige se at den verden jeg kender stadig findes. Det er en hård bog at læse, både fordi den er fyldt med uforudsigelig vold, men også fordi netop er så levende, at du selv føler at du oplever det, som hovedpersonen skal igennem. Jeg har igennem rigtig mange følelser i denne bog og det synes jeg virkelig var godt. Selvom det er en alvorlig bog, så mener jeg også at det er en vigtig bog, fordi den fortæller om det at blive radikaliseret, være der hvor bomberne regner ned over dig, frygten sidder under huden og du ikke ved hvem du kan stole på. Men også fordi den fortæller os om hvordan man kommer ud igen.

Jeg ved ikke hvor meget jeg vil stole på denne bog. Jeg ved ikke nok om PET og andre efterretningstjenester til at vide om det er sandt at de er på den måde. Jeg synes det virker en smule vildt, hvis de virkelig kan tillade sig så meget og så på skatteydernes regning! Det gør mig ufatteligt vred, hvis det er sandheden. Jeg håber virkelig ikke at de bruger så mange penge på alt muligt der for mig virker helt unødvendigt. Ja, det kan da godt være at jeg ikke helt fatter hvorfor det er nødvendigt, men måske er det bare sådan de gør. Det virker bare forkert. Bogen vækker virkelig mange følelser i en og for det skal den have en masse stjerner (bøger) i sig selv. Det er en massiv og omsiggribende bog, som virkelig kræver at man har lyst til at hører om muslimske traditioner, radikalisering, efterretingstjenester med mere. En ting jeg godt lige vil sige her til sidst. Jeg sætter stor pris på at han (Morten Storm) ikke gør det til en dans på lyserøde skyer, det han har oplevet. Han fortæller det fuldstændigt ærligt og råt – det er i hvert fald sådan det virker på mig og det kan jeg virkelig godt lide.

📚📚📚📚📚 /5

Bogforum 2017 #7 Kim Leine

Jeg har ikke læst noget af Kim Leine overhoved, hvilket ikke er så godt, for det lader til at han skriver nogle rigtig gode bøger, hvor af nogle af dem i hvert fald foregår på Grønland, hvilket jeg godt kan forstå. Det er et spændende sted. Jeg elsker jo Grønland, så da jeg så at det var et program fra Grønland han skulle tale om, så var det øverst på min liste af fortællinger jeg gerne ville høre i denne weekend på bogforum. I programmet står der at programmet hedder “Retur”, men det gør det faktisk ikke. Programmet han lavede sammen med en anden, som jeghar glemt hvem er (undskyld), kom til at hedde “Kim Leine i bakspejlet” og blev sendt på DR2. Kim skulle vise klip og fortælle om den tur tilbage til Grønland, hvor hans liv ændrede sig meget. Han skulle tilbage til Grønland, for at se fortiden i øjnene. Det er ikke nogen smuk fortid han har deroppe på Grønland, selvom han både har oplevet gode og dårlige ting.

Grønland var hans hjem i 15 år. Han boede en del af tiden i Nuuk. For signalerede snemasserne hjem. Jeg forstår ham. Jeg elsker selv sneen rigtig meget. Har aldrig tænkt over det, før jeg sad der og lyttede til Kim. Sne vil altid være noget der er magisk for mig, hyggeligt og bringer gode minder. Når han nu alligevel var deroppe, så skulle han også researche til en ny bog, som han er i gang med at skrive. Han har virkelig en anderledes måde at skrive på, hvilket jeg aldrig har hørt andre forfattere gøre. Han skriver nemlig bogen først og så laver han research bagefter. Han mener at det for ham giver en mere flydende og mindre tungt bog, altså at den er nemmere at skrive, så retter han den til bagefter. Det er en anderledes måde at gøre det på eller det tror jeg da, for mindes ikke at andre gør det på den måde. Det er spændende og nu vil jeg altså endnu mere læse hans bøger, for at se om det virker 🙂

Hans roman er færdig og skal oversættes til norsk og udgives på samme tid med den danske udgave. Hvorfor? Jo han er opvokset i Norge. Faren flyttede efter skilsmissen til København, hvor Kim kom til at bo i en alder af 16 år. Han blev uddannet sygeplejerske og ville gerne ud i verden, som Afrika, for at vende tilbage som historiefortæller. I stedet for Afrika blev det Grønland han kom til. Her lærte han sproget, fordi han gerne ville være en anden end den han var da han kom. Han skulle lærer at tingene gøres på en anden måde i Grønland. En af de ting jeg tydeligt husker at han sagde var at Nissen altid flytter med, lige meget hvor langt man flytter væk, men i Grønland er nissen taget i forvejen og byder en velkommen til alt det man ikke kan modstå. Han har skrevet en erindringsroman om misbrug, stoffer og alkohol, som hedder Kalak.

Det var så spændende at lytte til og jeg vil så gerne dykke ned i hans bøger, så snart det er muligt 🙂 <3

Bogforum 2017 #6 Søndag

Sponsoreret af Ulven og Uglen

Søndag var en seriøs hård dag. Jeg kom alt for sent i seng, fordi jeg var ude og spise med min far og hans kone. Det var en hyggelig middag og jeg fortryder intet, men efter to dage på bogforum, så er min krop smadret og jeg er så træt at jeg næsten ikke kan stå oprejst, men på med smilet og afsted. Min krop ryster og jeg er ved at få den her fornemmelse af at få influenza, men jeg ved at det bare er fordi jeg er overbelastet og jeg har nogle ting, som jeg IKKE vil undvære her på bogforum idag. At det blev en meget mere begivenhedsrig dag end jeg havde forestillet mig, ja sådan er det ofte at være mig 🙂 Jeg går ind med en plan, som sjældent holder særlig længe 🙂 Jeg synes jeg havde en god plan i år og den holdt hele vejen. Jeg havde plads til overraskelser og fik en del af dem undervejs, hvilket bare gjorde det hele meget federe.

Det første jeg gjorde var det samme som de to første dage. Dagens bog og idag var det lidt noget andet end de andre dage, da det var forskellige bøger, fra forskellige forfattere. Der var to events på deres stand idag og det ene var at Signe Fahl, som har skrevet bog Ellekongen. Hun skulle tale om sin bog. Jeg ville gerne have været der og set det, men jeg lavede et eller andet et sted ude på forum. Det kunne have været spændende, men vi ved alle sammen at vi ikke kan nå det hele. Jeg skulle bruge en hele uge, hvis jeg skulle nå alt det jeg gerne ville have nået. Det kender vi nok alle sammen.

Det andet var at tegneren og illustratoren Torkild Skov kom for at snakke om at illustrere forsider. Det lød til at være spændende, men jeg kunne desværre heller ikke nå det, da jeg var andetsteds. Der var så mange ting, som jeg gerne ville opleve, men alt for lidt tid til at opleve det hele 🙂

 

Jeg var muligvis i en lang kø ved Carlsens for at få pandekager, som de delte ud gratis, fordi de havde 75 års fødselsdag. Tillykke Carlsen. Det er dæleme fortjent. Vi havde en fest på jeres vegne. Jeg var sammen med Eva Lucia og Ditte Wiese. Ditte havde skrevet til Eva at der var pandekager og så kan jeg love dig for, at vi kom så hurtigt vi kunne 🙂 De smagte dejligt og var lige det jeg havde brug for. Masser af sukker og syltetøj 🙂

Jeg var på den lille scene, fordi jeg ville hører Nicole Rødtnes, men jeg kom lidt for tidligt, så jeg fik også Pernille Eybyes oplæsning og fortælling om hendes bøger med i købet, hvilket jeg var rigtig glad for. De lød til at være nogle gode bøger, som børn vil have glæde af at læse. Der er så mange bøger jeg gerne vil læse eller give til andre, fordi de virker spændende og perfekte 🙂

Efter Pernille, så var Nicole klar til at tale om en af hendes serier, som jeg endnu ikke har fået læst og derfor ville jeg gerne hører om bøgerne eventuelt var noget for mig. Der findes ikke nogen bedre vej end at hører om bøgerne fra forfatteren selv, så jeg lyttede intenst til snakken om Ilttyv. Det lød virkelig som en genial serie, som jeg bare må læse. Hun startede med at fortælle at hun fra en tidlig alder fortalte historier til sin tvilling søster, om aftenen inden de skulle sove. Da de blev tretten, så fik de hver deres værelse og Nicole havde ikke nogen at fortælle historier til sent om aftenen, så hun begyndte at skrive – jeg er taknemmelig for det, for jeg har elsket hendes bøger indtil nu. Denne serie er inspireret af at verden er på vej et helt forkert sted hen, med forurening. Denne serie bliver ikke længere end de tre bøger der er på maredet nu. ikke med mindre hun pludselig for en ide, som passer rigtig godt til det.

Lene Dybdahl fortæller om hendes nyeste bog. Jeg hørte kun slutningen af det og det virkede som om det var rigtig godt. Jeg skulle se Ditte Wiese, som skulle tale om Provinspis på Spotscenen og det var bare så godt.

 

Her er hun så – stjernen – Ditte Wiese, som jeg synes skriver så godt og jeg glæder mig til at hun udgiver mere. Hun er så skønt et menneske. Fyldt med overskud og kærlighed til andre mennesker. Det er bare så dejligt. Jeg glæder mig meget til at se hvad hun skriver næste gang, om det er i samme stil og genre eller om det er noget helt andet. Lige meget hvad det er, så sidder jeg lige her og venter med spænding. Der er nogle få forfattere, hvor jeg læser alt det de skriver 🙂 Ditte er den ene og Jesper Lindberg den anden 🙂 Der er muligvis også andre, som jeg bar elige har glemt lige nu 🙂

Her bliver der læst op af ProvinsPis 🙂 Den er stadig god, selvom jeg normalt aldrig genlæser bøger, så er det her en af dem jeg gerne vil genlæse senere i livet 🙂 Ligesom Harry Potter serien 🙂

Efter Ditte blev interviewet af Eva Lucia, så var det bye bye Bogforum for i år. Jeg var så træt at jeg ikke kunne mere. Der var ikke mere at give af. Jeg har brugt al min energi, men jeg var alligevel glad for, at jeg tog afsted, for jeg mødte Jesper Lindberg og det var en god oplevelse, som jeg vil tage med mig i lang tid. For mig var han den store stjerne jeg bare skulle møde 🙂

Der kommer lidt flere indlæg senere. Jeg har to interviews jeg gerne vil fortælle om og så kommer der et indlæg om de ting jeg fik med hjem 🙂 Vi ses snart <3