Sveriges værste massemordere, del 7 – Gåden om Tore Hedin

Sveriges værste mordere er en serie på syv bøger, hvoraf denne 289 sider lange bog er den sidste i rækken. Typisk mig, at starte bagfra ? Bogen er en Storytell original og kan findes på Mofibo, både som e-bog og lydbog. Forfattere Johan Persson har fulgt i hælene på historien om Tore Hedin og fik bogen her udgivet i februar 2018, altså en spritny bog ❤️

Anmeldelsen er skrevet af Pipaluk.

Min mening:

Det er den mest forfærdelige sag jeg længe har læst om. Tore Hedin var en del af Politiet og det er det jeg synes gør det hele meget mere uhyggelig. Han virker rar og charmerende, men pludselig vender alting rundt og han bliver vred og utilregnelig. Han skifter mellem det gode og det onde inde i ham og det er skræmmende, at et menneske kan det uden, at folk tænker nærmere over det. Det at man ikke mistænker ham for de ugerninger han har gjort, før det er for sent tyder også på hvor dygtig han har været til at holde facaden. Jeg er ikke fascineret over de ting han gør, men over den måde det bliver opklaret på. Det er derfor jeg læser den slags bøger, i håbet om at man finder ud af hvorfor folk gør som de gør og at det hele bliver opklaret. Det ville være ubærligt for mig, hvis en sådan mand fik lov at gå fri. Dog synes jeg at hans straf var alt for mild, men det synes jeg nu ofte i kriminelle handlinger. Han er kold og kynisk i sine mord, men alligevel har han følelserne med inde bag ved.

Jeg hørte bogen på lydbog og oplæserens stemme var virkelig gode til denne slags dokumentarisk bogoplæsning. Jeg følte jeg var en del af efterforskningen, hvilket jo altid er godt. Jeg elsker at blive trukket med helt ind i en bog, så jeg glemmer hvor jeg er for en stund. Det kan denne bog i hvert fald for mig. Forfatteren skriver levende om sin jagt på denne morder og han er virkelig grundig i sit arbejde, hvilket jeg sætter stor pris på. Det gør bogen meget mere troværdig og værd at læse. Det er en del af Sveriges historie, som jeg tænker de gerne vil glemme, men ikke helt kan, fordi den har fyldt så meget. Jeg synes det er vigtigt at få både gode og dårlige historier med ind i vores verdens historie. Jeg ville helst have at verden bare var et positivt sted, men det er den ikke.

Jeg synes at bogen er værd at læse, fordi den fortæller om et menneske der er helt normalt udenpå, men ødelagt indeni. Den fortæller at man ikke altid kan se udenpå hvem mennesker i virkeligheden er. Den giver en ide om hvordan livet var i en lille svensk by i 1950’erne. Det er også spændende at læse alt det bag ved linjerne.

Der kom noget godt ud af at dette skete, hvis man skal se på den lyse side. Det kan du læse om i bogen, men mest af alt kom der sorg med dette menneske.

????? /5

2 thoughts on “Sveriges værste massemordere, del 7 – Gåden om Tore Hedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *