‘Fiktive TV serier, tidsrejser – og danskere, der skriver på engelsk, del 2’ af Claus Holm, forfatter

Om fiktive TV serier og tidsrejser:

Da jeg begyndte at skrive, gav jeg mig selv det løfte, at jeg altid ville skrive det, jeg havde lyst til – uanset
genre. Hvis jeg fik en ide, jeg godt kunne lide, ville jeg forsøge at se, hvad der kunne blive ud af den. Derfor
er der da også forholdsvis stor forskel på mine bøger. Dreams and Awakenings og Introduction to Isolation
er meget korte, ofte uhyggelige, Twilight Zone-agtige historier med et twist i slutningen. De der vogter var
fire sammenhængende, lange historier om helt almindelige mennesker, der pludselig er ude i situationer,
hvor de mister kontrollen over deres eget liv. De handlede alle sammen om håb og om at følge sine egne
drømme. Tempus Investigations – Season One var en overnaturlig thriller, skrevet som en fiktiv TV serie i
stil med Buffy og Supernatural. Og den nye bog, som udkom her i april, hedder The Tucson Time Traveler.
Den handler (sjovt nok!) om tidsrejser, og jeg er vendt tilbage til de forholdsvis korte noveller – 10 noveller
er der i bogen. Her fokuserer jeg mere på, hvordan tidsrejser og ny teknologi kan ændre menneskers liv.

Forestil dig for eksempel, at en person med en tidsmaskine tog tilbage til 1930’erne og slog Hitler ihjel. Det
ville ændre historiens gang voldsomt – men til det bedre, eller værre? Det ville skabe en helt ny fremtid.
Og hvad nu, hvis en ANDEN tidsrejsende fra denne nye fremtid valgte at tage tilbage til det samme
tidspunkt – og hjælpe Tyskland med at vinde krigen? Det er plottet i den første historie i bogen, som hedder
The Hitler Dilemma. Det er et gammelt udtryk inden for tidsrejser, for det er et spørgsmål om, hvorvidt
fremtidig historie kan dømme en person, der endnu ikke har udført de handlinger, den tidsrejsende ved,
han vil gøre. Hvis man slog Hitler ihjel, da han bare var en fattig kunstmaler, ville han aldrig blive Fører –
men er det moralsk rigtigt at gøre det? For stakkels kunstner-Adolf har jo ikke gjort noget forkert… endnu.

Eller hvad hvis man kunne genskabe en afdød person som et hologram? En computerstyret lysfigur, som i
alle henseender er ligesom den afdøde. Er det så det samme?

Eller hvad hvis man levede i alle øjeblikke af sit liv på en gang? Hvis man kunne sende sin bevidsthed frem
og tilbage i tiden, henover sin levetid, og leve ethvert øjeblik, når man ønskede det? Måske genleve
specielle favoritter mange gange?

Hvis disse tanker får dig til at få lyst til at læse den, så er bogen The Tucson Time Traveler at finde på
Amazon. Der kan man også læse en smagsprøve, helt gratis.

Men for lige at vende tilbage til den fiktive TV serie, jeg nævnte før.

For flere år siden skrev og læste jeg en del fanfiction. Jeg har altid haft en sær fascination af fanfiction, fordi
det lader forfattere lege med andres karakterer, uden at skabe deres egne – hvilket på en gang er smart og
dumt. Smart, fordi det giver usikre forfattere en sikker start på det at skrive og sætte historier sammen, for
de behøver ikke koncentrere sig om karakteropbygning og miljøbeskrivelser i særlig høj grad. Alle ved jo,
hvordan karaktererne i filmen/serien/bogen ser ud, så denne nye historie er bare en videreudvikling af
dem. Dumt, fordi det kan virke som en slags sikkerhedsnet. Man skaber ikke sine egne figurer, men
genbruger andres. Det er som et sæt støttehjul på en cykel, og på et tidspunkt bør en fanfiction-forfatter
spørge sig selv, om det ikke er på tide at tage dem af og prøve at køre videre på egen hånd.
Tempus Investigations var en ide, der startede som et rollespil. Mine venner og jeg havde spillet forskellige
karakterer i et stykke tid, og vi begyndte at skrive små historier om dem, der foregik imellem spilleaftnerne.
Disse historier var jo i virkeligheden en slags intern fanfiction, og vi syntes alle, det var sjovt. Jeg ville mere.
Jeg ville se, om disse karakterer kunne flyttes uden for rammerne af vores lille gruppe og gøres spændende
nok til, at andre læsere ville synes om dem. Jeg brugte lang tid på at forsøge at skrive en starthistorie, indtil
jeg blev enig med mig selv om at behandle det her som en form for fanfiction til et TV show, der aldrig
havde eksisteret. Jeg ville skrive på en måde, så en fanfiction-læser ville føle sig hjemme, men samtidig
finde på noget helt nyt. Og jeg begyndte med en pilot episode, ligesom en TV serie ville gøre det.

Det blev til historien How Like a Fallen Angel, som er den første episode i Tempus Investigations – Season
One. Det er historien om Jim Corrigan, en privatdetektiv i San Francisco, som har det lille problem, at han
ikke kan dø. Samtidig har han en særlig evne til at se og tale med ånder, så han ofte hjælper politiet med at
finde ud af, hvad der er sket ved f.eks. et mord. Jim kører sit eget lille detektivbureau sammen med sin
sekretær og assistent Mercedes Perez, som giver ham et ”anker” i den moderne verden (når man er over
115 år, så er det svært at følge med tiden!). Historien følger deres jagt på en seriemorder i byen, som er
besat af religion og har et horn i siden på Jim selv. Mere skal selvfølgelig ikke afsløres her.

Jeg lod den gå rundt til forskellige betalæsere, som alle syntes, den var spændende. Det gav mig blod på
tanden, og jeg skrev yderligere tre episoder, som kom til at udgøre hele bogen. Jeg holdt den i en stil med
meget dialog, forholdsvis let verdensbeskrivelse udover det allervigtigste og masser af humor – præcis som
de serier, Tempus blev inspireret af. Undervejs lavede jeg ret store ændringer på flere af de karakterer, som
mine venner oprindeligt havde skabt, og jeg kan derfor roligt sige, at de karakterer, der optræder i bogen,
er mine karakterer, og ikke deres.

Bogen fik fin omtale, og folk har givet mig meget positiv respons på den. Jeg bestemte mig derfor til at
prøve at udvikle serien lidt, og til sommer sker der to spændende ting. Den ene nyhed er at Season One udkommer som lydbog, optaget og produceret i USA. Jeg har ganske enkelt købt mig til en produktion af
lydbogen og selv valgt skuespiller til oplæsningen. Det glæder jeg mig utroligt meget til, for at høre en
anden person læse min bog op og give stemmer til de karakterer, jeg har fundet på, er en utrolig følelse.
Den måske større nyhed er, at jeg til juli/august udgiver Tempus Investigations – Season Two. Det bliver
min længste bog til dato, og der vil være seks episoder i den. Bogen er en direkte fortsættelse af den
første, så man skal naturligvis starte dér – og begge bøger kommer til at udgøre en helhed.
Jeg bliver altid glad, når folk har fortalt mig, at de har læst Tempus-historierne og følt, at de kom til at holde
af figurerne, for så ved jeg, at jeg har gjort det rigtigt. At de figurer, der i sin tid startede som noget privat,
nu er blevet noget, alle kan synes om. De har fået deres eget liv, og nu kan andre fortælle historier om dem.
På min hjemmeside giver jeg sågar direkte lov til, at folk kan skrive fanfiction eller andre ting med figurerne.
Jeg elsker at se, hvad andre mennesker får ud af dem. Større ros kan en kunstner ikke få, end at andre
ønsker at dele den fiktive verden, han eller hun har skabt.
Det er, som at se sine børn vokse op.

Hvis Tempus Investigations lyder som noget for dig, så kig ind på min hjemmeside www.clausholm.net ,
hvor du kan finde links til både smagsprøver og køb af bogen. Eller læs første kapitel her:
https://www.docdroid.net/YbZIrJS/tempus-reading- sample.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *