Jeg lever endnu

Jeg ved godt at det er længe siden jeg har været på bloggen, men min verden spæner afsted og jeg har ikke rigtig fået læst noget endnu. Det vil sige at jeg har faktisk læst, men det er et manus af en forfatter, som endnu ikke har udgivet bøger. Jeg er meget spændt på hvordan den bliver modtaget af andre læsere, men personligt synes jeg det er en fantastisk bog, som er værd at udgive.

For at det ikke skal være løgn, så er jeg nu i gang med mit andet manus i år, altså et jeg læser for en anden, ikke noget jeg selv skriver. Det har jeg droppet 🙂 Denne person har udgivet bøger før, så det er lidt sjovt at se hvordan hun skriver nu. Det er ikke noget nyt for mig, at læse manuskripter, men det er nyt at der kommer to med samme deadline 🙂 Det er lidt hårdt, men det er også så fedt at kunne være med bagom bøgerne.

Jeg er super glad for at de ville sende deres manus til mig, for jeg ved at det er nervepirrende og en sårbar situation at stå i. Har selv været der. At mit ikke kom længere er noget helt andet 🙂 Jeg glæder mig til at se deres på gaden, for de to kan virkelig skrive og det skal de vide igen og igen, så de ikke stopper med at skrive 🙂

Nå, men det er ikke det eneste der gør at jeg ikke rigtig har været på bloggen. Jeg er begyndt at hækle. Se Kreabloggen her. Det tager bare mega lang tid, men hvor er det dog hyggeligt. Jeg har også fået en Journalblog, som er meningen bare skal være endnu et lille hygge sted for mig og dem der lige falder over det. Alle de her små side blogs bliver opdateret en gang i mellem, når jeg har noget at sige og er en lang side, som opdateres løbende. Det er på ingen måde så stort som denne bogblog er 🙂 Jeg har også fået en Slægtsblog og en Ærøblog, som ikke er så opdateret endnu, da jeg ikke helt er kommet til at bruge dem endnu, men det bliver spændende at komme i gang og jeg glæder mig meget. Ærøbloggen kommer nok først foralvor i brug i April, da det er der vi skal der ned og bo, mens slægtsbloggen gerne snart skulle tages i brug. Til slægtsbloggen, som kun er en form for informationslinje om hvad der sker, kommer der et slægtstræ, som vil ligge på min hjemmeside og en slægtsbog, som er en blog, hvor man kan se alle mulige informationer om de forskellige mennesker og vores historie 🙂

Som du nok kan se, så har bloggen også skiftet lidt udseende og denne gang tror jeg det er noget, som jeg vil holde fast i, da jeg synes det ser skønt ud og det minder mig lidt om havet og stranden. På min forside – altså hele hjemmesidens forside, vil man kunne (når den kommer op) finde et link til både slægtstræ og slægtsbogen. Jeg arbejder på at få det op at kører så alt kan blive set og er nemt at gå til. Lige nu rummer forsiden blot links til alle mine blogs, facebooksider og instagrams 🙂

Nå, men det var jo slet ikke alt det her jeg skulle tale om, eller jo det var det også, men det var ikke meningen at det skulle fylde så meget, så lad os komme tilbage til det den her blog egentligt handler om, nemlig bøger, for hvad læser jeg når jeg ikke læser manuskripter?

Jeg læser “Audrey og Anne”, som er en historisk roman, som jeg elsker rigtig meget. Bogen er jeg ikke helt solgt til endnu, men jeg giver den en chance, da jeg ikke er noget så langt endnu. Jeg har lidt svært ved at komme ind på personerne, men jeg glæder mig alligevel til at læse mere, så det gør jeg. Den anden er skriveterapi, som jeg læser for at kunne skrive endnu mere i den der alt for tykke dagbog 🙂

Åh det sner uden for – må ud at tage billeder – vi ses <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *