Karen Inge Nielsen snakker om sit forfatterskab

Idag har Karen Inge fået lov at at snakke lidt om sig selv og sin bog her på bloggen, så tag godt i mod hende 🙂

Hvem er du?

Jeg hedder Karen Inge Nielsen. Jeg er 38 år, bosat på Vestsjælland – lidt ude på landet, har været gift i 17 år og har 2 børn på 10 og 13 år.
Jeg er uddannet bioanalytiker og arbejder på regionsjællands patologiafdeling, hvor jeg har været ansat i 14 år.

Hvad har du skrevet?

Min debutroman – en fantasyroman til de yngste teenagere – hedder Ravneskrig.

Kommer der flere bøger fra din hånd? Hvis ja, Kan du fortælle lidt om den/dem?

Ja, det gør der! Til efteråret udkommer fortsættelsen til Ravneskrig. Den kommer til at hedde ‘Natspindlerens dødsmærke’.
Sia, som vi stifter bekendtskab med i Ravneskrig er blevet 2-3 år ældre, siden Ravneskrig sluttede. Men noget er ikke, som det skal være. Livet er blevet anderledes, end hun havde troet, det ville. Og da en stemme begynder at hjemsøge hende om natten, går det langsomt op for hende, at ondskaben stadig lever blandt dem. Natspindleren sætter sit dødsmærke på hende, og hun må endnu en gang kæmpe mod det onde.
Derudover er jeg begyndt at samle ideer til det næste manuskript – og jeg kan afsløre, at det ikke bliver endnu en historie om Sia.

Hvordan kom inspirationen til Sias historie?

Ja, det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg har, siden jeg var sidst i 20’erne haft et ønske om at give tilbage. Alle de gode bøger andre har skrevet for at underholde blandt andet mig, fik mig til at ville bidrage til børn og unges læsning. Men der er nogle gange langt fra ønsket til virkeligheden.
En dag kom starten på historien til mig, og den aften gav jeg mig selv den udfordring at prøve at skrive en bog. At jeg udfordrede mig selv skyldes, at jeg mener, man en gang i mellem skal rykkes ud af sin komfortzone. Det er så let at sige: Det kunne jeg godt tænke mig. Men virkelig at gøre det, er noget andet.
At det blev Sia, der kom til at være hovedpersonen i Ravneskrig, skyldes primært min datter. Sia indeholder utrolig mange af de kvaliteter, min datter har – og Ravneskrig er også skrevet til hende.
Inspirationen til karakteren Sia kom altså fra min datter, men selv historien skrev sig selv. Jeg troede jeg havde en plan med den, men den tog mig med ud på omveje, jeg ikke havde regnet med – og den var faktisk også ved at tage livet af Sia på et tidspunkt. Da den endelig var skrevet færdig, stod jeg med en helt anden historie, end jeg havde regnet med. En langt mere tankefuld historie, end jeg havde forudset – men på mange måder viste den mig pointer, som altid har undret mig. Karaktererne stiller både dem selv og læseren spørgsmål, som jeg ikke har svaret på, men som kan være værd at reflektere over.

Hvad er dit råd til andre der drømmer om at blive forfattere?

En gang imellem tænker jeg: Hvorfor var du så tøvende? Hvorfor sprang du ikke ud i det noget før? Hvis man har drømmen og lysten, skal man tage springet. Man skal turde udfordre sig selv – og tage imod udfordringen. Man lever kun en gang.

Hvilken genre skriver du I og ville du eventuelt skrive noget udenfor denne genre?

Historierne om Sia vil jeg kalde ‘jordnær fantasy’ forstået på den måde, at der ikke er noget magisk eller overnaturligt i historierne. De underliggende temaer tager udgangspunkt i situationer, alle vil komme til at opleve. Ravneskrig handler om ondskabens kultur og det at miste sin egen sunde fornuft i forhold til hvad der er rigtigt eller forkert – altså evnen til at høre ravnene skrige, og så selvfølgelig det at miste, mens de underliggende temaer i Natspindlerens dødsmærke er tilgivelse og savnet efter de døde – et tema hvor jeg har hentet stor inspiration i mit eget liv.
Om jeg vil prøve en anden genre… både ja og nej. Min tredje bog bliver også i fantasygenren – men ikke i den samme stil som Ravneskrig og Natspindlerens dødsmærke. Fantasy kan noget i forhold til børn og unge, og det kan jeg godt lide.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Det ved jeg faktisk ikke. Historierne skriver stort set dem selv – jeg er bare den, der trykker på tastaturet.

Hvad vil du gerne have at læserene af din bog for ud af den?

Jeg vil rigtig gerne have, at læseren får en god læseoplevelse. Men når det så er sagt, kan jeg godt lide, når en historie giver noget at reflektere over. Det giver historien en ekstra dimension – og det giver mulighed for at finde ud af, hvad man egentlig selv mener om sagen.
Dette var Karen Inges ord for denne gang. Jeg håber du synes om det og måske har fået lyst til læse hendes bog eller måske følge hende på de sociale medier. Jeg ved at hun er på facebook, så den side kan du finde ved at trykke på linket og hendes bog kan købes på saxo og sikkert også mange andre steder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *