XY

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes

Forlag: Alvilda

Udgivet: 1. oktober 2015

Sider: 240

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Asta lever et helt almindeligt liv, indtil hun finder en knude i lysken, som vender helt op og ned på hendes liv. Pludselig ved hun ikke længere hvem hun er og hvordan hun skal leve. Har hun fået kræft ligesom sin mor eller er det noget helt andet? Kommer hun videre og hvordan?

Min mening: 

Det er den mest rørende historie jeg har læst i år. Den gør ondt langt inde i sjælen, men giver også stof til eftertanke og en smule håb for nogen. Bogen berører et emne, som jeg slet ikke vidste noget om og alligevel føles det, som om der kunne være tale om mig. Det er så vildt rammende det hun skriver, at jeg måtte knibe en tårer flere gange undervejs. Det er en hård bog, men også en jeg synes er meget vigtig kommer frem i lyset, for der er vitterligt mennesker der har det på den måde og de skal vide at de ikke er alene. Det er så vigtigt at de som er i tvivl om deres køn, kan få den hjælp de har brug for.

Jeg slugte bogen på kun to dage. Den er skrevet så levende, at jeg føler jeg selv har været igennem det hele. Det har været en vild omgang og jeg sidder stadig tilbage med et knust hjerte, men det er derfor jeg synes bogen er så fantastisk. Den skriver det som det er og romantisere ikke noget. Der er kærlighed i, men også bagsider ved at det være XY menneske. Jeg er imponeret over hvor dybt denne bog gik i det at være XY menneske, uden at det på nogen måde var en tung oplevelse, som det ellers kunne have været. Sproget er let, flydende og passer fint til deres aldersgruppe. Synes jeg. 

Efter denne bog, vil jeg ikke se på køn på samme måde som før. Den er super god, fangede mig helt fra starten og hev mig igennem alle mulige følelser, som jeg slet ikke var forberedt på at skulle igennem i denne bog. Det er den anden bog jeg læser af denne forfatter og jeg er begejstret, så vil kaste mig over den næste meget snart.

📚📚📚📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *