Weekendthe #5

Som ugen dog løber afsted. Her på øen er der stadig dejligt og jeg kan slet ikke vente med at dele mere af den med jer 🙂 Der er så meget helt fantastisk herovre og jeg glæder mig til at begynde at komme til boglige events herovre og se begge biblioteker. Jeg har været på det ene, men mangler det andet, så det glæder jeg mig meget til, men det var jo ikke det at det her skulle handle om, så tilbage til teen. Igen denne gang, så har jeg en kold the til jer – en isthe om man vil. Denne gang står der ikke noget om, at den kan drikkes både varm og kold, så jeg tager kun den kolde variation denne gang. 

Den gode ide med dette weekendthe indlæg, kommer fra Boghundens theindlæg, som jeg holder meget af at læse. Det inspirere mig til at finde nye theer andre steder end jeg plejer at købe dem. Det er fantastisk at kunne læse hvad andre godt kan lide, for man ved jo aldrig om man kunne finde sin egen nye yndlingsthe. Når du er færdig med at læse dette indlæg, så lig en kommentar med din yndlingsthe nede i kommentar feltet og giv Boghunden noget kærlighed også <3

Dagens the: BOH Ice Tea

Købt: Jeg tror det var i Netto

Pris: Vides ikke

Indhold: Te med citron

Tilberedning: 1 brev i koldt vand og rør rundt til det hele er opløst i vandet. 

Duft: Nede i posen er den meget syntetisk lugtende, hvilket jeg synes er lidt for skarp en lugt til mig. Den lugter sådan lidt af parfume synes jeg, hvilket er meget underligt, men det er nok bare mig der er blevet tosset. Derudover er duften egentlig ret sommer agtigt og lækker. I glasset dufter den meget mere ægte af citron på en mild og sommerlig måde. Det kan jeg meget bedre lide. Den har en frisk duft der er lidt skarp i det, men ikke overdrivende på nogen måde. 

Smag: Den er helt utroligt frisk. Smagen af citron er det eneste der er til stede i teen. Der er dog en lille snert af søsme, men det er meget lidt. Det gør at citronen træder klart frem, men ikke på den der sure måde, men mere som et friskt pust i sommerheden. 

Bedømmelse: Nem at røre ud, i forhold til den i sidste uge, så er den her virkelig nem. Den her er også mere pulver end den fra sidste uge, så derfor er den også nemmere i udrøringen. Jeg synes den er så lækker, frisk og perfekt til en sommerdag. Den er virkelig ikke særlig sød, så hvis du er til den mindre søde the, så er den her virkelig lækker. Jeg vil nok hellere drikke den her oftere end den anden, da den er mindre sød. 

☕☕☕☕☕/5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *