Den ældste myte #1

Serie: Den ældste myte #1

Titel: Mytens forbandelse

Forfatter: Boris Hansen

Forlag: Rosenkilde Bahnhof

Udgivet: 20. maj 2013

Sider: 225

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Den ældste myte er en tusind år gammel historie, som forsøger at få folk til at myrde deres nærmeste. De børn finder denne myte og skal finde ud af hvor den kommer fra og hvordan man ødelægger den, så det hele ikke ender med evigt mørke. Lykkes det for dem?

Min mening:

Det er en helt utroligt spændende ungdomsbog, som jeg klart vil anbefale andre at læse. Jeg fandt denne bog, fordi jeg havde set Boris Hansen og Nanna Foss på livestream en dag, hvor han kort talte om en krimi han havde lavet og jeg blev selvfølgelig som sædvanligt nysgerrig og måtte ind og se hvad det nu var for noget. Jeg har desværre glemt hvad den hedder, men jeg faldt over denne serie som lydbog og begyndte straks at læse og den kunne da godt være krimiagtig. Jeg ved ikke om det var den, men den er i hvert fald værd at læse og selvom den er på over 200 sider, så tager den ikke lang tid at læse, fordi den er så sprogligt godt skrevet at den fanger en, så meget at man vender den ene side efter den anden 🙂 Jeg kunne ikke stoppe med at lytte, for måtte bare vide mere og nu glæder jeg mig meget til at læse den næste i serien. Der er vidst tre, så vidt jeg kunne se.

I starten havde jeg temmelig svært ved at skille de seks hovedpersoner ad. Det er mange at skulle holde styre på, men det lykkedes, selvom jeg stadig ikke helt kan se personerne for mig. Alt det udenom havde jeg ikke noget problem med at se, det var kun personerne det kneb lidt med. Historien bæres frem af den myte der er i spil og selvom historien virkede færdig, så kan jeg godt se at den godt kan fortsætte, for der var løse tråde, men ikke noget som ødelægger selve historien. Er man lidt sart overfor overnaturlige væsner, så skal den nok ikke læses om aftenen. Jeg læste den kun ved dagslys, for jeg skulle dæleme ikke drømme om de væsener der er med.

Jeg holdt meget af at det virkede meget til at vi skulle løse denne gåde sammen med hovedpersonerne og det kan jeg rigtig godt lide. Det var som om det var os (som læsere) der løste gåden og ikke så meget de personer der var hovedpersonerne. Det er en anderledes måde at gøre det på, men faktastisk og det er ikke sikkert at andre ser det på samme måde som jeg, men vi er jo forskellige. Jeg synes at han skriver meget levende 🙂 hvilket også gør at det er nemmere at holde af bogen, for mig.

📚📚📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *