Mørkets søn

Titel: Mørkets søn, bog 1

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

Forlag: Ulven og Uglen

Udgivet: 27. juli 2015

Sider: 393

Anmelder: Den rullende bogblogger

Dette er et anmelder eksemplar givet til bloggen her. Alle meningerne i denne anmeldelse er min egen og er ikke påvirket af nogen 🙂

Bagsidetekst:

Destan Tolvarssøn er arving til tronen, og når hans far dør, er det ham der skal herske over Sikanias mørke folk. Men det vil Destan ikke – og desuden er der mange år til at hersker Tolvar dør.

Celina er også arving til en trone. Hun er lysets datter, og når hendes far en gang er væk, skal hun herske over Sikanias lyse folk.

Selvom Sikania er et rige, er de to folk aldrig i berøring med hinanden: De har delt døgnet mellem sig, og sådan har det været i mange generationer. Derfor er det heller ikke meningen at Destan og Celina nogensinde skal møde hinanden. Men det kommer de til.

Hersker Tolvar har udtænkt en plan som skal sikre hans folk evigt mørke, og Destan skal hjælpe ham med at få det til at ske.

Min mening:

Da jeg læste bagsideteksten, forventede jeg noget helt andet end det jeg kom til at læse, og i dette tilfælde ærgrer det mig lidt.

Først og fremmest mistede teksten, for mig, sin spænding i og med at vi har en 3. persons alvidende fortæller som uafbrudt springer fra person til person, og afslører det næste træk let som ingenting. Sommetider var jeg endda nødt til at læse sætningen to gange for at have styr på hvis tanker vi nu havde adgang til. Der er rigtig mange personer, som ikke bliver brugt til ret meget, og det er svært at skulle kapere så manges tanker, når man kunne have nøjedes med max fire.

Generelt synes jeg, det var alt for let at regne handlingen ud, og det er virkelig en skam, for selve historien havde noget interessant over sig, hvilket også er grunden til, at jeg læste den til ende. Ideen om at de gode leve i lyset og de onde under jorden, er noget jeg ikke umiddelbart har læst andre steder, så det trækker op. Hvad jeg dog savnede lidt, var en dybere mening med disse to folkefærd – hvad adskiller dem udover udseende og bopæl? Mørkets folk virker ikke specielt onde og lysets folk virker heller ikke rigtig fredelige.

Jeg kan rigtig godt lide Destan, og hele vejen igennem var det ham og hans kumian jeg havde mest lyst til at følge. Jeg har en ting for katte – uanset størrelse. Destan er en typisk knægt, der egentlig bare ønsker at blive set, koste hvad det vil. Destan lærer at stå på egne ben og handle efter egen overbevisning. Celina bringer det frem i ham, som allerede var der fra starten – hun gør det bare tydeligere.

Sprogligt synes jeg den var en smule tung. Der var rigtig mange læserhenvendelser og meget tell i stedet for show. Enkelte steder følte jeg også at det gik i tomgang.

Jeg har det meget blandet med bogen, men fordi jeg faldt for Destan, læste jeg den færdig, og giver mig i kast med næste bind, for at se hvordan Destan klarer den. Der er noget ved ham, jeg godt kan lide.

📚📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *