Tina og Basse

Peer Kaae har endnu en gang trukket arbejdshandskerne på og serveret to uhyggelige sager for os. Han gør det på en måde, som gør mig nysgerrig, hvilket gør jeg læser flere af hans bøger. Denne bog er udgivet hos People’s Press i Marts 2018 og kan findes på Mofibo. Den er på 286 sider og læst og anmeldt af Pipaluk.

Det er en af de bøger, som man ville håbe bare var det pure opspind, for det er to sager der går lige i hjertet. Jeg kan pludselig se hvorfor vi ikke længere parkere vores børn udenfor en butik i deres barnevogn, men tager dem med ind. Frygten er kommet til os i vores hver dag. Sneget sig ind under huden og blevet til noget helt almindeligt. Idag kunne ingen af os drømme om at stille vores børn udenfor en butik/cafe, medmindre vi kan se dem hele tiden. Ingen tør lade deres børn ude af syne og jeg forstår dem så inderligt. At miste ens barn er det værste mareridt en mor/far kan opleve.

Den første sag fik mig til at græde, hvilket var temmelig upraktisk, for jeg gik rundt om søen og folk kiggede underligt på mig, men ingen turde spørge hvad der var galt. Jeg græd af sorg og af lykke undervejs. Ja, jeg er et meget følsomt menneske, til tider. Jeg tænkte at nu kan det da ikke blive værre, men jeg tog så alvorligt fejl. Den sag med Basse gjorde endnu mere ondt, dybere inde i sjælen. Jeg forstår ikke at et barn kan blive væk på den måde. Det gør ondt.

Bogen er virkelig skrevet, så jeg føler det er mig der står og skal opklare sagerne. Jeg føler frustrationen, glæden, håbet, smerten ved at opklare det hele. Der er gået i dybden med de to sager og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg synes det er herligt at gå helt derned, hvor man virkelig prøver at forstå forbryderens tankegang. Ikke at det nogensinde vil gøre det okay at gøre den slags, men det giver en bedre forståelse af menneskets sind, hvilket jeg synes er spændende.

Jeg holder meget af Per Kaaes bøger, fordi han virkelig er grundig og dybdegående, ikke undlader detaljer som kunne virke ubetydelige. Han skaber en helhed i den historie han fortæller og gerne også fra flere vinkler, hvilket virkelig skaber liv i bogen.

????? /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *