Stilhed på bloggen

Hvis du følger mig på Instagram, så ved du at vi er midt i en travl måned med flytning, konfirmationer, fødselsdage med mere og derfor er der slet ikke tid til at læse, drikke the eller skrive indlæg. Det er jeg faktisk rigtig træt af, for elsker at skrive på bloggen. Nå, men det er grunden til at der er så stille på bloggen. Der kommer nok først rigtig noget igen, når Maj kommer og hverdagen igen begynder. Jeg lover at jeg kommer tilbage på fuld tryk igen.

Det er ikke så meget det at vi er flyttet der gør det hele lidt vanskeligt, men det at vi er flyttet så langt væk og så skal tilbage til start stedet hele tiden for at komme til familie fester med mere. Det er dyrt og langt at rejse hver gang. Vi har været hjemme få dage før vi skulle afsted igen og det samme i næste uge og ugen efter. Med en kronisk sygdom oveni alt det her, så er det nærmest fuldstændig uoverskueligt også at have en blog.

Jeg har et kort øjeblik for mig selv, mens de andre er i kirke, for at se den næste i familien tage skridtet ind i de voksnes rækker, som man siger at de gør. Måske er det derfor jeg først sent blev voksen ? Jeg blev ikke selv konfirmeret. Nu lyder det måske underligt at jeg ikke er med i kirken, men jeg er meget lydfølsom og måtte derfor vælge mellem kirken og festen, så valgte festen. Jeg tror folk forstår det.

Jeg har brug for ro, for at kunne gennemføre en hel dag med mange mennesker, som jeg ikke kender vanvittigt godt. Jeg skal meget hele denne måned, så det er rart at bare sidde for mig selv lidt. Jeg ved godt at det lyder egoistisk og det er det også, men jeg er et bedre menneske på denne måde.

Nå, men lad mig vise jer lidt af den skønhed jeg er flyttet ned til. Jeg bor på en ø med en til to kilometer ned til vandet og smukke klitter.

Det er ikke helt til at se på dette billede, hvor højt oppe vi er fra vandet og hvor bakket der er, men naturen er bare så smuk ? lige her. Lad mig sige det anderledes – her er OGSÅ smukt. Tænker at prøve at lave nogle vilde bogbilleder hernede, for det er så smukt at det da skal udnyttes ☺️

Det strækker sig over et længere stykke og her vil blive rig mulighed for lange gåture og fede billeder. Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til øen, bloggen og alt det andet jeg gerne vil ? Der er så meget jeg gerne vil og alt for lidt tid ?

Vi ses så snart jeg har et nyt indlæg til jer. Det her var bare lige et lille pip om stilheden på bloggen. Hvis du kunne vælge et nyt indlæg til bloggen. Hvad vil du så gerne læse?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *