Honeymoon i Paris

Forfatter: Jojo Moyes

Forlag: Cicero

Sider: 118

Udgivet: 21. Oktober 2014

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Vi følger to forskellige kærestepar, som har været i Paris af to forskellige grunde og der er et lille århundrede mellem dem. Begge liv bringer mange komplikationer, men kan de overvinde dem?

Min mening:

Jeg synes godt nok at denne bog var tam. Jeg har læst “Alene i Paris” og elskede den, men den her er simpelthen for let købt. Jeg er faktisk ked af at skulle sige det. Jeg havde forventet meget mere af den, selvom det bare er en lille bog. Jeg følte ikke rigtig at der var nogen dybde i denne bog og jeg synes det var forvirrende at vi fulgte to hovedpersoner og deres mænd, når de intet har med hinanden at gøre. Jeg håbede at den ville binde en pæn sløjfe omkring hele bogen, men for mig udeblev det.

Jeg kan godt se at hun kan skrive og at beskrivelserne af stederne er fantastiske, især når man har været i Paris og kan genkende stederne. Det er faktisk rigtig godt. Stemningen var ikke helt så tydelig, som i “Alene i Paris”, hvor jeg virkelig følte at jeg var til stede. Det var jeg trist over, for det havde jeg virkelig glædet mig til. Jeg havde virkelig ønsket at møde Paris igen. Desværre synes jeg slutningen var alt for over romantisk. Ja, nok nærmere let købt. Måske er jeg bare for hård og kontant til romantiske bøger 😂 Hvis man er til en let bog med romantiske anstrøg og meget let drama, så er den her helt perfekt. Jeg havde bare forventet for meget af den. Den er vel skrevet og sproget er flydende ☺️

Skrevet dagen efter selve anmeldelsen. Jeg tror jeg nu forstår hvordan disse to kæreste par hænger sammen. Det tog godt nok lang tid for mig at fatte 😂 Det var faktisk ret genialt skrevet. Det giver mening nu.

📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *