Bogforum 2017 #5 Lørdag

Sponsoreret af Ulven og Uglen

Idag er har jeg ikke helt så mange ting på listen, ikke fordi der mangler gode events, men fordi jeg ikke kan nå det hele alligevel, så derfor valgte jeg to ting jeg ville se og nogle ting, som jeg bare skulle se undervejs på dagen (det kunne være mennesker eller stande. Jeg var nogenlunde frisk, men det havde jeg slet ikke forventet at være, fordi jeg havde en lille tog krise sådan cirka ved midnat, hvor jeg fandt ud af at togene ikke køre fra Ishøj til Nørreport og så var gode råd altså lidt dyrere. Det der før tog en halv time ville nu tage halvanden time, hvilket jeg ikke synes var særlig fedt. Nå, men jeg kom derud og det var det vigtigste. Søde Marie-Louise Rønning, kom og hentede mig i Ballerup og så kom vi afsted 🙂 Det både var jeg og er jeg taknemmelig for, for så kom jeg derud uden at være alt for træt, så af <3 tak.

Da jeg kom derud, så fandt jeg ud af hvad dagens bog var. Det var nemlig bogserien “Mørkets søn”, som Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl har skrevet. Serien er på tre bøger og de blev dagens bog, fordi de skulle læse op af deres første bog og signere dem klokken 11 i lyttesalonen og bagefter på Ulven og Uglens stand. Jeg så dem, fordi jeg synes det kunne være rigtig hyggeligt, at hører lidt af bogen, når jeg ikke selv personligt har læst dem 🙂 Der er tre bøger i den serie. Den sidste er kommet i år. Jeg lyttede til dem og deres bog. Det var super hyggeligt. Her er lige et stemnings billede fra deres oplæsning.

De arbejder med kontraster/modsætninger i deres bog og det kan de virkelig godt lide. Det gode og onde, lys og mørke. Der er i deres bøger stor forskel på deres gode og onde karakterer, fordi lysets folk har lyst hår og blå øjne og mørkets folk det modsatte, altså er de mørkhåret med mørke øjne. Det er en meget bogstavelig måde at skille det onde fra det gode i deres bøger.

Jeg lyttede til dem, før jeg gik videre ud i bogforumsverden. Det var hyggeligt, at være en del af bogforum i år, men også meget overvældende for mig. Der var så mange mennesker og så mange lyde at jeg havde det lidt svært, men jeg fortryder ikke spor. Jeg har mødt så mange helt særlige mennesker og det ville jeg ikke undvære overhoved. Jeg mødte forfatteren Jette Kjær Petersen, som jeg har mødt en del gange før, men det er altid hyggeligt. Sammen med Jette, var forfatterspire Tenna Vagner, som jeg havde glædet mig til at møde. Det var bare så hyggeligt og et godt møde med de to skønne kvinder. Jeg mødte også en masse andre, som jeg desværre ikke kan huske hvem er lige nu. Jeg husker at have snakket med Mette Sejrbo og det var mega hyggeligt.

Nu jeg tænker over det, så så jeg også Katja Berger på scenen, hvor hun blev interviewet af Haidi Wigger Klaris. Det var faktisk meget interessant, men jeg kunne ikke være der hele tiden, da jeg skulle over til Jeanette og Tina, for høre om deres bog. her er lige et stemning billede fra Katja og Haidi på scenen.

Det sidste jeg skulle inden dagen var omme for mig og jeg skulle videre til en middag med min far og hans kone, var at se Pia Ryding tale om sin bog “Søde & lille skat”. Det var et virkelig godt interview, som jeg vil skrive meget mere om i et andet indlæg, for jeg har skrevet en lang række noter til det og det kan ikke rigtig være her. Jeg glæder mig til at fortælle jer hvad jeg fik ud af dette interview. Pia blev interviewet af Merete Jensen.

Tak til alle som kom forbi og hilste på mig undervejs på dagen. Jeg var så træt her til sidst, at jeg næsten ikke kunne stå oprejst mere, men jeg klarede det hele vejen ud derfra og blev ret hurtigt frisk igen 🙂 Jeg er glad for at kunne se jer alle sammen og det gør mig så glad at snakke med jer.

Jeg kommer snart med endnu et indlæg. Vi skal også tale om Søndag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *