Freddy & monstrene #3 – Dracula er tørstig

Forfatter: Jesper W. Lindberg og Dennis Jürgensen

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2017

Sider: 22

Anmelder: Pipaluk

Min mening:

De her små nye Freddy & monstrene bøger tager mig i små bidder med tilbage til dengang jeg læste de originale bøger. Jeg elsker det. De er godt skrevet og har nogle skønne illustrationer – jeg kan slet ikke lade være med at morer mig over dem. Den her er bestemt ikke nogen undtagelse. Dracula der løber tør for sodavand er faktisk ret sjovt.

Det er bare så fedt at de nu er udgivet med et lixtal der er lidt lavere så små børn også kan være med i kærligheden til disse bøger. Jeg er voksen og jeg elsker dem, som sådan en lille opmuntring før sengetid ☺️ Den her fortæller så fint om sammenhold på tværs af racer 😊

📚📚📚📚📚 /5

Doktor Syg #2 Laver kage i det

Forfatter: Rune Fleischer

Forlag: Så til hest

Udgivet: 2016

Sider: 20

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Doktor Syg elsker at gøre andre syge, men han er ikke så dygtig som han tror 😂

Min mening:

Der er godt nok meget humor i denne lille bog. I hvor jeg grinte. Selvom den er lille, så skal man ikke tage fejl af den. Der er noget både grusomt og mageløst sjovt i denne bog. Den kære Doktor Syg lykkes aldrig helt med sine gerninger og det er simpelthen så skægt. Jeg synes faktisk at det er ret genialt twistet hvordan det altid går galt for ham. Det er ikke lige noget man tænker over og det er så fedt. Læs bogserien med dine børn og snak om de underliggende pointer eller bare hvad barnet for ud af dem ☺️ Jeg morer mig i hvert fald.

📚📚📚📚📚 /5

Freddy & monstrene #2 – Film på slottet

Titel: Film på slottet

Serie: Freddy & Monstrene #2

Forlag: Tellerup

Forfatter: Jesper W. Lindberg og Dennis Jürgensen

Udgivet: 2017

Sider: 22

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Freddy vil se film på slottet, men Eddie bliver så bange at det sker en masse. 

Min mening:

Den er slet ikke så sjov som en første var det, men jeg vil alligevel læse videre, for den er nostalgisk og hyggelig. De har virkelig studeret de originale bøger, så personerne virker præcis som de plejer at være. Den eneste der virker forandret er Freddy. Han var da meget yngre i de første, men tiden ælder jo os alle sammen.

Jeg elsker at illustrationerne er så levende og udtryksfulde. Der er ikke meget tekst i bogen. Et billede med to linjer på hver side, så derfor imponere det mig faktisk at der er en historie på de 26 sider disse bøger er. Det er rigtig godt ramt. Lixtallet er 10.

📚📚📚 /5

Odin og Loke

Titel: Odin og Loke 

Forfatter: Jesper W. Lindberg

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2017

Sider: 22

Anmelder: Pipaluk

Min mening:

En lille, men morsom bog. Jeg kunne i hvert fald godt se det sjove i at Lokes søn minder ret meget om mig selv. Det er fantastisk at man med så få ord og sider alligevel kan skabe en børnebog med så stor en mening og dybde. Det gør det nemmere at få børn til at elske bøger, når der er så mange hyggelige historier. Det her er bestemt en af dem og lixtallet er også ret lavt her. Det står ikke lige på den, men samme niveau som Freddy bøgerne vil jeg gætte på – altså lixtal 10 😊

En lille let historie til de som skal lære at læse ☺️

📚📚📚📚 /5

Havfruen Nerine #1 – Skatten i skibet

Forfatter: Peter Gotthardt

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2017

Sider: 22

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Nerine ved at der ligger en skat inde i et sunket skib og nu ville hun finde ud af hvad der er nede i skatten.

Min mening: 

Historien minder utroligt meget om den lille havfrue. Faktisk så meget at jeg troede det var en form for genfortælling af historien. Det er lidt synd. Jeg kan da godt se forskelle, men også rigtig mange ligheder. Tegningerne er skønne. De er meget smukke synes jeg og levende. Det er skønt at der er lavet så stort et arbejde, selvom det bare er en lille bog ☺️ Bogen er hurtigt læst, for en voksen som mig, men den er også til at læse for børn. Den har et lixtal på 12 ☺️

Det er en sød lille pige historie, som helt sikkert vil få børnene til at læse den næste i rækken. Jeg er nok også lidt nysgerrig, så næste gang jeg trænger til en pause mellem de store bøger, prøver jeg nok den næste i serien ☺️

📚📚📚📚 /5

Måske en dag

Forfatter: Colleen Hover

Forlag: Lovebooks

Udgivet: 2016

Sider: 471

Anmelder: Pipaluk

Wow det her er en storslået historie. Hold nu op den er godt skrevet. Det er ikke så længe siden at jeg læste den første bog af hende nogensinde og selvom jeg ikke er til romantiske bøger, så slog den benene væk under mig ligesom den er gjorde det. Den er så intens, at hun end ikke spilder et eneste ord på fyld og det er så dejligt. Hun skriver så fangede, at jeg bliver draget til at læse bare et kapitel mere og pludselig er bogen læst færdig. Jeg følte mig både underholdt og kom igennem mange forskellige følelser. Det er sådan en god bog skal skrives. 

Sproget virkede let og lige til. Det flød bare derudaf på en sådan måde at jeg ikke kunne ligge bogen fra mig. Det er en ret tyk bog, men jeg slugte den på to dage. Det kan jeg ikke normalt, men jeg kunne bare ikke lade være. Jeg ville hele tiden bare lige kigge over på den næste side, for at se hvad der sker. 

Jeg følte at personerne var troværdige hele vejen igennem. Jeg forstod hvorfor de handlede som de gjorde og selvom tårerne løb ned af mine kinder flere steder, så kunne det ikke være anderledes. Colleen forstår at skrive, så man som læser forstår selv de sværeste beslutninger og det beundre jeg hende for ❤️

📚📚📚📚📚 /5

Bone Gap

Dette er en gave fra Forlaget Turbine.

Forfatter: Laura Ruby

Forlag: Turbine

Udgivet: februar 2017

Sider: 361

Anmelder: Pipaluk

Det er en historie helt for sig selv. I første omgang tænkte jeg at det ville være en langsom lille bys historie, men jeg tog fejl ☺️ Pludselig begynder tingene at gå hurtigere og hurtigere. Det er lige før jeg ikke kam følge med, især fordi jeg læste bogen på engelsk eller rettere fik den oplæst 😁 Selvom den går hurtigt er det ikke på en dårlig måde. Det er så spændende at det er svært at give slip på bogen og i mens den er hurtig er dt helt umuligt at slippe 😍

Den er fyldt med mysterier, som skal løses, også nogen som jeg ikke havde tænkt over før de blev løst. Når jeg ser tilbage på bogen, så kan jeg godt se det, som jeg ikke kunne første gang. Alt ses med nye øjne og det er faktisk ret skægt. Bogen er sprængfyldt med spænding af den bedste slags og jeg forstår slet ikke at jeg ikke har læst bogen før, for den er virkelig god. 

Der er så mange elementer der skal hænge sammen. To brødre der skal finde ud af at leve sammen, uden deres forældre, små bys livet og kærligheden med meget mere. Der er et element, som var meget overraskende for mig, men jeg vil ikke afslører hvad det er, da det ville spoile for meget. Men det er overraskende, fordi jeg ikke troede det var den slags bog ☺️

📚📚📚📚📚 /5

Sort land

Forfatter: Ahmad Mahmoud

Forlag: People’s Press 

Udgivet: 2015

Sider: 189

Anmelder: Pipaluk

Det er en hårdtslående, ualmindelig ærlig bog, som knuser dit hjerte i tusinde stykker. Det var i hvert fald sådan jeg havde det, da bogen var færdig. Jeg kunne ikke stoppe med at lytte til den, selvom hvert ord gjorde ondt. Dog måtte jeg af og til stoppe alligevel, for at læse noget andet, så jeg ikke tabte al håbet for menneskeheden. Det er så barsk en bog og den giver et helt andet billede af det at være en indvander familie, end “Hvor taler du flot dansk”, som jeg også har læst. Det er to meget forskellige bøger og ligger man dem sammen, så har vi et lidt større indblik i hvordan det er at komme til et fremmed land. Der er mange historier om det at være fremmed i et land, men denne her er præget af vold, tvangsægteskaber og arbejdsløshed. En form for modvilje mod systemet, mod Danmark.

Forfatteren fortæller om det hele så levende, at jeg følte slagene hagle ned over mig – igen og igen. Det var en smertefuld historie, en af dem der vil sidde i mit hjerte i rigtig lang tid. Det er så tankevækkende, at de lever i vores samfund, uden at ville/kunne blive en del af os. Af fællesskabet. Jeg bliver ked af det, når jeg hører at de snyder systemet, ikke vil være en del af samfundet, men også når vi ikke lader dem være en del af samfundet. Det er smerterne at se at vi lever i to parallelle verdner i samme land. 

Det er en bog jeg vil anbefale, hvis du vil lærer mere om hvordan det er at være mønsterbryder, for det er netop det forfatteren er. Hvis du vil hører om hvordan livet kan være bag murene hos en familie der kommer fra et andet land, så er denne bog også perfekt. Jeg synes det er vigtigt at vi får øjnene helt op for hvordan livet kan være hos de som kommer til vort land. 

📚📚📚📚📚 /5

Bogforum 2017 #1 – Juhuuu jeg skal afsted

Åh ja, så det er det den tid på året, som mange af os der elsker bøger glæder sig rigtig meget til. I år er et lidt anderledes år, da jeg er sponsoreret af Ulven og Uglen


Det vil sige, at de har sponsoreret min billet til hele weekenden, hvilket jeg er rigtig glad for. Det er så fedt og der er så mange ting jeg glæder mig. Jeg skal selvfølgelig nok fortælle meget mere om det i et andet indlæg, når programmet også er kommet ud 🙂 

Der er i hvert fald så mange ting jeg skal have med i oplevelsespakken denne gang 🙂 Jeg vil se om jeg for en gangs skyld måske kan planlægge mit ophold på messen og rent faktisk nå at se det jeg gerne vil – sidste år rendte jeg vist bare forvirret rundt mellem standende. I år vil jeg være ikke bare forberedt, men super forberedt. Det var jeg egentlig også sidste år, i hvert fald var der en masse ting som jeg gerne ville se, men mange af dem lå oveni hinanden.

Den her gang tager jeg mine høreværn med, så jeg rent faktisk kan hører hvad folk siger til mig. De har en funktion, som fjerner baggrundsstøj, så jeg bedre kan hører hvad der sker oppe på scenerne og rundt om mig. Det er nemlig sådan, at jeg har en udfordring, som gør at jeg ikke kan filtrere baggrundsstøj væk, som andre kan. Jeg kan ikke sortere i hvad der er nødvendigt for mig at hører og hvad der ikke er. Derfor er det godt med de høreværn, som hjælper mig lidt på vej. 

Sidste år var jeg for første gang på Bogforum i tre dage i træk, hvor jeg normalt kun har været der en og det var første gang jeg ikke sov hos min familie, men på hotel og det samme gør jeg i år, fordi det betyder meget for mig at få ro efter så mange oplevelser og jeg er jo typen som helst vil skrive mine blogindlæg mens jeg husker det hele, så det skal der ro til.

Ligesom sidste år vil der komme indlæg her på bloggen både før, under og efter bogforum. Der vil også blive opdateret på Instagram og facebook, samt youtube. Jeg plejer at sige til min familie at jeg er på arbejde, når jeg er på bogmesser og det er vist også rigtig nok. Jeg laver i hvert fald rigtig meget 🙂 Jeg er altid mega træt om søndagen, men jeg glæder mig også til at komme afsted igen året efter 🙂 Jeg glæder mig rigtig meget til stemningen, møde mennesker jeg ikke kender, møde dem jeg kender, snakke bøger, grine og bare være til 🙂

Kommer du også?

Doktor Syg #1

Titel: Doktor Syg laver syg medicin

Serie: Doktor Syg #1

Forfatter: Rune Fleischer

Forlag: Så til hest

Udgivet: 2016

Sider: 23

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Doktor syg er ikke en almindelig læge, for han elsker at gøre folk syge i stedet for raske. Vi følger et af hans forsøg på at gære andre syge. 

Min mening:

En lille bog med stor humor. En læge der kan lide at gøre andre syge. Det er da ret sjovt. Ja i hvert fald set her fra. Den har, hvis man læser mellem linjerne en rigtig fin morale, som jeg sætter ganske stor pris på ☺️ Er du til humor, så er denne meget lille bog ganske velskrevet og selvom det er en børnebog, så er det en meget grum hovedperson. Bogen er ikke uhyggelig, men det hovedpersonen gør er ondt. 

📚📚📚 /5