Spot på litteratur: Tanja Lønberg Rasmussen

Jeg hedder Tanja Lønberg Rasmussen, er 34 år gammel og forfatter til en psykologisk thriller serie. Den består af 4 bøger + en novellesamling.

Jeg har drømt om at blive forfatter, siden jeg lærte at skrive, og i en alder af 31 år fik jeg endelig drømmen opfyldt.

Jeg kan godt lide at tage tabu emner op og skrive om dem. I min serie kommer jeg blandt andet ind på emner som: PTSD, hustruvold, sorg og alkohol misbrug.

Ideerne til mine plot kommer til mig på mange forskellige måder: i drømme, gennem tv/film, af overskifter eller artikler som jeg læser. Nogen gange kommer de også til mig, mens jeg står i badet, når jeg kører eller går tur. Hver dag omgiver jeg mig i en verden der inspirer. Jeg har mange flere ideer på lager, så jeg tror ikke jeg vil løbe tør.

Ofte når jeg går i gang med at skrive, stiller jeg mig selv dette spørgsmål: ”Hvad er det jeg ønsker af mine læsere med denne bog?” og som regel er det, det samme svar: ”At rører dem følelsesmæssigt igennem mit plot og mine karakterer.”

Derfor kan jeg godt lide at spille på mine karakterers følelser og for at det skal lykkes kræver det en kæmpe indsats fra min side af.

Jeg laver et stort forarbejde inden:

• Researcher på emnerne jeg behandler igennem bogen.

• Jeg tager på sparringsvisit hos en god kollega, hvor vi snakker plot, opbygger karakterer og snakker hver enkelt karakter igennem med hensyn til følelser for de andre personer.

Det er vigtigt for mig at mange brikker er på plads inden jeg skriver. Man skal kunne sætte sig ind i hver enkelt karakters sted, ellers vil de ikke kunne rører jer læsere.

Ved ting der er fjernt fra en, som for eksempel at være ond eller led mod andre, kræver det en ekstra indsats. Jeg selv er meget mere en menneske elsker, end mine karaktere og det hele er lidt en dyster historie, der kræver store ofre fra de forskellige. Her var jeg på ekstra arbejde og jeg måtte lukke mig selv længere ind i historien.

Det er spændende at kunne skrive om andre verdner eller om andre menneskers hverdag. Men når man sidder bag skærmen med musikken i ørene og lader fingrene bestemme, hvad der kommer til at stå på skærmen, er det også ret ensomt. Derfor er jeg rigtig glad for alle de forfatter grupper man kan melde sig ind i og få et online fællesskab med. Det er også derigennem at jeg har snakket med de andre forfattere, som jeg skal holde oplæg med på Viborg bibliotek d. 14 februar.

Jeg vil her fortælle lidt om hvordan jeg fik ideen til min serie, om mine karakterer og læse lidt op af første bog: ”Sarahs skytsengel.”

Se eventet <– her

Find Tanja <– her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *