Bogforum 2017 #4 Fredag

Dette indlæg er sponsoreret af Ulven og uglen. Der har været så skønne at donere et weekend personale kort til mig, mod at jeg fortæller om deres bøger. Jeg skriver hver dag et Instagram indlæg med hvilken bog der fremhæves den dag. Idag var det Lars Kramhøfts bog “djævlens hjerte”. Han skulle nemlig signere den bog klokken 14. 


Det har været en lang dag og jeg er totalt udmattet. Det er ikke til at forstå at et menneske kan være så træt og stadig stå oprejst. Selvom jeg er træt er jeg også mega begejstret, for dette års bogforum er endnu federe end sidste år. Hvorfor? Jo jeg har været mere modig og bare hilst på folk. Det har været en stor succes. Jeg mødte Jesper Lindberg og det gjorde altså bare dagen så meget federe. Jeg hilste ikke på ham sidste år. Var nok lidt for genert og ville ikke forstyrre hans samtale. I år sagde jeg så hej til ham og vi fik en super god snak om Forlaget, anmeldelser, bøger med mere. Carina Evytt var også med i samtalen og jeg var bare så begejstret for at tale med disse to fantastiske mennesker fra Forlaget Tellerup. 


Efter denne snak skulle jeg se Kim Leine. Jeg vidste ikke hundrede procent hvad jeg gik ind til, men jeg vidste det var noget med Grønland og et program han havde lavet. Jeg vidste ikke at det ville rører mig så dybt.  Det handlede om at han havde boet i Nuuk og havde oplevet både gode og dårlige ting. I hans program følger man i hans fodspor mens han ser fortiden i øjnene. Hans historie rørte mig dybt. Jeg har selv været seriøst langt ude. Jeg kunne skrive meget mere om det her interview, men det må blive i et andet indlæg.


Vi (Eva Lucia og jeg) så hende her læse op. Hendes historie var så god ❤️ Jeg kan desværre ikke huske hvad hun hedder. Hun var fra Gladiator skolen 🤗

Jeg mødte Ditte Wiese, Marie-Louise Rønning, Linette Harpsøe, Nanna Foss, Louise Haiberg og mange andre ❤️

Hvad fik jeg med hjem idag?


Fra Turbine kommer denne goodiebag 😍


Denne goodiebag er fra Plusbog 😍

Anmeldereksemplar bog fra Dreamlitt, givet til mig af forfatteren

Min præmie fra #Spotspektrum konkurrence ❤️

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *