Girl online

Forfatter: Zoe Sugg

Forlag: Gyldendal

Sider: 370

Udgivet: 2015

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Penny har en stor hemmelighed. Hun er blogger, men under et andet navn end hendes eget. Her deler hun sine helt ærlige tanker og hvad der sker i hendes liv. Hendes liv ændres af en tur til New York, hvor hun møder Noah, som også har en hemmelighed. Pludselig vælter det hele og hun ved ikke hvem hun skal stole på. 

Min mening:

Hold nu op hvor er det bare en god bog. Jeg er meget begejstret for at jeg fandt denne bog. Jeg holder meget af at det er en historie om en kvinde, som både lever et online liv, men også lever et almindeligt liv med frygt, traumer og kærlighed, venskaber ligesom alle os andre. Det er en anden virkelighed end den jeg selv voksede op med, hvor internet og mobiler ikke fyldte så meget. Det var en helt anden tid den gang. Det kan være svært at forstå, hvor meget internettet fylder idag, men denne bog giver et rigtig godt indblik i hvordan det kan være at navigere i en verden hvor internet er hver mands eje. 

Jeg synes at historien er meget realistisk og velskrevet. Det er godt gået. Jeg var både virkelig trist, ked af det, men også fuld af latter og håb igennem denne bog. Det er en skøn blanding af begge dele og jeg håber inderligt at folk også kan se det bagvedliggende budskab. Det er så vigtigt at vi alle lærer hvordan man begår sig på nettet, men også mellem mennesker. Det er en skøn bog for dig der kan lide lidt lettere bøger om kærlighed og venskab ☺️

📚📚📚📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *