Claus Lohman fortæller om sine bøger

 

Først og fremmest vil vi gerne vide, hvem du er 🙂

Jeg hedder Claus M. Lohman, er 45 år og far til to drenge, Andreas på 8 år og Simon på 13, som ofte lægger ører til mine mange idéer til historier. Jeg underviser i fysik og kemi på Højmeskolen i Odense. Sammen med de odenseanske biblioteker og byens ungdomsskole er jeg koordinator på et nyt skrive-, film- og computerspilprojekt for byens unge, ’Xpand Your Fantasy’, der vil løbe af stabelen i foråret 2018 og er tænkt som en årlig tilbagevendende begivenhed.

 

Nu har jeg læst dine to første bøger, og de handler meget om forskning. Hvad gør at det lige er forskning og gener, der er dominerende i dine bøger?

Naturen har altid fascineret mig, og jeg er imponeret over de unikke måder, liv er i stand til at udvikle sig på. Mine bøger er derfor en hyldest til naturen, som altid vil stå over mennesket, selvom mange fejlagtigt tror, vi behersker den. Vi er blot en mikroskopisk del af noget meget større, og det prøver jeg at vise i mine romaer.

 

Hvor kom inspirationen fra til at skrive om Amish folket?

I Genstart, der er min debut, skulle jeg bruge et folk, der havde levet genetisk isoleret i mange generationer for at få genetikdelen til at virke så realistisk som muligt. Amish-folkets fantastiske måde at anskue tilværelsen og leve som én samlet organisme på, gjorde, at netop det folk var selvskrevet til at lade min bogs handling udspille sig i.

 

Hvilke bøger har du skrevet og kommer der mere fra din hånd?

Jeg har skrevet en krimi-, spændings- og videnskabstrilogi, Genstart, Genspejl og Genkald, om retsgenetiker Sarah Bermann og amishen, David Stoltzfus. Oprindeligt var Genstart tænkt som en enkelt bog og ikke en trilogi, men da flere læsere uafhængigt af hinanden kontaktede mig og sagde, at de simpelthen måtte vide mere om, hvad der videre hændte hovedpersonerne, valgte jeg til sidst at give efter og skrive de to efterfølgere, hvilket jeg heldigvis ikke har fortrudt. Der kommer dog ikke flere i den serie, og jeg synes selv, jeg har rundet serien godt af og bundet en solid sløjfe på alle handlingstrådene.

Jeg er i gang med at skrive en eventyrfilm a la Steven Spielbergs ’Goonierne’ til den Bodilnominerede filmproducer, Marco Lorencen (Hundeliv), der også har købt filmrettighederne til min gentrilogi, og når manus er færdigt og godkendt af produceren, vil jeg omskrive det til bogform, sandsynligvis som første bind i en ny serie.

Samtidig med filmmanus har jeg skrevet en endnu ikke udkommet krimi-, spændings-, videnskabs- og eventyrroman, ’Under Overfladen’, som er første bind i en ny serie om virologen, Martin Henderson, og den arkæologistuderende freelacejournalist, Emma Fitzgerald; romanen er et mix af overraskelser, mord, sygdomsudbrud og bedrag. Bogen har endnu ikke fået en udgivelsesdato, og har man lyst, man kan læse mere om den på min forfatterside.

 

Hvordan bevarer du den inspiration, du har til at skrive?

Det er faktsik ret nemt, for jeg har så mange idéer, jeg gerne vil føre ud i livet. Samtidig har jeg en enorm indre energi, og de to ting kombineret gør, at jeg sagtens kan fastholde momentum, selvom det selvfølgelig tager lang tid at skrive et manuskript. Jeg er så heldig at sparre med andre dygtige forfattere under den lange skriveproces, bl.a. Thomas C. Krohn, Thomas Stordal Philipsen, Søren Skogstad Nielsen, Helga Berg og i særdeleshed Pernille Juhl, og vi er gode til at give hinanden feedback og idéer til forbedring. Pernille Juhl og jeg skriver i hver vores genre, så det giver samarbejdet et ekstra pift, da vi hver især ser hinandens manuskripter med forskellige øjne.

 

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg har altid haft skrivelysten i mig. I mine unge dage skrev jeg digte og en ungdomsroman, som dog ligger i skrivebordsskuffen. Måske tager jeg den frem igen en dag og finpudser den, men det er ikke noget, der er aktuelt lige nu. Genstarts plot havde jeg i hovedet i næsten ti år, og da jeg i 2012 fortalte om den til en bekendt, Lene Skov, syntes hun så godt om historien, at hun opfordrede mig til at skrive den – og efter at have tygget lidt på det, besluttede jeg mig at gøre alvor af hendes ord.

 

Hvordan skriver du en bog? Altså jeg ved godt at du sætter et ord bagved det andet, men er du en, der planlægger hele plottet eller hvordan?

Mange forfattere klistrer tavler og vægge helt til med farvestrålende post-it notes, men selvom det ser rigtig godt ud, er det ikke noget, jeg selv benytter mig af. Jeg starter med at gennemtænke manuskriptets kerne, selve plottet, og når det er på plads, lader jeg handlingsgrene stikke ud som puslespilsbrikker. Derefter nedskriver jeg hele historien kronologisk og på stikordsform, inden jeg fordeler den ud på kapitler. Når handlingen er på plads går jeg i gang med selve skriveriet, men jeg skriver aldrig en roman kronologisk. I mine bøger følger man på skift forskellige personer, så jeg skriver altid deres dele op til det punkt, hvor deres veje krydses, og så går jeg tilbage og starter en ny forgrening. Først når alle delhistorierne mødes, skriver jeg kronologisk frem til slutningen, men epilogen kan jeg sagtens skrive inden eller imens, da den står for sig selv, og er anslag til næste roman i serien. Min sparring med andre forfattere er uundværdlig for mig, ikke kun på grund af det sproglige, men også for at gøre plottet stærkere, udvande eventuelle handlingsfejl og forbedre hovedkaraktererne.

 

Hvad kan du lide, at lave, når du ikke lige skriver bøger?

Jeg elsker at rejse, og til vinter tager jeg og mine drenge to måneder til Oceanien, hvor vi bl.a. vil følge i James Cooks kølvand, da toeren til ’Under Overfladen’ vil tage sit udspring dernede. Det bliver en helt fantastisk researchtur, og jeg er lykkelig over at have muligheden for at tage mine drenge med.

Ellers er jeg sportsinteresseret, men jeg har ikke tiden til selv at dyrke det længere, bortset fra skiferier i ny og næ. Og så skal der også være plads til min kæreste, men hun har heldigvis forståelse for, det kræver tid at skrive.

 

Hvilke råd vil du give en ny forfatter eller en kommende forfatter?

Uha – mange! Vær forberedt på afslag og nederlag, men lad dig ikke slå ud og brug i stedet modgangen til at gøre dit manuskript bedre. Der er rigtig mange dygtige forfattere i Danmark, så indsend aldrig et manuskript, før det er så gennemarbejdet, at det nærmest hænger dig ud af halsen! Hvis det lykkes dig at få dit manus antaget hos et forlag, så forbered dig på kritik og dårlige anmeldelser, da ikke alle læsere er ens. Anmeldelser er ikke rare at vente på, for man ved aldrig, hvad der venter en. Får man ti gode anmeldelser og en dårlig, har man tendens til at fokusere på den dårlige. Lad være med det! Glæd dig i stedet over, at folk bruger tid på det unvers, du har skabt, for det er et stort privilegium. Tænk sig, at der sidder folk, du ikke kender, og læser dit værk. Det er da en fantastisk tanke!

 

Hvordan er det at have udgivet en bog?

Da min debut udkom, blev den bl.a. solgt på dealhunter.dk, og jeg fik en del feedback fra folk, jeg ikke kendte. Det var meget mærkeligt, men som regel rart, da de fleste gav ros. Jeg husker tydeligt glæden over,  at min bog blev indkøbt af bibliotekerne, for tanken om, den ville stå på bibliotekerne, var nærmest surrealistisk. Selvom man kun er aktuel i en kort periode efter udgivelsen, varer glæden ved længe efter og motiverer til at fortsætte med at skrive.

 

Dine bøger er meget gennemarbejdet i henhold til forskning, Amish med videre. Hvordan finder du alle de informationer, du bruger i bøgerne, så bøgernes indhold virker ægte?

Det er i orden, hvis en læser ikke bryder sig om min roman, men vedkommende må ikke kunne sætte en finger på det faglige. Derfor gør jeg en stor dyd ud af at researche ned i detaljen, og hvis jeg af handlingsmæssige årsager bliver nødt til at ændre lidt på virkeligheden, skriver jeg det altid bagerst i bogen, så læseren ved, hvad der er fakta og fiktion. Som regel er fakta i overensstemmelse med virkeligheden, da mine bøger helst skal være så skræmmende realistiske som muligt; eksempelvis i min nye, hvor Verden pludseligt står magtesløs overfor Den Spanske Syge, der hentes op fra dybet og raserer på ny.

Hvis du skulle være interesseret i at vide mere om Claus, så er der flere forskellige sider, hvor det kan ske 🙂 Dansk forfatterforening, Forlaget Proportion, Hans egen facebookside, Hans instagram side, Wikipedia og Krimisiden.

Hvis du nu vil læse bøgerne, så kan de lyttes på Mofibo og købes forskellige steder, som eksempelvis på Saxo og Bog & Ide <– de har den måske også i den lokale butik 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *