Genstart

Forfatter: Claus  M. Lohman

Forlag: Forlaget Proportion

Udgivet: 1. December 2013

Sider: 462

Anmelder: Pipaluk

Dette er et anmeldereksemplar. Givet til mig af forfatteren selv, men alle mine meninger er mine egne. Jeg er ikke påvirket af hverken forlag, forfatter eller andre mennesker. 

Handling:

Sarah er retsgenetiker og da hun undersøger nogle gener fra en voldsom drabssag, så finder hun noget, som hun ikke lige havde forventet. Det hun har fundet er en opdagelse, som er ret sensationel. Det er en opdagelse, som har konsekvenser for hende, Amishfolket og mange andre. I jagten på at finde morderen til den unge kvinde, som er blevet voldtaget og brutalt slået ihjel kommer vi forbi Amish folket, FBI med mere.

Min mening:

 Jeg er på en eller anden måde løbet tør for ord. Da denne bog sluttede sad jeg bare tilbage uden ord og på samme tid med et hav af rosende ord, som ikke rigtig ville komme ud i den rigtige rækkefølge. Det er en historie, som giver dig en seriøs mavepuster og alligevel ønsker du at vide mere. Sådan havde jeg det i hvert fald selv. Det er en meget intens krimi, som både giver dig håb og smil, men også ondt i maven, tårer og vrede. Nogle af scenerne var så virkelige, at jeg måtte lukke bogen for en tid og se noget Tour de France, for at komme ned på jorden igen. Jeg var seriøst bange undervejs og i vil forstår hvorfor, når I læser historien. Den er barsk, men den er værd at læse.

Det var svært at give slip på bogen og jeg ønsker at vide meget mere om hvad der sker nu. Jeg er blevet mere nysgerrig på nogle af de ting/mennesker, som der bliver talt om i bogen. Det er sjovt, som en bog kan give en lyst til at vide mere om en religion eller gener, som denne bog har givet mig. Jeg synes det kunne være spændende og studere gener, ja det har jeg egentligt synes længe, men denne bog pustede bare til lysten. Der er så meget man kan opdage i de gener og det er også en af de ting, som gjorde denne bog så spændende. En analyse af nogle gener starter en større rejse. Der var mange følelser på spil og det er svært for mig, at gengive hvor intens denne oplevelse var. Det er ikke en bog for sarte sjæle, men den er hele turen værd.

Der er to hovedspor i denne bog og den måde Claus (forfatteren) fletter ind og ud i mellem de to spor er simpelthen så god, for jeg mistede ikke overblikket på noget tidspunkt. Jeg kunne hurtigt mærke om vi var det ene eller det andet sted, for det var bare så tydeligt om vi var i storbyens jagende verden eller i den langsomme, rolige Amish verden. Beskrivelserne af omgivelserne, personerne var klare og præcise og jeg var aldrig inde i mit hoved i tvivl om hvordan denne verden så ud. Jeg kan mærke at han har gjort et stort arbejde for, at informationerne om eksempelvis gener og Amish folket er meget præcise. Han har virkelig gjort et stort stykke arbejde for, at skrive denne bog. Den er virkelig velskrevet og gennemarbejdet. En gang i mellem var det som om vi lige stoppede op, for at få mere dybde på personernes baggrund og det kunne jeg rigtig godt lide. Det gav så god forståelse af omgivelserne, personerne og deres handlinger, at jeg ikke ville undvære disse bobler af fortids information. Det er små øjeblikke, hvor du tager et snapshot og for en meget større forståelse af hele bogen.

Jeg beundre virkelig denne forfatters utrolige måde at skrive en bog på. Det er da ualmindeligt, at kunne twiste et plot så vildt og så alligevel kunne binde en sløjfe til sidst. Jeg ville personligt være kommet til at lave en fejl undervejs. Lige når man tror, at nu har man sgu da fanget plottet, så vrider han det lige en omgang og så er du lost igen – på den gode måde. Der kommer drypvist nye detaljer hele tiden og det kan virke lidt uoverskueligt, men efterhånden, som der kommer en brik mere, så kan man sætte det sammen til et stort billede og det er fedt 🙂 Gør dig klar til at blive overrasket over plottets dybde og bogens letlæselighed, selvom det er en forsker krimi. Jeg sad aldrig tilbage og tænkte “øh hvad?” når der blev talt om gener, for han forklare det super godt uden at nedværdige os læsere eller gøre bogens historie tung. Det er virkelig talent.

Når du læser denne bog, så læg mærke til alle de små detaljer, som fortæller dig et hint til senere, eller små scener her og der, som gør bogen til en virkelig fornøjelse at læse.

 📚📚📚📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *