Midt august readathon #6

Jeg blev færdig med Bone Gap idag, så det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med. Det er en fantastisk bog. Jeg havde ikke taget den for noget særligt, men da jeg så kom godt ind i den, så var den umulig at slippe igen.

Jeg startede På Paper Towns idag. Den virker rigtig god. Jeg er over halvvejs i den, men jeg forstår stadig ikke helt Margos motiver, men det kommer jeg vel til at forstå. Jeg rammer bare ind i den ene bog efter den anden med sådan et let krimi tema ☺️

Jeg har læst en del sider, men kun på lyd. Jeg har igen idag været træt. Håber det snart holder op igen. Jeg holder meget af lydbogsformatey, fordi det kan jeg også læse, når jeg er fyldt med smerter og ikke kan fokusere nok til at læse papir eller skærm.

Læst idag: 231 sider

Læst ialt: 1113 af 1000 <~~ Nåede målet, så selvom jeg har været træt det meste af ugen, så nåede jeg faktisk i mål 😍

Midt august readathon #3, #4 og #5

Jeg har holdt readathon både torsdag, fredag og idag, men jeg har simpelthen været ramt af hovedpine, så det var svært for mig, at lave et indlæg her til bloggen. Jeg ved ikke hvorfor jeg har haft sådan en omgang hovedpine, det ligner ikke mig overhoved. Jeg vil i det her indlæg opdatere jer med hvad jeg har læst, så I kan følge med også 🙂 Jeg vil prøve at fortælle lidt om hvad jeg har læst på de dage der er gået og hvad jeg læser lige nu. Lad os starte med de bøger jeg kan huske jeg har læst færdig på bestemte dage 🙂

Om torsdagen (altså på tredje dagen) blev jeg færdig med en bøger, så vidt jeg husker 🙂 Mener kun det var den ene, men skidt nu med det 🙂 Jeg færdiggjorde en og det er jeg glad for. “Mimesis” var den første der blev gjort færdig i disse dage og hvor er jeg dog glad for at den er færdig, for jeg synes ikke den var specielt god. Desværre. Den lød fantastisk 🙂 Læs min anmeldelse, ved at trykke på linket 🙂 

Jeg er stor fan af Jørn Riel og det er som om han ikke kan skuffe mig 🙂 Der er dog et lille men, for jeg skal læse “Mine fædres hus“, som jeg ved er god, men jeg kan ikke rigtig komme videre i den. Jeg ved ikke hvorfor. Måske tænker jeg bare for meget over hvad der sker.
Det blev kun til 68 sider i alt på denne dag, fordi jeg havde en skrækkelig hovedpine, men det er okay. Jeg må godt have off dage også midt i et readathon, selvom det er upraktisk 🙂

På dag fire blev der læst en del mere. Jeg begyndte at lytte til “Bone Gap” på engelsk, selvom jeg har den stående i et fysisk kopi på dansk. Jeg havde brug for noget anderledes og det er den her helt bestemt. Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår det hele, men jeg forstår helheden i den 🙂 Den virker rigtig god. Jeg nåede ca. halvvejs igennem den, på denne dag og jeg er godt tilfreds med mig selv. Jeg begyndte også på bogen “Kvinde, Hustru og Kone“, som er en digtsamling. Den er okay, jeg skal lige ind i det med at læse digte igen. Det er meget anderledes end at læse almindelige bøger, hvis du spørger mig. Det er sjældent en digtsamling rammer mig, men jeg prøver 🙂

Læste sider: 126

Næst sidste dag og jeg er ret tæt på at ramme 1000 sider. Da dagen startede var jeg på 710 sider. Jeg ved ikke om jeg kan nå at læse de sidste 300 sider, men jeg vil bestemt prøve. Jeg bliver ikke færdig med “Mine fædres hus“, men det er okay. Jeg nåede de andre og det er også okay. Jeg læste næsten 300 sider på dag to og jeg kommer nok tæt på idag, fordi jeg har læst meget i “Bone Gap” idag, mens jeg har gået en tur og ryddet op 🙂 Lydbøger er så skønne 🙂

Ja, det blev så ikke til 300 sider, da jeg ikke fik læst andet end “Bone Gap”. I morgen bliver jeg helt sikkert færdig med den, da jeg kun mangler 18 minutter af lydbølgen. Det er så fed en bog. Den starter lidt langsomt, men så tager den da også lige ordentlig fat 😍 Hold nu op det går stærkt, på den fede måde.

Læste sider: 172

Ialt: 882 ud af 1.000 

Jeg tror bestemt jeg når det de tusinde sider. Det vil bare være så super fedt 😍 Det er sidste dag i morgen. Det bliver bare så godt. Jeg vil forsøge at være bedre til at læse i morgen, men jeg har også klaret meget af det praktiske idag, så tænker at det godt kan passe ind med meget mere læsning.

Midt August readathon #2

Så begynder endnu en dag med masser af læsning. Selvom readathonet går ud på at læse de fem bøger færdig, så ønsker jeg også at læse andet, da jeg også har både min “20 i 2017”, min Bingo plade og min alfabet Challenge i baghovedet. De skal gerne opnås i år og der er kunnen måneder tilbage. Der læser jeg også lidt der kan komme på de lister ☺️

Klokken 08.56:

Godmorgen. Jeg begynder straks at læse “Midgårdsskrøner” færdig. Jeg vil gerne kunne læse andet idag også, så jeg kommer godt igennem mine Challenge for i år – jeg er ikke ligefrem foran i dem 😳 Det går nok. Nu fokusere jeg på dem, så skal jeg nok nå dem ☺️

Klokken 09.54:

Første bog for idag færdig. “Midgårdsskrøner, bog 1, ulvetimen” er lukket og et delmål til en af mine Challenge er nået. Jeg skulle læse en bog af en forfatter med samme fornavn som mig selv. Jeg hedder Bjørg og forfatteren hedder Bjørk. Godt nok hver sit køn, men skidt med det ☺️

Jeg vil nu tage toeren og læse den. Bare fordi jeg er blevet lidt nysgerrig og jeg har den jo hjemme, så hvorfor ikke ☺️

Læste sider: 55

Klokken 12.07:

Andet bind i “Midgårdsskrøner” er nu færdig læst og den var endnu bedre end den første. Jeg håber der findes flere bind i denne serie, selvom bogen ikke, som i den første lagde op til det, for jeg vil gerne vide hvad der sker med Rod og hvor Vale blev af.

Jeg tror jeg vil gå en tur i mens vejret er så godt og imens vil jeg lytte til en lydbog. Tænker det må blive “Frøken Biancas dybe fald”, som er en bog fra 1982 fra Jørn Riel, som også skal opfylde en af mine del mål. Begge del mål idag har været på min Bingo plade, så mangler ikke meget der ☺️

Læste sider: 124


Klokken 20.45: 

Jeg er blevet færdig med “Frøken Biancas dybe fald” og jeg elskede den lige så meget, som de andre bøger af Jørn Riel. Jeg er meget træt lige nu, så stopper for idag. Jeg skal jo også have energi til i morgen 🙂 Nu vil jeg lige fikse bilederne til indlægget og så sende det ud i verden. Jeg har en styg hovedpine og jeg ved ikke lige hvad den kommer af, men ikke mere bogligt til mig for idag 🙂

læste sider: 291

Læste sider i alt: 516

Midt august readathon #1

Jeg elsker readathons, fordi jeg kan synke dybt ned i de bøger jeg mangler at færdiggøre eller måske bare gerne vil læse. Denne gang handler det om at få færdiggjort en masse bøger, som jeg ikke er kommet i mål med endnu. Jeg har fem bøger, som ikke er færdiggjort endnu og dem vil jeg gerne læse færdig i denne uge. Der er temmelig lang vej med to af dem, men jeg har jo god tid. 

De fem bøger er to lydbøger, “Sort Land” og “Homo Sapienne”. De tre fysiske bøger er “Børn på flugt”, “Mine fædres hus” og “Mimesis”. Sidst nævnte er en anmelderbog.

Klokken 09.06:

Jeg blev færdig med “Homo Sapienne”. Der var heller ikke meget tilbage af den. Faktisk kun cirka to sider, så det tog ikke lang tid at læse færdig. Jeg synes den var lidt forvirrende for mig, men det er en vigtig bog. 

Jeg begynder nu på “Sort land”, mens jeg går en morgentur. Den bliver jeg nok også færdig med idag. Den er cirka fire timer lang, så det når jeg nok med alle de ture jeg skal gå i dag, for at gøre alle de praktiske ting, som jo også skal passes.

Læste sider: 2

Klokken 12.43:

Jeg har gået en tur og klaret alle de praktiske ting, som skulle løses udenfor hjemmet. Jeg er cirka halvvejs i “Sort Land” og skifter nu til en fysisk bog. Den næste bog i rækken er “Børn på flugt”. Jeg mangler cirka ti sider, så jeg er snart tilbage igen. 

Klokken 13.14:

Bom, endnu en bog lander i bunken af læste bøger 😁 Jeg blev færdig med “Børn på flugt” og det er også en af de vigtige bøger, som jeg åbenbart læser en del af for tiden. De handlet om mennesker som ikke selv kan gøre for deres situation. Det er mennesker i svære situationer. Denne bog var ret hård at læse for mig i hvert fald, fordi der var så meget sorg inde over, så meget håbløshed og tab. 

Jeg hopper tilbage til “Sort land”, for det er tid til frokost og nogle praktiske gøremål.

Læste sider: 15 (Sort land er ikke med endnu)

Klokken 14.23:

Jeg går nu i gang med “Mimesis”, hvor jeg mangler 180 sider sådan cirka. Jeg kan godt nå det i denne uge. Der er jo godt med dage endnu ☺️ Jeg havde lovet at læse den hurtigt, da det er en anmelderbog, men der skete bare så meget lige efter jeg havde fået den. Nu skal den være færdig 🤗

Klokken 18.18:

Jeg har nu færdiggjort bogen “Sort land”, som er en hjerteskærende fortælling om hvordan livet kan være i en indvandre familie. Det er ikke noget smukt syn, men de lever som de har lært at leve og bringer det videre gennem generationer. Det er en smertefuld historie, hvor fokussen er på vold, tvangsægteskaber og mistillid. 

Lige nu trænger jeg til en pause fra bøger. Jeg tænder tv’et lidt (hvilket ikke hjalp på min tillid til samfundet – tændte åbenbart midt i nyhederne med vold, vold og vold). Må se noget Netflix, gør jeg læser videre.

Læste sider: 204

Klokken 23.59:

Ja det blev ikke rigtig til meget mere læsning. Fik læst en lille smule i “Mimesis”, men jeg var for træt til at koncentrere mig ordentligt. Jeg vil dog læse lidt i”Midgårdsskrøner”, som er en tegneserie, inden jeg går i seng.

Ialt blev det til 225 sider for idag. Det er nu meget godt gået og det skal nok blive lige så godt i morgen ☺️