Midt august readathon #3, #4 og #5

Jeg har holdt readathon både torsdag, fredag og idag, men jeg har simpelthen været ramt af hovedpine, så det var svært for mig, at lave et indlæg her til bloggen. Jeg ved ikke hvorfor jeg har haft sådan en omgang hovedpine, det ligner ikke mig overhoved. Jeg vil i det her indlæg opdatere jer med hvad jeg har læst, så I kan følge med også 🙂 Jeg vil prøve at fortælle lidt om hvad jeg har læst på de dage der er gået og hvad jeg læser lige nu. Lad os starte med de bøger jeg kan huske jeg har læst færdig på bestemte dage 🙂

Om torsdagen (altså på tredje dagen) blev jeg færdig med en bøger, så vidt jeg husker 🙂 Mener kun det var den ene, men skidt nu med det 🙂 Jeg færdiggjorde en og det er jeg glad for. “Mimesis” var den første der blev gjort færdig i disse dage og hvor er jeg dog glad for at den er færdig, for jeg synes ikke den var specielt god. Desværre. Den lød fantastisk 🙂 Læs min anmeldelse, ved at trykke på linket 🙂 

Jeg er stor fan af Jørn Riel og det er som om han ikke kan skuffe mig 🙂 Der er dog et lille men, for jeg skal læse “Mine fædres hus“, som jeg ved er god, men jeg kan ikke rigtig komme videre i den. Jeg ved ikke hvorfor. Måske tænker jeg bare for meget over hvad der sker.
Det blev kun til 68 sider i alt på denne dag, fordi jeg havde en skrækkelig hovedpine, men det er okay. Jeg må godt have off dage også midt i et readathon, selvom det er upraktisk 🙂

På dag fire blev der læst en del mere. Jeg begyndte at lytte til “Bone Gap” på engelsk, selvom jeg har den stående i et fysisk kopi på dansk. Jeg havde brug for noget anderledes og det er den her helt bestemt. Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår det hele, men jeg forstår helheden i den 🙂 Den virker rigtig god. Jeg nåede ca. halvvejs igennem den, på denne dag og jeg er godt tilfreds med mig selv. Jeg begyndte også på bogen “Kvinde, Hustru og Kone“, som er en digtsamling. Den er okay, jeg skal lige ind i det med at læse digte igen. Det er meget anderledes end at læse almindelige bøger, hvis du spørger mig. Det er sjældent en digtsamling rammer mig, men jeg prøver 🙂

Læste sider: 126

Næst sidste dag og jeg er ret tæt på at ramme 1000 sider. Da dagen startede var jeg på 710 sider. Jeg ved ikke om jeg kan nå at læse de sidste 300 sider, men jeg vil bestemt prøve. Jeg bliver ikke færdig med “Mine fædres hus“, men det er okay. Jeg nåede de andre og det er også okay. Jeg læste næsten 300 sider på dag to og jeg kommer nok tæt på idag, fordi jeg har læst meget i “Bone Gap” idag, mens jeg har gået en tur og ryddet op 🙂 Lydbøger er så skønne 🙂

Ja, det blev så ikke til 300 sider, da jeg ikke fik læst andet end “Bone Gap”. I morgen bliver jeg helt sikkert færdig med den, da jeg kun mangler 18 minutter af lydbølgen. Det er så fed en bog. Den starter lidt langsomt, men så tager den da også lige ordentlig fat 😍 Hold nu op det går stærkt, på den fede måde.

Læste sider: 172

Ialt: 882 ud af 1.000 

Jeg tror bestemt jeg når det de tusinde sider. Det vil bare være så super fedt 😍 Det er sidste dag i morgen. Det bliver bare så godt. Jeg vil forsøge at være bedre til at læse i morgen, men jeg har også klaret meget af det praktiske idag, så tænker at det godt kan passe ind med meget mere læsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *