Monsterhotellet

Titel: Monsterhotellet

Forfatter: Anna Hansson

Forlag: Conta

Udgivet: 2017

Sider: 32 sider pr. bog

Bedømmelse: 5/5

Anmelder: Jeanette

Bøgerne er anmeldereksemplarer, men min mening og anmeldelse er ikke påvirket af forfatteren eller forlaget. Min anmeldelse tager alene afsæt i den læseoplevelse, som jeg har haft sammen med børnene.

mmm

Om bøgerne:

Monsterhotellet er en serie bestående af fire letlæste bøger for børn i aldersgruppen 6-9 år bestående af titlerne: Halloweenfesten, Hovedrengøringen, Dobbeltreservation og Loppeinvasionen.

Bøgerne handler om varulven Bo, og hans to børn Ulv og Ylva, der bor og arbejder på Monsterhotellet i Lapland. Da familien overtog hotellet fulgte alle møblerne med plus det såkaldte farmorspøgelse. Hotellet er velbesøgt af trolde, hekse, zombier og vampyrer, og dermed er det ikke et helt almindeligt familieliv, som barnet får lov til at følge. Der er dog elementer af genkendelighed, som eksempelvis når Ulv og Ylva modvilligt skal hjælpe med rengøringen.

Bagerst i hver bog er der opgaver relateret til den læste historie. Opgaverne spænder lige fra at barnet skal finde tillægsord, udsagnsord og navneord til at udarbejde beskrivelser af eksempelvis heksene på hotellet. Opgaverne opfordrer barnet til at bygge videre på historien, som når barnet eksempelvis skal skrive en historie med sit eget monster som hovedperson. Bøgerne egner sig derfor rigtigt godt til danskundervisning i skolens mindste klasser.

Anmeldelse:

Min søn på 7 år er begejstret for det univers, som vi møder i Monsterhotellet, hvor blandingen af uhygge, humor og spænding er tilpas underholdende til, at han endda vil genlæse bøgerne. Monsterhotellet er et originalt univers, hvor der ikke er langt fra uhygge til latter, og det er klart bøgernes styrke, da uhygge i denne alder er spændende i små doser. Billederne i bøgerne understøtter på glimrende vis historierne, og elementerne af uhygge og humor er gennemgående i billederne, som udgør en visuel underholdningsværdi i sig selv.

Vi har brugt bøgerne til godnatlæsning, hvor jeg har læst for sønnen. Umiddelbart havde jeg forestillet mig, at han selv skulle læse dem, da han allerede er ret god til at læse. Sværhedsgraden af teksten er ikke en udfordring for ham, men det er derimod de op til fire siders ren tekst i træk uden billeder. Nu hvor historierne er ved at være velkendte for ham, tænker jeg, at tiden er moden til, at han skal prøve at læse bøgerne på egen hånd. I den kommende tid skal vi derfor bruge bøgerne til at øve læsning af flere siders tekst uden underholdende billeder. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget 🙂 

 

Nede i min børnehave

Titel: Nede i min børnehave

Forfatter: Pernille Stenskjær

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: April 2016

Sider: 28

Bedømmelse: 5/5

Anmelder: Jeanette

Bogen er et anmeldereksemplar, men min mening og anmeldelse er ikke påvirket af forfatteren eller forlaget. Min anmeldelse tager alene afsæt i den læseoplevelse, som jeg har haft sammen med børnene.

bo

Om bogen:

Nede i min børnehave er børnerim, der handler om børns hverdag i børnehaven. Bogen er velegnet til højtlæsning for børn mellem 3-6 år. Højtlæsning giver mulighed for fordybelse og nærvær, og da barnet vil genkende lignende oplevelser fra dets egen børnehave, giver det mulighed for dialog den voksne og barnet imellem. Når du viser interesse for barnets hverdag, styrker du dets selvbillede.

Børnebøger stimulerer børns fantasi og sproglige udvikling gennem leg med ord. For eksempel skærpes børns opmærksomhed for sproglydene gennem rim og remser, og på den måde får de en større sproglig bevidsthed.

Bogen er illustreret med skønne tegninger af Anja Gram.

Anmeldelse:

Min datter er meget begejstret for denne bog, og den er blevet læst flittigt siden vi modtog den. Det er, som mor, en helt fantastisk oplevelse at se hendes øjne lyse op og smilet brede sig under højtlæsningen, fordi hun genkender sig selv og hendes liv i børnehaven. Så kan man vidst ikke forlange meget mere af en bog.

Genkendeligheden er også bogens absolutte styrke, da den giver anledning til små pauser i højlæsningen, hvor datteren supplerer med fortællinger fra hendes børnehave. Jeg får dermed som forældre en ekstra lille krølle på vores daglige samtaler om dagens gang i børnehaven. Jeg syntes også, at det er en styrke at børnerimene er velskrevet og passende udfordrende for en pige på 4 år. Det meste forstår hun, men der kommer indimellem ord såsom ’traditioner’ eller begreber som ’det store skrud’, som kræver lidt forklaring, og det er jo bare godt for den sproglige udvikling.

Og så er der illustrationerne. De er barnelige i udtrykket, let genkendelige og tegningerne er i sig selv en del af årsagen til bogen bliver bedømt som den gør. Alt i alt en helt fantastisk og relevant børnebog til børn i børnehavealderen.

Konrad og Katinka

Titel: Dengang Konrad og Katinkas mor lærte at sige PYT, Dengang Konrad og Katinkas far begyndte at skynde sig langsomt & Dengang Konrad og Katinka troede, at NEJ betød JA

Serie: Konrad og Katinka #1, #2 og #3

Forfatter: Charlotte Thorhauge og Betina Hundebøll

Forlag: Muusmann forlag

Udgivet: August 2016

Sider: 30 sider pr. bog

Bedømmelse: 5/5

Jeg er Jeanette og jeg er så heldig, at jeg har fået lov til at gæsteanmelde et lille udvalg af børnebøger her på Pipalukbooks. Og netop børnebøger er noget, som jeg bruger en del tid på i hverdagen, da min fire årige datter og syv årige søn er storforbrugere af børnebøger.

Min første anmeldelse er en anmeldelse af tre bøger i serien om tvillingerne Konrad og Katinka, som blev udgivet samtidig.

Bøgerne er anmeldereksemplarer, men min mening og anmeldelse er ikke påvirket af forfatterne eller forlaget. Min anmeldelse tager alene afsæt i den læseoplevelse, som jeg har haft sammen med børnene.

kogkbillede

Om serien:  

Bøgerne om Konrad og Katinka tager udgangspunkt i genkendelige situationer fra hverdagen, som ofte giver anledning til små eller store konflikter mellem børn og forældre/voksne eller børnene imellem. Konrad og Katinka – bøgerne egner sig til højtlæsning, godnatlæsning, hyggelæsning og gruppelæsning. Bøgernes farverige illustrationer indbyder også til, at børnene selv kan gå på opdagelse i Konrad og Katinkas verden.

Handling:

Konrad og Katinka – Dengang Konrad og Katinkas mor lærte at sige PYT

Tvillingerne Konrad og Katinkas mor skælder altid ud, hvis de kommer til at gøre noget forkert, også selvom de ikke gør det med vilje. Konrad og Katinka synes bestemt ikke, det er rart at få skældud. Heldigvis lærer Konrad og Katinkas mor at sige ”pyt”.

Konrad og Katinka – Dengang Konrad og Katinkas far begyndte at skynde sig langsomt

Tvillingerne Konrad og Katinkas far har altid travlt, og lige meget hvad de spørger om, så svarer han: ”NEJ, kom nu, Konrad og Katinka, skynd jer nu lidt!” Konrad og Katinka ville ønske, at han ikke altid havde så travlt. Og en dag sørger deres skildpadde Turbo for, at deres far begynder at skynde sig langsomt…

Konrad og Katinka – Dengang Konrad og Katinka troede, at NEJ betød JA

Tvillingerne Konrad og Katinka er nogle søde børn. Alligevel kommer de nogle gange til at opføre sig forkert, ligesom alle andre søde børn også kan komme til. Måske er det, fordi Konrad og Katinka tror, at NEJ betyder JA.

Min mening:

Hvis bøgerne om Konrad og Katinka alene skal vurderes på baggrund af børnenes lyst til at genlæse historierne, ja, så er der helt klart tale om kommende klassikere hos os. Bøgerne er blevet læst flittigt de sidste 14 dage, hvor både den 7-årige og 4-årige har været vældigt underholdt af de genkendelige historier og de flotte collagebilleder. Læsningen har også givet anledning til efterfølgende samtaler i børnehøjde, hvor vi eksempelvis har nuanceret brugen af ordet pyt. For hvornår er det vi voksne skal blive bedre til at sige pyt? Og hvornår er det rimeligt, at vi forældre sætter foden i og siger stop? Børnene har været overraskende gode til selv at sætte ord på svarene til de spørgsmål, som når eksempelvis børnene når til enighed om ”… at det ikke er nok, at moren siger pyt, hvis børnene kommer op at skændes eller slås”.

Det helt specielle ved serien er, ifølge min vurdering, at de tre bøger adresserer et udviklingspotentiale hos forskellige familiemedlemmer. Til forskel fra flertallet af børnebøger er der ikke kun fokus på børnenes adfærd, og hvad de skal lære at blive bedre til. Her er det også os forældre, som må vende blikket indad sammen med de små poder under læsningen, og måske blive lidt klogere på os selv. Det blev jeg i hvert fald, da vi læste ”Dengang Konrad og Katinkas mor lærte at sige pyt”. Jeg troede faktisk, at jeg var ret god til at sige pyt, men børnene var, til mine store overraskelse, ikke helt enig i den vurdering.  Og når de tilmed havde eksempler klar på situationer, hvor jeg kunne have sagt pyt, ja, så presser smilet sig på læben, og trangen til at give dem et ordentligt kram bliver meget stort.

En af bøgernes styrker er gentagelserne. Hver bog er opbygget således, at man som læser starter med at følge Konrad og Katinka i situationer, hvor udfordringen eller konflikten ikke er løst. Derefter følger en læring eller hændelse, og læseren præsenteres for de samme situationer som tidligere, men hvor reaktionen er anderledes. Gentagelserne fanger i den grad børnene og budskabet forstærkes.

Børnene giver topkarakter til serien, men jeg er selv tættere på at give serien et 4-tal frem for et 5-tal, hvilket skyldes behovet for ekstra korrekturlæsning på bøgerne. Derudover er der ”scener” i bøgerne, som ikke giver helt mening for mig som voksen. Når bøgerne så alligevel ender med topkarakter, er det fordi, at mine kritikpunkter ikke har nogen som helst betydning for børnenes oplevelse af historierne.