Dr. Krank

Bogen her er et Anmeldereksemplar givet til mig af forfatteren Bjarke Schjødt Larsen. Takker mange gange for oplevelsen. Bogen er udgivet på forlaget Alinea, er på 49 sider og udgivet i 2018. Anmeldelsen er skrevet af Pipaluk.

Jeg var højrøvet da jeg fik denne bog af forfatteren. Jeg tænkte at en børnebog ikke kunne være svær at komme igennem. Det er en labyrint bog, så man skal igennem den ved at tage nogle valg. I dette tilfælde skal man slippe ud af Dr. kranks hus, hvor du holdes fanget. Der er mange veje igennem huset, men kun få føre det rigtige sted hen. Jeg tænke som sagt at det ikke kunne være så svært at komme igennem. Det er jo en børnebog, så hvor svært kan det være, men jeg blev snydt 😂 Jeg døde SEKS gange inden jeg kom igennem bogen og den er altså kun på 49 sider. Det er super sjovt at skulle igennem denne bog, for den udfordrede virkelig min evne til at tænke som forfatteren ville have gjort. Jeg gik ene tiden den gale vej og så var der en detalje der var ved at drive mig til vanvid. Der er noget man skal finde, som jeg ikke kunne finde og tænkte at jeg da bare kom ud uden den, men nej nej… jeg måtte igennem historien flere gange for at finde ud af hvor jeg gik galt henne og da jeg efter seks dødsfald endelig fandt den detalje der manglede, så kom jeg også næsten levende ud, for det lykkedes mig at dø en gang bagefter også 😂

Det er en af de bøger jeg vil lokke min kæreste til at prøve, da han også er fan af den slags bøger og får at finde ud af om han er bedre til det end mig. Jeg siger ikke at der er konkurrence i det, men jeg vil nu gerne se hans valg. Måske kan en mand bedre tage de rigtige valg 😂 og nej jeg siger ikke at mænd er bedre til at tage valg, bare at det kunne være sjovt at se hvilke han tager.

Bogen kan udføres af både voksne og børn. Det er ikke nødvendigt at være barn for at det er en underholdning at afprøve denne bogs muligheder. Der er så mange veje man kan gå og der sker noget meget anderledes for hver gang du vælger en anden vej end før, men pas på at den onde Dr. Krank ikke finder dig, for han slipper dig ikke igen.

Sproget er meget rettet til børn, men det passer rigtig godt på målgruppen. Den er nok mest til dem med stærke maver, for den er lidt uhyggelig i sit plot. Den har lixtal 13 og er en del af Alineas bøger der er mærket med bogklub Labyrint.

📚📚📚📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *