Er du okay, Fie

Forfatter: Anika Eibe

Forlag: Tellerup

Udgivet: 1. December 2016

Sider: 178

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Fie er en rig pige, hvis forældre har store krav til hende. Hun præstere godt i skolen, rider for at komme på landsholdet, ja hendes liv er perfekt, men hun har en hemmelighed, som hun skjuler så godt hun kan. Selvom hun ser perfekt ud, så er hun ikke perfekt. 

Min mening:

Det er en vigtig bog, men jeg synes jeg manglede noget mere i denne bog. Jeg kunne ikke helt mærke hvor ulykkelig Fie var og det synes jeg var rigtig synd. Jeg kunne mærke presset fra omverden på hende og det er fanden hårdt. Jeg forstår det. Det er bare ikke sjovt, når forventningerne til en er nogle andre end dem man har til sig selv. Jeg fornemmede udemærket krisen, men desværre ikke rigtig smerten.

Men udover det, så synes jeg at det var en god bog. En bog i rækken af vigtige ungdoms bøger. Da jeg var ung snakkede man ikke om den slags, selvom det kunne have været godt for begge parter, både cuttere og pårørende. Her er en bog, som på en måde både henvender sig til pårørende og de berørte, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Det er en barsk historie, fyldt med teenage oprør, forstads fruer og kærlighed, samt venskab. Det er præcis det indhold en ungdomsbog skal have.

Jeg havde desværre godt set slutningen komme. Jeg havde måske tænkt det lidt anderledes, men det jeg troede ville ske, det skete. Desværre. Det er så trist en historie, fordi jeg ved der sidder nogle unge mennesker der har det præcis på denne måde. Jeg håber at de igennem denne bog kan finde modet til at fortælle det til en eller anden, så de kan få hjælp af de rette. Det er ikke altid forældre eller venner man skal sige det til først. 

📚📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *