Frøken Biancas dybe fald

Forfatter: Jørn Riel

Forlag: Forlaget Danmark

– Danmark er den originale udgiver, siden har Lindhardt og Ringhof udgivet en ny version af alle Riels bøger med skønne forsider og ensartet 🙂

Udgivet: 1982

– Første gang udgivet i 1982, men senere udgivet på lydbog i 2014 og på e-bog i 2017

Sider: 167

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Hotelværten Vladimir har det ganske fredsommeligt. Han sidder og drikker pærebrændevin sammen med sin ven, og hans største bekymring er at sørge for, at tvillingerne ikke lærer for mange bandeord – hvilket de ellers gør en ihærdig indsats for.

Men pludselig sker det uventede : Der dukker gæster op på hotellet, og herfra tager begivenhederne fart. Hvad der skulle have været en festlighed, afsluttes brat af et dødsfald og nu er freden forbi på hotellet i Vercorin.

Min mening:

De bøger jeg normalt læser af Jørn Riel er meget mere skrøne agtige og ofte på Grønland eller andre steder hvor det er meget koldt og der bor eskimoer. Det her er en helt anden stil og jeg var først meget overrasket, fordi jeg ikke havde læst den slags før, men jeg kom hurtigt til at elske den. Den har den gamle Riel stil med gode beskrivelser af personerne og området historierne foregår i. Det er en af de ting jeg elsker så meget ved hans historier. De har alle sammen en eller anden form for humor og det er bare så fedt. Ikke alle vil måske se det sjove, men det kan jeg. Humoren ligger meget i beskrivelsen af personerne og det de gør. Nå, men jeg havde gang i at fortælle at denne historie er anderledes end noget af det andet jeg har læst af Riel. Det her er en form for krimi. En mild form for krimi, som de fleste vil kunne tåle at læse 🙂

Jeg holdt af at det endnu en gang i et sted, hvor personerne ikke bliver forstyrret af alt for mange mennesker. Det er også en af de ting jeg synes kendetegner hans bøger. De foregår mange gange øde steder 🙂 Det er rart at blive suget ind i den her bog, som er skrevet så levende at jeg ikke kunne slippe den igen. Jeg måtte bare vide mere om hvad der skete med disse mennesker. Selvom det er en gammel bog fra 1982, så er sproget rigtig fint og ikke tungt. sproget virkede slet ikke gammelt, men det kan selvfølgelig været fornyet, da den blev udgivet, som lydbog.

📚📚📚📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *