De 7 synder

Dette er et anmelder eksemplar. 
 

Titel: De 7 synder

Forfatter: Katja L. Berger

Forlag: DreamLitt

Udgivet: 2016

Sidetal: 311

Anmelder: Den rullende bogblogger

Uddrag af bagsidetekst:

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang.

Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?

Min mening:

Jeg glædede mig til at læse historien og se hvordan den havde udviklet sig, siden jeg så den første gang. Det er efterhånden et godt stykke tid siden. 

Det er en meget simpel fantasyroman, som er let læst. Man er ikke i tvivl om hvad der sker, og sproget er meget lige til. Det ærgrede mig dog at tempoet var så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at få historien under huden. Mange ting blev forklaret uden at blive vist, så historien kunne skynde sig videre. 

Kane er en fin fyr og Aisha var jeg ret glad for. Jeg føler desværre ikke så meget for Kane, da han måske kommer lidt for let igennem tingene. Hans kamp mod synderne giver mig ikke andre indtryk end at han bare gør som han får besked på. Og det lykkes ham alt for let at vinde over synderne. Så den mister for mig spændingen.

Jeg synes dog, det er en fin detalje, at guderne giver Kane mulighed for at ændre noget, hvis han vil betale prisen. Det har aldrig været let at forhandle med guder, men Kane kan.

Er du til klassisk fantasy med parallelle verdener, dværge, elvere og magi, så overvej at kigge forbi denne bog.

📚📚📚 /5

Note til Eksperimentet Eros

Dette er et anmeldereksemplar

Forfatter: Libe R.

Forlag: DreamLitt

Sidetal: 159

Udgivet: 1. August 2016

Anmelder: Den rullende bogblogger

Handling:

Taget fra bagsiden.

Der eksperimenters med karmabølger i Danmark. Dét har negative og positive bivirkninger.

”Udvidelse af stikprøve 04

Globussen snurrede, indtil omdrejningerne faldt, og da den stod stille, var kun Rønde og Skagen oplyst.

Land: Danmark, Jylland, Rønde og Skagen.

Globussen falmede. I stedet poppede tre billeder op.

Individer: 1 mand og 2 kvinder.

Stråling: middel.”

Aron er overbevist om, at han skal herske over landet sammen med Olivia Aurora. Han er ikke bare betaget, men besat af hende. Og bortfører hende.

Samtidig bryder Frida Parce op med vante omgivelser og følger et instinkt, som leder hende fra Skagen til Rønde. Uden begreb om hvad hun er på sporet af …

Min mening:

Jeg havde glædet mig til at læse denne bog, men desværre har jeg måtte opgive at læse den færdig.

Det er sjældent at jeg ikke kommer helt igennem en bog, og jeg er ked af, at denne bog er en af dem. Den har potentiale i sin historie, og jeg kunne egentlig godt lide de små notater til eksperimentet, men selve udførelsen af resten falder fuldstændig sammen.

Jeg føler ikke, jeg kan komme tæt på personerne, og det hele virker så utroværdigt. Havde det kun været Arons stemme der var så rodet og utroværdig, ville jeg have købt præmissen, netop på grund af hans tydeligt psykopatiske træk. Men da det er alle, tror jeg som læser ikke på det.

Forfatteren har fat i noget der kunne blive interessant, og jeg tror på at med mere træning, vil der komme flere spændende historier.

📚 /5

Grænselandet

Dette er et anmeldereksemplar givet til Pipalukbooks fra forlaget Ulven og Uglen. Mine meninger er mine egne og ikke påvirket af nogen 🙂

 

Titel: Mørkets søn, bog 2 – Grænselandet

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

Forlag: Ulven og Uglen

Sider: 405

Udgivet: 2016

Anmelder: Den rullende bogblogger

Bagsidetekst:

Hungersnød og krig truer Sikanias mørke folk, og det er op til Destan at redde dem. Som nyudnævnt hersker hviler alt ansvar på hans skuldre, og alliancen med lysets folk kan kun hjælpe ham et stykke ad vejen. Destan må nu vise at han er mere end en egoistisk ballademager, og at han har viljen og evnerne til at bære opgaven.

Men det er svært når han mangler Celina ved sin side, og kampen for at få hende tilbage kan meget vel komme til at koste ham tronen eller livet.

Min mening:

Ligesom med den første bog, har jeg meget blandede følelser. Denne var dog lidt lettere at komme igennem, hvilket var rart.

Det første jeg studsede over, var det store spring i tid der er fra slutningen af 1’eren til starten af 2’eren, hvor der ikke er sket noget. Bind 1 slutter med at Destan ved lige præcis hvad han skal gøre for at få sin elskede Celina tilbage, men bind 2 ligger ud med at først efter flere måneder får sig taget sammen til at opsøge nekromantikeren. Hvis jeg lige havde mistet mit livs kærlighed, havde jeg ikke behøvet at tage mig sammen, for at gøre noget – jeg havde bare gjort det. Destan har en trone at tænke på, men han slår mig stadig som typen, der gør som det passer ham. Det ses tydeligt gennem hele bogen.

Noget andet jeg havde svært ved at købe, er at Destan skulle kunne trænes til at vække de døde. Hvis det er noget alle kan, hvorfor er nekromantikeren så speciel? Ja, jeg kunne godt lide ham som en slags mentor, men jeg manglede en grund til at andre ikke kan praktiserer den slags magi, eller i det mindste en grund til at nekromantikeren ved at Destan kan. På mig virker det nemlig lidt som historien kræver, at Destan besidder den evne, så det gør han bare uden videre.

Til gengæld synes jeg det var rigtig rart at få historien om hvordan mørkets og lysets folk opstod. Det var en information jeg savnede meget i det første bind, da jeg havde lidt svært ved at se hvorfor opdelingen var der, når de to folk mindede så meget om hinanden.

Sprogligt er der også sket en forbedring. Der er større struktur på hvornår man følger hvilke personer, og den går sjældent ind og kommenterer på sig selv, hvilket giver et langt bedre flow.

Enkelte gange sad jeg og undrede mig over valget af personer at følge. Nogle af dem er måske for at skabe spænding til bog 3, for de har ikke rigtig en funktion i bog 2, men så skulle det måske have været samlet i det sidste bind.

Jeg elsker stadig Destan, og jeg føler med ham – særligt da krigen rammer. Han har så meget ansvar og samtidig kæmper han med sin egen sorg, men det stopper ham ikke. Han har et mål og stopper ikke før han når det, uanset hvad andre siger. Han er modig og handlekraftig, og derfor er jeg ikke et eneste sekund i tvivl om, at han nok skal klare det. Han har hjertet med.

Slutningen var ret uventet, og det var forfriskende med et træk jeg ikke havde forudset. Nu er jeg jo nødt til at læse bind 3, for at se hvordan det hele ender.

📚📚📚📚 /5

Mørkets søn

Titel: Mørkets søn, bog 1

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

Forlag: Ulven og Uglen

Udgivet: 27. juli 2015

Sider: 393

Anmelder: Den rullende bogblogger

Dette er et anmelder eksemplar givet til bloggen her. Alle meningerne i denne anmeldelse er min egen og er ikke påvirket af nogen 🙂

Bagsidetekst:

Destan Tolvarssøn er arving til tronen, og når hans far dør, er det ham der skal herske over Sikanias mørke folk. Men det vil Destan ikke – og desuden er der mange år til at hersker Tolvar dør.

Celina er også arving til en trone. Hun er lysets datter, og når hendes far en gang er væk, skal hun herske over Sikanias lyse folk.

Selvom Sikania er et rige, er de to folk aldrig i berøring med hinanden: De har delt døgnet mellem sig, og sådan har det været i mange generationer. Derfor er det heller ikke meningen at Destan og Celina nogensinde skal møde hinanden. Men det kommer de til.

Hersker Tolvar har udtænkt en plan som skal sikre hans folk evigt mørke, og Destan skal hjælpe ham med at få det til at ske.

Min mening:

Da jeg læste bagsideteksten, forventede jeg noget helt andet end det jeg kom til at læse, og i dette tilfælde ærgrer det mig lidt.

Først og fremmest mistede teksten, for mig, sin spænding i og med at vi har en 3. persons alvidende fortæller som uafbrudt springer fra person til person, og afslører det næste træk let som ingenting. Sommetider var jeg endda nødt til at læse sætningen to gange for at have styr på hvis tanker vi nu havde adgang til. Der er rigtig mange personer, som ikke bliver brugt til ret meget, og det er svært at skulle kapere så manges tanker, når man kunne have nøjedes med max fire.

Generelt synes jeg, det var alt for let at regne handlingen ud, og det er virkelig en skam, for selve historien havde noget interessant over sig, hvilket også er grunden til, at jeg læste den til ende. Ideen om at de gode leve i lyset og de onde under jorden, er noget jeg ikke umiddelbart har læst andre steder, så det trækker op. Hvad jeg dog savnede lidt, var en dybere mening med disse to folkefærd – hvad adskiller dem udover udseende og bopæl? Mørkets folk virker ikke specielt onde og lysets folk virker heller ikke rigtig fredelige.

Jeg kan rigtig godt lide Destan, og hele vejen igennem var det ham og hans kumian jeg havde mest lyst til at følge. Jeg har en ting for katte – uanset størrelse. Destan er en typisk knægt, der egentlig bare ønsker at blive set, koste hvad det vil. Destan lærer at stå på egne ben og handle efter egen overbevisning. Celina bringer det frem i ham, som allerede var der fra starten – hun gør det bare tydeligere.

Sprogligt synes jeg den var en smule tung. Der var rigtig mange læserhenvendelser og meget tell i stedet for show. Enkelte steder følte jeg også at det gik i tomgang.

Jeg har det meget blandet med bogen, men fordi jeg faldt for Destan, læste jeg den færdig, og giver mig i kast med næste bind, for at se hvordan Destan klarer den. Der er noget ved ham, jeg godt kan lide.

📚📚📚 /5