Igennem fantasien og kunsten

Titel: Igennem fantasien og kunsten

Forfatter: Andrea Kim

Forlag: Selvudgiver hos BOD

Udgivet: 2016

Sider: 22 

Bedømmelse: 1/5

Anmelder: Pipaluk

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af forfatteren.


Handling:

Vi følger en persons erotiske rejse igennem fantasi og kunst.

Min mening:

Erotik er ikke lige min komfortzone, men da forfatteren spurgte om jeg ville læse hendes novelle, så svarede jeg alligevel ja. Man skal jo en gang i mellem ud af denne zone. Jeg tænkte at det er jo bare et lille skriv, så det tager ikke så lang tid at læse og det var jo som sådan også sandt nok.

Jeg er dog aldrig blevet så skuffet i mit liv. Det var som at læse en hurtigt skrevet e-mail fra en ven, som at læse en ufærdig bog. En bog der er et par faser fra at være udgivelses klar. Den havde en enkelt stavefejl, så det var slet ikke der problemet lå. Den virkede kluntet i sit sprog og jeg følte at der var alt for mange skift i mellem den vinkel det hele sås fra.

Altså vi ser det hele fra jeg personen, men så ser personen den ene vej og koncentrere sig om det, men sekunder efter er vi et helt andet sted. Det er som at være inde i en person der desperat vil være liderlig, men lider af koncentrationsbesvær.

Der er så mange detaljer, unødvendige detaljer og alligevel er bogen så fattig på ord der tiltrækker læseren. Forfatteren fortæller alt, men viser ikke rigtig noget. Show it, don’t tell it! Jeg ser kun glimt af billeder her og der, men mangler helheden. Jeg kan godt se at forfatteren kan blive til noget, med lidt øvelse. Jeg ser potientiale.

Jeg var generelt lost i denne bog. Jeg havde identitetskrise undervejs, for selvom jeg læste hele novellen, så vidste jeg stadig ikke hvem hovedpersonen var. Det var en jeg fortæller, så følte mig virkelig rystet og ude af trit med mig selv. Jeg ved stadig ikke om det er en mand eller en kvinde. Kan gætte på at det er en kvinde med nogle af beskrivelser om hvad hun gør, men så var der andet der tydet på det modsatte.

For mig var det slet ikke erotisk. Hun skrev tit erotik, bryster, berøring der tyder på at det skulle være det, men det var det ikke for mig.

Jeg kan dog godt lide ideen om at kunne rejse i kunsten. Det er en sjov og anderledes ide, som jeg gerne ville have været dybere inde i. Hun fortalte hvilke malerier hun kom ind i, men for en som ikke kender så meget til kunst, så var det svært at føle med i hvilken tid vi var i. Det kunne blive en fantastisk ide med mere dybde, hvis jeg forstod mere hvor vi var på vej hen.

Jeg er ked af at denne anmeldelse ikke blev så positiv. Den er et tegn på mine umiddelbare tanker lige efter at have læst novellen.

Don’t try to fix me i’m not broken

Titel: Don’t try to fix me i’m not broken

Forfatter: Anne-Sofie Finmann

Forlag: BOD

Udgivet: Juli 2012

Sider: 266

Bedømmelse: 3/5

Dette eksemplar er lånt fra forfatteren, da den er udsolgt og ikke længere kan købes. Jeg ville super gerne læse den, så fik lov at låne den ?


Handling: 

Det er en række stærke engelske digte og en lille historie til sidst. Alle om følelser, ulykkelig kærlighed og sorg. 

Min mening:

Det er en samling rørende vedkommende digte, som ikke bare går forbi og siger hej, men brager ind i din sjæl og bliver siddende. Den er så fyldt med følelser, at det næsten er for meget for et menneske at håndtere. Den er levende og selvom den er på engelsk, så er den let at forstå. 

Hendes følelser og situationer hun skal igennem, virker så bekendte og er til at relatere til. Det er svært ikke at lade sig påvirke af hendes uheld med kærligheden, hendes usikkerhed og sorg. Det gør ondt helt inde i hjertet at læse om hendes liv, men for pokker hvor er den altså godt skrevet.

Jeg håber at denne forfatter vil skrive mere, for hun er god til at skabe billeder af hvordan hun egentligt har det. 

Ræven Sniff

Titel: Ræven Sniff

Forfatter: Thomas C. Krohn

Udgivet: 1. Juli 2013

Forlag: Selvudgivning (BOD)

Sider: 68

Bedømmelse: 4/5

Dette er et anmelder eksemplar – givet til mig af forfatteren selv. Jeg er ikke påvirket af hverken forfatter, forlag eller andre meninger om denne bog – det er helt mine egne ord om denne bog 😀

Handling:

Sniff er en ræv, som vi følger gennem dens liv, fra den bliver født til den bliver voksen. Vi følger den og dens oplæring i hvordan skoven fungere, hvad der er farligt og hvad der ikke er.

Min mening:

I denne lille bog, som er god til at lære børn om rævens liv, er der de fineste sort-hvide illustrationer, som passer rigtig fint til bogen. De er meget rettet til at børn og andre læsere samtidig med at se på tegningerne også selv skal bruge deres fantasi, hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg syntes tegninger er rigtig søde og det giver meget til bogen.

Jeg syntes at bogens indhold faktisk er rigtig godt. Det er velskrevet og stadig på en måde, som børn kan forstå hvad det er der sker og sætte sig ind i det liv der leves. Det er en rigtig fin måde at lave en form for lærebog  på. I denne bog skal vi lærer om ræven, men det er ikke en fagbog på den måde, men i det man følger dens færden gennem livet, så syntes jeg det er en meget mere levende bog, som gør vi lærer om rævens liv på en anderledes måde.

Jeg mener godt den kan læses af børn i omkring 9 års alderen, altså der kan de selv læse den. Det er en god bog til oplæsning i en tidligere alder, så hvis du ønsker at dine børn skal lære noget, men samtidig have en god oplevelse, så er det her bogen du skal læse.

Jeg syntes at bogen vækker opsigt i min bogreol. Selvom den er meget lille, så er dens klare blå farve med det sorte træ og den orange sol, meget opsigtsvækkende. Det er dejligt med en bog med så klare farver ;D Omslaget er meget enkelt, men det er bare rigtig fint.