The Vampire Diary

Titel: Mørkets brødre

Serie: The Vampire Diary #1

Forfatter: L. J. Smith

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2010

Sider: 243

Anmelder: Pipaluk


Handling:

Elena leder efter den perfekte og spændende fyr. Hun sætter alt ind på at få fat i Stefan. 

Stefan er plaget af en tragisk fortid og kæmper mod at modstå besættelsen af hende.

Damon er drevet af hævn og jagter den bror der forrådte ham. 

Min mening:

Jeg var faktisk hel utroligt skuffet over denne bog. Jeg havde håbet på meget mere spænding end jeg følte der var i denne bog. Selvom det er en serie og den sluttede sådan lidt spændende, så tror jeg ikke at jeg ønsker at læse videre i den. Den tiltalte mig ikke rigtig. Desværre.

Det var meget sproget der ikke gjorde det så fedt at læse. Jeg synes personerne virkede meget barnlige i deres sprog i starten og til sidst virkede de meget ældre. Altså uden jeg havde følt at de var vokset op. Det synes jeg er synd. Især de passager hvor Elena taler igennem sin dagbog virkede meget yngre end jeg fornemmede de var, i følge de fag de havde i skolen.

Jeg kunne dog godt lide moralen i bogen eller det jeg tænker er moralen, men den kommer først til allersidst, så den for ikke vildt mange stjerner fra min hånd. Til sidst var den gribende, kærlig og lige det jeg ville have, men jeg havde også ventet 2/3 del af bogen på at det skulle komme.

📚📚 / 5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *