Currently reading #6

Det er ved at være meget længe siden, at jeg har skrevet et indlæg om de bøger jeg læser lige for tiden, så derfor kommer der et nu. Jeg kiggede på bloggen og det sidste indlæg er fra juni 2017, så det er da vidst på tide at opdatere jer. Jeg har startet året meget langsomt og har ikke læst særligt meget i år, men det er fordi jeg blev stresset sidste år over alle de bøger jeg skulle læse, men ikke kunne nå at læse. I år læser jeg kun når jeg har lyst og tager kun få anmelderbøger ind og ingen af dem jeg læser lige nu er anmelderbøger, men der kommer fire i den kommende tid, men det kommer I til at se i et andet indlæg. Der kommer et bookhaul indlæg snart <3 Nå, men lad os komme tilbage til de bøger jeg læser nu 🙂

Jeg læser kun to bøger lige nu. Det er en lidt underlig fornemmelse, da jeg normalt læser op til 4 bøger af gangen. Jeg nyder bøgerne meget, når jeg kun læser to bøger af gangen. De er meget forskellige og alligevel er der elementer i begge bøger, som kunne minde om hinanden, men jeg kan godt skille det ad. Skrivestilen er meget forskellig. Jeg synes de begge er gode og jeg glæder mig til at dele min meninger om bøgerne med jer 🙂 Jeg elsker begge bøger rigtig meget og de er skrevet virkelig godt. 

Lad os starte med Harry Potter. Jeg har læst “De vise sten” rigtig mange gange, men aldrig denne illustrerede udgave, som er meget anderledes end de der kun har tekst. Det gør oplevelsen så meget dybere og det er ret spændende, som billeder kan gøre en læseoplevelse anderledes, dybere og meget mere sjov at læse. Jeg nyder at genlæse Harry Potter. Der er så mange detaljer, som jeg har glemt og det er skønt at få dem frisket op. Der er også stor forskelig på filmen og bogen kan jeg se når jeg læser igennem den, men det er nok meget logisk, der er jo så mange detaljer med i bogen, som ikke kan komme med i filmen, for så ville den jo blive meget lang. Jeg elsker både filmen og bogen, men for mig er det to meget forskellige oplevelser. 

Jeg har taget støvcoveret af Harry Potter bogen, fordi jeg hader at læse med det på og nu ved jeg ikke hvor det er 0_0 I flytningen er det blevet væk, men jeg har stadig en del kasser, hvor den kan være i. Jeg kan godt lide støvcoverets design, så det kunne være fedt at finde det igen. Jeg kan også godt lide det røde meget simple cover. Synes faktisk det er flot på sin egen måde. Jeg vil helst have det magiske cover tilbage, fordi det er endnu mere fantastisk <3 Jeg elsker at være tilbage i det magiske univers. 

Jeg læser også Tidsfangen” af Gry Ranfelt. Den handler om Louise, som er 22 år. Hun er fanget i et tidsloop, så når hun bliver 22, så starter hendes loop forfra. Hun oplever det samme igen og igen, men kan ikke finde ud af hvordan hun kommer ud af det. Jeg ved ikke så meget mere, da jeg ikke er nået så langt endnu, men den er spændende og indtil videre er den ikke fyldt med gentagelser, som jeg troede den ville være. Selvom hun oplever det samme loop igen og igen, så prøver hun forskellige ting af undervejs og det er faktisk spændende at følge med i. Der er nogle valg deri, som jeg ikke selv ville have valgt – tror jeg da nok. At være i et loop er jo ikke noget jeg har prøvet før, så ved ikke hvordan jeg ville reagere. Jeg ville nok prøve forskellige løsninger af. Jeg har et par gange stået ved en skillevej, hvor jeg har valgt den ene af to veje, så hvad ville der ske, hvis jeg valgte den modsatte vej – hvor ville jeg så være idag? Det er et interessant emne. Man kunne lave så mange spændende ting med disse loop og forbedre sit liv. Hun husker jo det hele, men mon man kan bruge det på en god måde? Jeg ville gerne tage alt med mig (som jeg ved nu) og gå tilbage, for at slå mig selv i hoved og være mere modig i skolen og sådan generelt <3 Måske endda spare lidt mere op og ikke stifte gæld og den slags 😀

Det var et langt indlæg om de bøger jeg læser lige nu, plus lidt rundt omkring.

Hvad læser I lige nu?