Bogforum 2017 #7 Kim Leine

Jeg har ikke læst noget af Kim Leine overhoved, hvilket ikke er så godt, for det lader til at han skriver nogle rigtig gode bøger, hvor af nogle af dem i hvert fald foregår på Grønland, hvilket jeg godt kan forstå. Det er et spændende sted. Jeg elsker jo Grønland, så da jeg så at det var et program fra Grønland han skulle tale om, så var det øverst på min liste af fortællinger jeg gerne ville høre i denne weekend på bogforum. I programmet står der at programmet hedder “Retur”, men det gør det faktisk ikke. Programmet han lavede sammen med en anden, som jeghar glemt hvem er (undskyld), kom til at hedde “Kim Leine i bakspejlet” og blev sendt på DR2. Kim skulle vise klip og fortælle om den tur tilbage til Grønland, hvor hans liv ændrede sig meget. Han skulle tilbage til Grønland, for at se fortiden i øjnene. Det er ikke nogen smuk fortid han har deroppe på Grønland, selvom han både har oplevet gode og dårlige ting.

Grønland var hans hjem i 15 år. Han boede en del af tiden i Nuuk. For signalerede snemasserne hjem. Jeg forstår ham. Jeg elsker selv sneen rigtig meget. Har aldrig tænkt over det, før jeg sad der og lyttede til Kim. Sne vil altid være noget der er magisk for mig, hyggeligt og bringer gode minder. Når han nu alligevel var deroppe, så skulle han også researche til en ny bog, som han er i gang med at skrive. Han har virkelig en anderledes måde at skrive på, hvilket jeg aldrig har hørt andre forfattere gøre. Han skriver nemlig bogen først og så laver han research bagefter. Han mener at det for ham giver en mere flydende og mindre tungt bog, altså at den er nemmere at skrive, så retter han den til bagefter. Det er en anderledes måde at gøre det på eller det tror jeg da, for mindes ikke at andre gør det på den måde. Det er spændende og nu vil jeg altså endnu mere læse hans bøger, for at se om det virker 🙂

Hans roman er færdig og skal oversættes til norsk og udgives på samme tid med den danske udgave. Hvorfor? Jo han er opvokset i Norge. Faren flyttede efter skilsmissen til København, hvor Kim kom til at bo i en alder af 16 år. Han blev uddannet sygeplejerske og ville gerne ud i verden, som Afrika, for at vende tilbage som historiefortæller. I stedet for Afrika blev det Grønland han kom til. Her lærte han sproget, fordi han gerne ville være en anden end den han var da han kom. Han skulle lærer at tingene gøres på en anden måde i Grønland. En af de ting jeg tydeligt husker at han sagde var at Nissen altid flytter med, lige meget hvor langt man flytter væk, men i Grønland er nissen taget i forvejen og byder en velkommen til alt det man ikke kan modstå. Han har skrevet en erindringsroman om misbrug, stoffer og alkohol, som hedder Kalak.

Det var så spændende at lytte til og jeg vil så gerne dykke ned i hans bøger, så snart det er muligt 🙂 <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *