Mimesis

Forfatter: Thomas Kampmann Olsen

Forlag: Science Fiction Cirklen

Udgivet: 2017

Sider: 288

Anmelder: Pipaluk

Handling:

I 2045 finder Markus et billede af sin far, som han troede var død for tyve år siden i 3. verdenskrig. Måske er han ikke død alligevel. Markus følger sporet og hvirvles ind i en hel masse.

Min mening:

Jeg kan godt se at det bagved liggende spørgsmål om hvor vi ender i fremtiden, når vi ikke længere taler om den overvågning der er af samfundet og mere og mere bevæger os ind i en virtuel verden, er spændende, men det var som om jeg aldrig rigtig blev grebet af denne bog og jeg kæmpede mig igennem den for, at kunne anmelde den, da det er et Anmeldereksemplar. 

Jeg kunne slet ikke leve mig ind i denne dobbelte verden. Det var alt for svært for mig at finde ud af. Jeg havde svært ved at finde ud af hvornår det var virkeligt og hvornår det ikke var. Måske er det bare mig den er gal med, men det var svært for mig. Jeg mistede let overblikket og så mister bogen helt sin værdi for mig.

Der er hele tiden meget jeg skal forholde mig til og jeg har som ikke erfaren sci-fi læser ikke en eller anden reference ramme jeg kan sætte det ind i. Jeg er ked af at denne anmeldelse ikke rigtig bringer så meget positivt med sig, men det er sådan jeg føler for denne bog. 

Ideen med hvordan verden ser ud er ret godt fundet på. 

📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *