Alene jorden rundt – Den utrolige historie om Laura Dekker

Denne bog er givet til mig som anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men mine meninger er og bliver mine egne.

Wow.. jeg ved ikke hvad jeg skal sige til at starte med. Det er en fantastisk bog. Jeg blev revet med lige fra starten af og det er bare så dejlig en følelse. Det var fedt at følge med i Lauras eventyr helt fra starten af. der var dog nogen steder, hvor jeg gerne ville have haft meget mere dybde i historien, men lad os lige huske hvem denne bog henvender sig til – børn og unge – og når man kigger på det, så er det faktisk en rigtig lækker bog. Jeg vil altid gerne vide mere og det har denne bog også gjort. Jeg har lyst til at vide hvilke eventyr hun nu er ude på. Det kunne være sjovt at følge med i. Det er en bog, som er rigtig god for både børn, unge og voksne. Det der gør den så spændende, er at man for lov at følge med helt inde bagved eventyret. Vi er med helt fra starten og følger med i opture og nedture. Det giver den en god dyb forståelse af hvor meget der skal til før man kan sejle jorden rundt. 

Den er skrevet i et sprog, som er voksent, men ikke sådan at børn og umge ikke kan følge med, men mere sådan, at der ikke bliver set ned på de unge / børnene. Det er rigtigt lækkert. Jeg elsker at sproget gør det let for læseren at forstå hvad der menes med de forskellige ting og at det ikke er en bog der bruger mange af de udtryk der bruges på havet, for det ville gøre bogen tung. Den er virkelig lækker at læse og sproget er flydende og fyldt med spændende information, dagbogsnotater med mere og det er genialt. 

Det er en inspirerende bog, som jeg synes mange flere skulle læse. Jeg kunne mærke vandet plaske ind over mig og vinden i mit hår. Det var så fedt at være med i. Laura er bare en lille pige, da hun beslutter sig for at ville sejle jorden rundt ALENE, hvilket jeg synes var totalt fedt, men det har været et stort samtale emne herhjemme og nu mere jeg læste igennem bogen, nu mere blev jeg både vred og frustreret, men det gør kun bogen endnu bedre, fordi den både giver information, inspiration og en hel del at tænke over. Det er en spænende bog, som er værd at læse. 

Karakter: 5 ud af 5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *