Journal Bloggen

18. Januar 2018 – En side fra mit liv

Her er dagens side, den er ikke færdigskrevet, men det var også mere den overordnede ide jeg ville vise jer. Jeg skifter lidt mellem designs, altså måden washitapen sidder på. Det her er det helt nye hit herfra. I toppens hjørner er der gjort plads til at jeg kan sidetal og nede i bunden dækker de hjørnerne helt. Den er midten er for at hjælpe med at holde sammen på det hele, for de bliver godt nok tykke efterhånden, som jeg fylder noget ind i dem 🙂 Den her er ikke blevet helt så tyk som nogen af de andre er blevet det, men hold da op det er vildt at den alligevel er vokset til dobbelt størrelse og der er stadig nok 30 sider endnu, så den kan nå at blive virkelig tyk inden jeg slutter 🙂

Den næste jeg starter er en med linjer. Det er den her ikke – den er blank, men jeg har tegnet linjer ind, fordi det er meget nemmere for mig. Den næste er så også lige a4 i stedet for en a5, så nu må jeg se om det virker for mig eller om jeg skal tilbage til en a5 igen. Jeg har en a5 liggende i tilfælde af at det er helt skidt med den a4, men jeg skriver den nok helt ud alligevel, om den er for klodset eller ej. Sidste år skrev jeg i fire bøger på fire måneder, så tænker at det måske bliver det samme for i år, at der kommer en bog per måned. Nu må vi se 🙂

10. Januar 2018 – Starten

Jeg elsker at skrive og jeg skriver også gerne meget i min journal, ja på dansk hedder det vel egentlig en dagbog eller sådan noget, men det hænger jeg mig ikke så meget i. Her på siden vil der komme lidt tanker og billeder fra min journal. Jeg prøver altid at gøre den, så hyggelig og kreativ som muligt. Det lykkes nu meget godt og måske kan du få ideer til hvordan du kan gøre det 🙂 Min journal er selvfølgelig privat, men det betyder ikke at I ikke kan se med alligevel. Der er så mange muligheder for at sløre billeder idag så det skal nok blive hyggeligt.