Jeg anbefaler #4 – Fantasy

Det her er nok den aller sværeste kategori at vælge tre bøger at anbefale. Ikke fordi der ikke er nogen, men fordi der er så mange virkelig fede bøger, som jeg knus elsker og virkelig gerne vil dele med jer alle sammen. Jeg har i den seneste tid virkelig læst nogle gode bøger og her er de som jeg har valgt at anbefale jer i denne omgang. Jeg håber I kan lide foreslagene og at I måske vil anbefale nogle bøger til mig 🙂

Ravnenes hvisken #1

Af Malene Sølvsten

img_4508

Jeg var helt vild med denne historie og jeg glæder mig meget til at der kommer en toer. Det er en historie der er fyldt med spænding og en historie jeg ikke synes at have hørt før. Jeg var helt opslugt af bogen og siderne vendte sig selv, i sådan en fart at jeg næsten ikke kunne følge med. Jeg har lyst til at læse den igen, for den var virkelig god og selvom det er ved at være længe siden jeg har læst den, så sidder den stadig i mig og jeg kan slet ikke glemme den igen. 

Du kan se min anmeldelse af Ravnene hvisken #1 lige her.

Spektrum #1 – Leoniderne

Af Nanna Foss

img_4438

Jeg havde det lidt svært med om jeg skulle vælge den her eller toeren. De er begge sindsygt spændende og virkelig velskrevet. Jeg fes igennem begge to i løbet af virkelig kort tid. De er en del af en serie, som vidst bliver en længere serie. Der kommer i hvert fald en mere. Jeg var helt oppe at køre over den her bog, ja faktisk begge to. Det er en nyskabende og har en anderledes historie. Jeg er vild med at man kommer igennem en masse dilemmaer og begge bøger i serien virkelig får en til at tænke over ens egne valg og konsekvenserne af det vi gør. 

Du kan læse min anmeldelse af Leoniderne (Spektrum #1) og Geminiderne (Spektrum #2) via linkene 🙂

Harry Potter og det forbandede barn

af J. K. Rowling

 Jeg er simpelthen så vild med den ekstra historie om Harry Potter. Jeg ser det ikke så meget som en otte, som “bare” en ekstra historie til os som elsker universet. Den er simpelthen så god og en virkelig fantastisk afslutning på Harry Potter serien. Jeg elsker at man lige får et ekstra kig ind i hvad der sker bagefter. Det er så lækkert. Det er et manuskript, så det er en anderledes læseoplevelse. Derfor er der også lidt forskellige meninger om hvordan den er at læse, men jeg elsker den.

Du kan læse min anmeldelse af det forbandede barn <– der. 

Det var hvad jeg havde for denne gang. Kan du anbefale mig en fantasy bog? 🙂

Jeg anbefaler #3 – Fagbøger til børn og unge

Jeg har læst nogle gode fagbøger, som jeg gerne vil anbefale til dig og dine børn. Det er meget forskellige bøger, men fællesnævneren er at jeg synes man lærer meget på en sjov og anderledes måde. Det er vigtigt for mig, at fagbøger ikke er kedelige. Om de er til voksne eller børn, så skal de bare ikke være kedelige og de her er bøger jeg synes skulle ind i skolens litteratur. Jeg kedet mig bravt i skolens timer og lærte ikke meget, men havde de her bøger været i min skole, så havde jeg virkelig haft nogle gode stunder og lært en del 🙂

Kongeriget – fra Margrete til Margrethe

wp-image-284184361jpg.jpg

At lærer om historien, de mange konge og dronninger, slotte og alt det andet der foregik i vores historie er slet ikke så kedeligt som det lyder. Denne bog giver liv til vores historie med små historier, billeder og anekdoter. Det er en genialt skrevet bog, som klart burde være på skoleskemaet. Den har lært mig meget om hvordan verden så ud før jeg kom til. Det er en utroligt spændende bog, som kører helt op til nutiden. Det er så gennemarbejdet en historie, at jeg kun kan anbefale den til alle 🙂

Tegningerne der matcher til teksten er tegnet så genialt. De er humoristiske og det gør det hele meget federe at læse. Afsnittene er ikke så store og kapitlerne ej heller. Det er super fedt og det gør bogen hurtig at læse 🙂 Du kan læse en anmeldes her – Kongeriget.

Forfattere: Lotte Hammeken og Thyge Christian Fønss

God til: Dig der gerne vil lærer mere om vores fælles historie, dronninger, elskerinder og konger.

Uhyret i Loch Ness

img_1546

Det er en af de bedste bøger jeg har læst i meget lang tid, inden for fagbogs genren. Den går virkelig i dybden med denne myte om Loch Ness uhyret og den er så spændende, gennemarbejdet og alle beviserne er stillet op – både for og imod. Det er en genial bog, som er en del af en genial serie, der hedder Myter og Mysterier. Det er en serie af fagbøger, som alle skulle være til børn, men jeg er lidt i tvivl om jeg synes de andre er til børn. Der er tre lige nu og den her er den der er bedst til børn og også den jeg holder allermest af 🙂 Jesper, som har skrevet denne serie er god til ikke at give os resultatet, men lade os som læsere selv danne en mening med alle de facts han ligger på bordet 🙂 Du kan læse min anmeldelse af bogen her Uhyret i Loch Ness.

Forfatter: Jesper W. Lindberg

God til: Dig der godt kan lide selv at danne din mening om en myte ud fra en masse beviser og mod beviser.

Fantastiske skabninger og hvor de findes – mød karakterne

wp-image-2086436400jpg.jpg

Hvis du kan lide Harry Potters nyeste univers “Fantastiske skabninger” filmen, så er denne bog lige noget for dig. I denne bog kommer du til at møde alle karakterne i filmen og lærer dem meget bedre at kende. Det er en god forlængelse af filmen og det giver hele universet endnu mere dybde. Jeg vil gerne vide meget mere og håber der bliver lavet endnu flere af disse bøger. Jeg vil i hvert fald gerne vide mere om de fantastiske skabninger. Der er så mange skønne billeder i denne bog, så mange finurlige informationer også ting jeg ikke havde tænkt over fra filmen. Det er ret genialt 🙂 Læs min anmeldelse her Fantastiske skabninger.

Forfatter: J. K. Rowling

God til: Dig der elsker hele Harry Potter universet.

Det var de tre bøger jeg ville anbefale for nu. Jeg håber du kunne lide mine foreslag. Har du læst nogen af dem?

Jeg anbefaler #2 – Danske youtubere

Idag vil jeg anbefale boglige youtubere. Det er ikke så længe siden at jeg fandt ud af at der var en verden at udforske derinde også. Jeg fandt fire youtubere, som jeg holder af at følge, ja faktisk følger jeg flere, men fire af dem glæder mig aller mest til, at de oploader deres videoer. Jeg kan næsten ikke vente til, at deres næste video kommer, for de er virkelig gode på hver deres måde. De er alle sammen danskere, men to af dem laver videoer på engelsk, hvilket ikke genere mig, men så ved du det 🙂

… Xenias bogblog …

Xenia er en af de første jeg begyndte at følge på youtube. Jeg faldt hurtigt for hendes videoer, da hun virker dragende, hyggelig og totalt vild med bøger. Hun er nede på jorden, hviler i sig selv og laver videoer, som om hun taler med en veninde. Det er i hvert fald sådan jeg har det med hendes videoer. Det er super fedt. Hun laver mange videoer med anmeldelser og bookhauls, så det er en god inspirations kilde til fantasy bøgerne, som virker til at det er det hun læser mest. Hun er meget passioneret omkring de bøger hun har læst eller fået/købt. Det er fantastisk at lytte til og så er hun den ene af de to, som stadig laver danske videoer. 

Jeg kan godt lide at det er danske videoer, da jeg så ikke skal koncentrere mig så meget om selve sproget, men om hvad hun siger om bøgerne. Det er bare skønt. Hele hendes verden, i hvert på youtube, virker så personlig, at jeg føler jeg kender hende, uden at jeg har snakket med hende i virkeligheden. Jeg elsker hendes videoer og hvis du vil se hvad det er jeg fabler om, så kan du se en af hendes videoer herover. 

Du kan følge Xenias bogblog flere steder:

Blog

Instagram

Facebook

Youtube

… Jasmin Würtz …

Et muntert energibundt der elsker bøger og alt hvad der hører til bøger. Hun laver virkelig gode og dybe anmeldelser af bøger. Jeg elsker at hun har så stor en forskellighed i hendes videoer. Det er både anmeldelser, tags og interviews med forfattere. Hun startede med at lave danske videoer, men er skiftet til engelske videoer, hvilket er anderledes, men ikke gør min oplevelse af kanalen dårligere. Hun er stadig den glade, positive bogugle, som jeg holder af at se videoer fra. Hun er som et frisk pust, når jeg åbner hendes videoer og det er bare super fedt. Hver gang jeg ser at hun har oploadet en video er jeg på med det samme.

Hun er lige som Xenia meget passioneret omkring bøger og boglige ting. Det er bare så skønt og selvom vi ikke altid læser de samme bøger, så bliver jeg helt fanget af hendes måde at tale om bøgerne på. Jeg får lyst til at kaste mig over dem hun anbefaler også selvom min læseliste er flere kilometer lang i forvejen. Hun kan virkelig tale varmt om en bog. Jeg holder meget af at hun går mere i dybden med anmeldelserne og virkelig lever sig ind i universet. Du kan se en af hendes videoer oppe over og ellers kan du finde linket til hendes youtube kanal herunder.

Du kan følge hende på:

Facebook

Instagram

Youtube

… Helene Jeppesen …

Hun er anderledes end de to andre på flere måder og det holder jeg meget af. Hun læser for det første nogle helt andre bøger end de andre, hvilket er så skønt. Mange af bøgerne kommer jeg nok ikke til at læse, da de ikke helt er det jeg vil læse, men hun fortæller så levende om dem, at jeg alligevel bliver inspireret. I Helenes videoer følger vi også med i hendes liv, uden at det bliver for privat. Det er altid bogrelateret, men på en virkelig fed måde. Jeg syntes hendes video stil er meget anderledes end de andres, fordi det er mere vlog stil. Især hendes måneds opdateringer er ret fede, fordi man følger hende hele måneden. Man følger hvad hun læser og hun siger sin umiddelbare mening om bogen. Det er bare super godt. 

Hendes videoer er af så lækker en kvalitet, at det slet ikke er til at fatte. Lyset er som regel altid super godt, lyden skønt og hendes indhold er super godt. Jeg glæder mig altid til disse videoer, ligesom til de to andre. Jeg elsker bare booktubere.

Du kan følge hende:

Instagram

Youtube

Ja, så er der Bach her, som jeg ikke mener jeg ved hvad hedder til fornavn, men det er også lige meget. Hun er meget anderledes en de tre andre, ikke kun fordi hun er ældre end de andre, men også fordi hun læser nogle helt andre bøger. Hendes videoer er meget nede på jorden. Vi læser meget af det samme, sådan lidt af hvert og det er super fedt. Hun taler også dansk og elsker at hendes videoer er så ærlige og rolige. De er fantastiske at se på. Hun læser så meget forskelligt at jeg altid finder hendes videoer inspirerende 🙂

Du kan følge hende her:

Youtube

Blog

Instagram

Det var mine fire bud på hvilke booktubere der er værd at følge. De er virkelig gode på hver deres måde og de er alle rigtig dygtige. Jeg har prøvet at lave videoer og det er altså ikke nemt 🙂 og et kæmpe stort arbejde. I kan selv se om det er noget for jer og hvis I allerede kender dem, så kan I jo anbefale mig nogen flere booktubere 🙂 Både dansk og engelsk talende 🙂

Jeg anbefaler #1 – Serier

Jeg elsker at læse andres anbefalinger, så nu vil jeg gerne have lov til at anbefale nogle forskellige ting til jer. Det kommer alt sammen til at om handle bøger på den ene eller den anden måde. Jeg vil selvfølgelig anbefale bøger i forskellige genre, men også bogblogger og booktubere. Jeg glæder mig rigtig meget til at dele disse anbefalinger med jer. Hvert indlæg kommer til at hedde “Jeg anbefaler” og så med et nummer og en form for titel, så det altid er nemt at finde indlæggene. Jeg håber I har lyst til at kommentere nedenunder med hvilke bøger i anbefaler i den genre som indlægget taler om – denne gang serier 🙂

Tara serien

Serien handler om slavepigen Tara, som stikker af fra sit liv som slave for at finde ud af hvem hun egentlig er. Hun ryger ud i en masse forskellige ting, som gør bøgerne meget spændende. Hun får nye venner og nye fjender, men hun er stærk. Skønt med stærke kvinder i bøger – jeg elsker det. De er lette at læse og er gode til både unge og voksne. Jeg kan i hvert fald anbefale dem meget 😀 Der er “kun” to bøger i denne serie, men jeg ville ikke tøve med at hoppe på den, hvis der kom endnu en bog i serien. 

Du kan læse anmeldelserne her, Magtens segl og Stormøerne.

Forfatter: Isa Lemvigh Clausen

Genre: Fantasy

Længde: 2 bøger (måske flere med tiden)

God til: Dig der kan lide lette bøger med masser af spænding og som gerne vil kende livet som slave, fra slavens synspunkt. 

Serien om Familien Andersen

Serien er på tre bøger, hvor af jeg ejer de to af den og lyttede den sidste på lydbog. Det er en omgang virkelig velskrevet bøger, som handler om både første og anden verdenskrig plus tiden i mellem. De er virkelig skrevet lækkert. De handler om denne familie, hvor man i første bog følger Anders og Marie, som unge. Vi hører om første verdenskrig, hvor Anders slås på tysk side, fordi han er fra Gråsten, som er en del af tyskland på det tidspunkt. I den anden bog hører vi om mellemkrigs tiden og starten på Familien Andersens liv sammen. Det er faktisk spændende, selvom det ikke lyder sådan, for der sker en hel masse ting, som de skal igennem. I den tredje bog hører vi om anden verdenskrig, men mere fra børnenes synspunkt. De er nu blevet unge mennesker og skal til at tage stilling til familie imens der er krig i verden. 

Læs anmeldelserne her, Vent på mig Marie, Når solen står højest og Efter mørke.

Forfatter: Pernille Juhl

Genre: Historiske romaner baseret på virkelige historier

Længde: 3 bøger

God til: Dig der elsker historiske romaner, som omhandler de to verdenskrige, men samtidigt er meget personlige. 

Sanddrømmeren serien


Frea ved ikke, at hun er noget særligt. Hun lever i vores verden og er bare en helt almindelig pige, ja det er i hvert fald hvad hun tror. En dag må hun og hendes forældre flygte fra det sted hun kender så godt. Hun skal starte forfra og lærer en masse nye ting, for det går op for hende at hende forældre ikke har fortalt alt om hende. Hun skal nu begynde en rejse, hvor hun skal finde sig selv, finde ud af hvem hun kan stole på og hvem der er fjenden. Det er en svær kamp mellem det gode og det onde. 

Det er en virkelig velskrevet serie, som er fyldt med spændning hele vejen igennem og ingen af dem er til at ligge fra sig igen. De passer super godt sammen, som om de var en lang bog. Det er så fedt at læse en serie, hvor man både får spændning, lærerig viden om Nordisk mytologi og ikke mindst en god oplevelse. 

Du kan læse anmeldelserne her, hvis du vil vide mere SanddrømmerenRunemagikeren og Valkyrien

Forfatter: Sidsel Kathrine Slej

Genre: Fantasy

Længde: 3 bøger

God til: Dig, som elsker Harry Potters univers, men gerne vil have det i et mere hjemmeligt miljø (skandinavisk). 

Mine fædres hus serien

Ago er en grønlandsk dreng, som har mistet sin mor. Moderen er i hvert fald ikke i hans liv mere, så hans far tager sig af ham sammen med nogle af hans venner og med tiden føler de alle sammen at de er hans far og han betragter dem alle som sin far. Man følger ham på hans rejse gennem livet. Det er en smuk fortælling som livet på grønland i gamle dage. Det er en spændende bog, fyldt med grønlandsk humor når det er bedst. Serien består af “En fortælling hvoraf man for et smukt ansigt”, “Vorherres rævefælde” og “Det første af altings fest”

Læs anmeldelserne her – Mine fædres hus (har åbenbart kun skrevet en anmeldelse af den første, men de andre er lige så gode)

Forfatter: Jørn Riel

Genre: Skrøner

Længde: 3 bøger (findes også i en samlet udgave, som den på billedet)

God til: Dig, som elsker bøger der er lette at læse, med stor humor og ærlighed. Samt dig der elsker Grønland. 

Dette var de serier jeg ville anbefale for denne gang. Jeg vil rigtig gerne hører hvilke serier i vil anbefale til andre 🙂 Jeg glæder mig til at anbefale andre bøger til jer eller bogbloggere af en eller anden slags (bloggere eller youtuber). Det bliver så skønt. Måske I vil anbefale mig nogle bøger eller bloggere 🙂 Der er ikke noget bedre end anbefalinger fra andre 🙂