Krea Bloggen

18. Januar 2018 – Startede et nyt

Mine kære veninder foreslog, at jeg startede forfra med en større nål. Jeg brugte en 2 eller 3’er og det er meget småt til en nybegynder, så jeg fandt noget mere spændende garn og en ny nål, som er størrelse (hmm… det står ikke på den, så finder lige kassen) 4. Jeg ved godt at det ikke er strømpegarn jeg burde bruge, men nu var det lige det jeg havde og jeg synes det er smukt 🙂 Jeg skal alligevel ikke strikke strømper, så jeg kunne jo altid prøve at se om det kunne blive nogenlunde. Lige blev det i hvert fald ikke *griner* 

Jeg prøver at rette det ud igen, men det er lige svært at få det mere lige, men måske jeg kan rette det mere op senere. Det vil jeg i hvert fald prøve om jeg ikke kan på en eller anden måde. Der skal skal være en ramme rundt om det hele med fast masker, når jeg er færdig, så det kan blive rigtig fint. Jeg glæder mig til at prøve at få en færdig. Det sidste projekt trævlede jeg op igen (det lyserøde herunder). Denne gang skal det gøres helt færdigt – basta! 😀

10. Januar 2018 – Det første hækle projekt

Her kommer der forskellige kreative projekter som jeg er i gang med. I sidste uge var jeg sammen med to af mine veninder og de var begyndt at hækle. Jeg havde prøvet det før, men jeg fandt det ikke til at forstå, men jeg tænkte at jeg ville give det en chance og det har jeg gjort. Det startede lidt skævt, som i meget skævt, som i måske kan fornemme af billedet 🙂

Det var meningen at der her skulle være et fuldstændigt lige stykke, men det kan man ikke lige frem sige at det blev 🙂 Det er mit første forsøg, så det er okay. Jeg har trævlet det op siden da og nu er der et meget mere lige stykke i gang. Hvis du ikke kan se det 😉 så skulle det her blive til en klud – Jeg ved det er morsomt og det er tilladt at grine 🙂 Mit første forsøg blev virkelig underligt og jeg tror jeg ved hvor det er gået galt henne. Jeg har i hvert ændret det jeg troede var galt med hækleriet.

Det er den klud jeg arbejder på nu. Den er meget mere lige end den forrige og jeg føler jeg er ved at finde en god rytme ☺️<<<<<<
;<<<<<
t;<<<<
gt;<<<
><<
p>< /p>