Magiske Væsner i Danmark #2 – Dagmar og havfolket

Dette er et anmeldereksemplar, som er givet til mig af forfatteren Sidsel Slej, men mine meninger er og bliver mine egne. 

Endnu et herligt lille eventyr at komme på med Dagmar og Ingrid. Bogen er ligesom sin forgænger “Ingrid og troldene” lixtal 12 og skrevet med en god stor skrift, så det er nemt at læse for børnene. Bogen er også inddelt i mindre kapitler, så det er til at overkomme at læse 🙂 

Igen har denne bog, ligesom den første en skjult pointe med den historie der er og det synes jeg er rigtig fint. Der er en enkelt pointe der er gået igen, igennem begge bøgerne, men her er der også en anden og meget vigtig pointe. Det er i hvert fald hvad jeg ser ud fra det jeg har læst. 

Det er sjovt som hverdags ting kan blive mere magiske ved i dette tilfælde at kigge under det. Det er en bog der virker til at være let at læse og er ganske underholdende, selv for en voksen som mig. Jeg elsker at denne bog også er rigt illustreret med samme stil, som i troldebogen. Det er fantastisk. Jeg elsker virkelig de illustrationer 🙂

Jeg synes det er sjovt at følge de to børn ad, når de skal ud og se om det vi har troet på i Danmark er sandt eller ej. Ja, bogen giver måske egentlig bare mere fylde på myten/troen, men det er også helt okay, for vi må vel godt tro på noget vi ikke helt ved om er sandt. Det er det der er hele magien ved denne bog, at vi ikke ved om det er sandt eller ej 🙂 Måske lever der havvæsner i vores have, som vi bare ikke har opdaget endnu og det kunne da være spændende, hvis det var sandt. 

Denne bog, læst af en voksen, giver faktisk meget at tænke over. For hvordan er det vi behandler vores have og de dyr der lever deri. Det er jo ikke fordi vi altid har tænkt lige meget over det og det synes jeg faktisk at bogen her berører på en fin måde, så det er til at forstå for børn også 🙂

Anbefalesværdig til alle børn <3

Denne serie udkommer 15. september 2018, så hold øje med din boghandler og se om de ikke har disse bøger <3

Karakter: 5 ud af 5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *