Den ældste myte #1

Serie: Den ældste myte #1

Titel: Mytens forbandelse

Forfatter: Boris Hansen

Forlag: Rosenkilde Bahnhof

Udgivet: 20. maj 2013

Sider: 225

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Den ældste myte er en tusind år gammel historie, som forsøger at få folk til at myrde deres nærmeste. De børn finder denne myte og skal finde ud af hvor den kommer fra og hvordan man ødelægger den, så det hele ikke ender med evigt mørke. Lykkes det for dem?

Min mening:

Det er en helt utroligt spændende ungdomsbog, som jeg klart vil anbefale andre at læse. Jeg fandt denne bog, fordi jeg havde set Boris Hansen og Nanna Foss på livestream en dag, hvor han kort talte om en krimi han havde lavet og jeg blev selvfølgelig som sædvanligt nysgerrig og måtte ind og se hvad det nu var for noget. Jeg har desværre glemt hvad den hedder, men jeg faldt over denne serie som lydbog og begyndte straks at læse og den kunne da godt være krimiagtig. Jeg ved ikke om det var den, men den er i hvert fald værd at læse og selvom den er på over 200 sider, så tager den ikke lang tid at læse, fordi den er så sprogligt godt skrevet at den fanger en, så meget at man vender den ene side efter den anden 🙂 Jeg kunne ikke stoppe med at lytte, for måtte bare vide mere og nu glæder jeg mig meget til at læse den næste i serien. Der er vidst tre, så vidt jeg kunne se.

I starten havde jeg temmelig svært ved at skille de seks hovedpersoner ad. Det er mange at skulle holde styre på, men det lykkedes, selvom jeg stadig ikke helt kan se personerne for mig. Alt det udenom havde jeg ikke noget problem med at se, det var kun personerne det kneb lidt med. Historien bæres frem af den myte der er i spil og selvom historien virkede færdig, så kan jeg godt se at den godt kan fortsætte, for der var løse tråde, men ikke noget som ødelægger selve historien. Er man lidt sart overfor overnaturlige væsner, så skal den nok ikke læses om aftenen. Jeg læste den kun ved dagslys, for jeg skulle dæleme ikke drømme om de væsener der er med.

Jeg holdt meget af at det virkede meget til at vi skulle løse denne gåde sammen med hovedpersonerne og det kan jeg rigtig godt lide. Det var som om det var os (som læsere) der løste gåden og ikke så meget de personer der var hovedpersonerne. Det er en anderledes måde at gøre det på, men faktastisk og det er ikke sikkert at andre ser det på samme måde som jeg, men vi er jo forskellige. Jeg synes at han skriver meget levende 🙂 hvilket også gør at det er nemmere at holde af bogen, for mig.

📚📚📚📚 /5

Genspejl

Anmeldereksemplar givet til mig af forfatteren selv. Tusind tak for bogen og muligheden for at lære dit forfatterskab at kende. 

Forfatter: Claus Lohman

Forlag: Proportion

Udgivet: 2015 – Det er anden bog i serien om genetikeren Sarah. Den første bog Genstart udkom i 2013 og den sidste bog Genkald udkom i 2016.

Sider: 432

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Sarah, David, Leroy og Katy har startet et nyt liv sammen med minoitterne. Det er ligesom Amish et samfund uden for den moderne teknologi. Her lever de et fredeligt liv lige indtil en plejehjems beboer begår selvmord. 

Min mening:

Jeg fandt ikke denne bog halvt så spændende som den første i serien. Det var lidt som om jeg kendte historien fra starten af og vidste hvad der ville ske. Det var godt nok ærgerligt. Jeg følte at der var rigtig mange gentagelser fra bog et. Jeg vil ikke sige at der står ordret det samme, for det mener jeg bestemt ikke, men det føltes bare som om jeg havde læst det før. Det var lidt som om jeg havde læst bogen før. Samme historie, bare skrevet anderledes. Der sker meget det samme. Altså de finder mutationer og bliver jagtet af nogle der vil dræbe dem.

Det hele skal ikke være brok, for Claus forstår at skifte mellem det langsomme Minoit liv og One gruppens hurtigere hverdag, på en måde der gør at man på ingen måde bliver forvirret eller ikke kan følge med. Det er sådan meget glidende måde, så lækkert ☺️ Skiftene er en af de ting, som gør at jeg ikke vil slippe hans forfatterskab, bare fordi én ikke lige faldt i min smag. Jeg vil læse den næste bog også.

En anden ting der gør at jeg må læse mere er slutningen. Den hæver hele bogen op på de stjerner (bogstakke), som den får i bunden. Det er genialt skrevet, dog lidt forudsigeligt. Metoden var slet ikke den jeg tænkte, hvilket var skønt. Det var overraskende. Havde selv tænkt anderledes. I samme bane, men ikke helt alligevel. 

Desværre var der en ting, som jeg synes dominerede bogen alt for meget. Meget avanceret genforskning. Det blev simpelthen for teknisk til mig flere steder undervejs og da jeg ikke kan huske hvad alle de ord betød, så kan det være mega svært at følge med i bogen og dens plot. Der var for meget teknisk genforskning, hvis du spørg mig. Udover disse nogen gange lange passager med forskning, så er hans sprog lækkert og levende. Det holder jeg meget af.  Jeg vil helt klart læse den sidste i serien og håbe at den har samme niveau som etteren. Jeg følte aldrig rigtig den her kom op på niveau med Genstart. 

📚📚📚 /5

Mordet i Odense

~ Dette er et anmelder eksemplar, givet til mig af forfatteren selv ~

Titel: Mordet i Odense

Serie: Historier fra historien #1

Forfatter: Thomas Stordahl Phillipsen

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: 2017

Sider: 100

Anmelder: Pipaluk 

Handling: 

Knud den hellige blev myrdet i Albani kirken i Odense, men hvorfor og hvordan skete det. Det er nogle af de ting denne bog bringer frem i lyset ☀️

Min mening:

Det er svært at finde ud af hvilken målgruppe han henvender sig til. Til tider virker det som om den er til voksne og andre gange virker det til at det er mere til børn. Nogle ord kan man finde en forklaring af bag i bogen, hvilket også er ganske fint, men jeg tænker at mange af dem ikke behøvede at stå der, hvis den henvendte sig til voksne, da mange kender de ord. 

Til tider virkede det som om der havde været to forfattere inde over denne bog. De to første dele af bogen er skrevet i et let og flydende sprog, hvor det sidste afsnit er meget mere kringlet skrevet. Jeg måtte i det sidste ofte går en linje tilbage og læse den igen. Nogen gange flere gange, inden jeg helt forstod hvad han ville med den sætning. 

Bogen er “kun” på 100 sider, så den er rimelig hurtig at få læst. Emnet er for mig spændende. Jeg elsker bare historie og har altid gjort det. Det er fedt at forfatteren dykker ned i et bestemt sted i historien og kun skriver om det. Det er skønt at få den slags unikke indblik. Historier fra historien kunne godt gå hen og blive en populær serie, som de skulle læse i folkeskolen. Den har i hvert fald potentiale til at blive det. 

Jeg kunne godt lide at bogen var delt ind i tre dele. Første del er hovedtrækkene i den historie vi skal hører om, anden del er små historier fra forskellige synsvinkler om hvordan det kunne have været foregået. Tredje del er mere hvorfor det hele skete med masser af fakta. Det synes jeg er super fedt, for det gør at jeg føler jeg kommer dybere ned i historien og forstår det hele meget bedre 😁

📚📚📚📚 /5

Sjælestorm

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af forfatteren selv. Alle mine meninger er mine egne.

Forfatter: Maja Maria Rakel Dahl

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: 2017

Sider: 118

Anmelder: Pipaluk


Handling:

Det er en helt utrolig hård bog at læse. Emnet for bogen er så hårdt at jeg flere gange har måtte ligge den fra mig, for at jeg igen kan finde en ro til at læse den færdig. For mig var sproget også temmelig hårdt at læse. Det virker ret krøllet, hvis du spørger mig. Dog er det ofte sådan med digte at de enten for krøllede eller for letkøbt til mig. Det er jo bare min mening.

Hun forstår at skabe en stemning, som ikke er til at misforstå. Man kommer ind mit i orkanens vildeste punkt, hvor ordene flyver rundt og rammer en med sådan en kraft at man ikke kan andet end at føle sig træt når bogen er lukket. Der er mange følelser at skulle forholde sig til i denne bog. For mig er det lidt for intenst, men for dig der elsker følelser fra bøger, er denne her perfekt.

📚📚📚 /5

Silje og Kattehjemmet #1 – Den nye kat

Forfatter: Michella Rasmussen

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2017

Sider: 155

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Siljes farmor har et Kattehjem, men en dag brækker hun hoften og kan for en tid ikke passe Kattehjemmet. Siljes mor vil aflive kattene, selvom Silje gerne vil passe dem til farmor kommer tilbage. Får hun lov at beholde Kattehjemmet?

Min mening:

Det er en rigtig sød historie om Silje som skal passe et Kattehjem, fordi hendes farmor skal opereres. Den har et letbsprog, så den er let at læse og hurtig at komme igennem. Der er en spændende udvikling igennem bogen og den er på ingen måde kedelig. Jeg kunne godt lide at den faktisk var baseret på et Kattehjem, det er ikke noget jeg synes jeg ser så tit. Det var skønt at mærke kærligheden til dyrene.

Det er godt tænkt at skrive sådan en bog. Den mindet mig lidt om de heste bøger jeg forsøgte at læse som barn, altså hvor heste og venskab var plottet for bogen og her er det bare opdateret til at være Kattehjem, katte og venskaber. Det er så fedt. Det er den nye generation af børnebøger, som handler om hverdagens helte.

Det er også en af de ting som jeg rigtig godt kunne lide – det med at det var en bog om hverdagens helte og ikke noget med superkræfter. Her er et bogligt forbillede, som vi rent faktisk kan leve op til. Det er simpelthen så rart. Det betyder meget at man ikke altid skal have overnaturlige superpowers for at være en heltinde/helt. 

📚📚📚📚 /5

Karen Inge Nielsen snakker om sit forfatterskab

Idag har Karen Inge fået lov at at snakke lidt om sig selv og sin bog her på bloggen, så tag godt i mod hende 🙂

Hvem er du?

Jeg hedder Karen Inge Nielsen. Jeg er 38 år, bosat på Vestsjælland – lidt ude på landet, har været gift i 17 år og har 2 børn på 10 og 13 år.
Jeg er uddannet bioanalytiker og arbejder på regionsjællands patologiafdeling, hvor jeg har været ansat i 14 år.

Hvad har du skrevet?

Min debutroman – en fantasyroman til de yngste teenagere – hedder Ravneskrig.

Kommer der flere bøger fra din hånd? Hvis ja, Kan du fortælle lidt om den/dem?

Ja, det gør der! Til efteråret udkommer fortsættelsen til Ravneskrig. Den kommer til at hedde ‘Natspindlerens dødsmærke’.
Sia, som vi stifter bekendtskab med i Ravneskrig er blevet 2-3 år ældre, siden Ravneskrig sluttede. Men noget er ikke, som det skal være. Livet er blevet anderledes, end hun havde troet, det ville. Og da en stemme begynder at hjemsøge hende om natten, går det langsomt op for hende, at ondskaben stadig lever blandt dem. Natspindleren sætter sit dødsmærke på hende, og hun må endnu en gang kæmpe mod det onde.
Derudover er jeg begyndt at samle ideer til det næste manuskript – og jeg kan afsløre, at det ikke bliver endnu en historie om Sia.

Hvordan kom inspirationen til Sias historie?

Ja, det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg har, siden jeg var sidst i 20’erne haft et ønske om at give tilbage. Alle de gode bøger andre har skrevet for at underholde blandt andet mig, fik mig til at ville bidrage til børn og unges læsning. Men der er nogle gange langt fra ønsket til virkeligheden.
En dag kom starten på historien til mig, og den aften gav jeg mig selv den udfordring at prøve at skrive en bog. At jeg udfordrede mig selv skyldes, at jeg mener, man en gang i mellem skal rykkes ud af sin komfortzone. Det er så let at sige: Det kunne jeg godt tænke mig. Men virkelig at gøre det, er noget andet.
At det blev Sia, der kom til at være hovedpersonen i Ravneskrig, skyldes primært min datter. Sia indeholder utrolig mange af de kvaliteter, min datter har – og Ravneskrig er også skrevet til hende.
Inspirationen til karakteren Sia kom altså fra min datter, men selv historien skrev sig selv. Jeg troede jeg havde en plan med den, men den tog mig med ud på omveje, jeg ikke havde regnet med – og den var faktisk også ved at tage livet af Sia på et tidspunkt. Da den endelig var skrevet færdig, stod jeg med en helt anden historie, end jeg havde regnet med. En langt mere tankefuld historie, end jeg havde forudset – men på mange måder viste den mig pointer, som altid har undret mig. Karaktererne stiller både dem selv og læseren spørgsmål, som jeg ikke har svaret på, men som kan være værd at reflektere over.

Hvad er dit råd til andre der drømmer om at blive forfattere?

En gang imellem tænker jeg: Hvorfor var du så tøvende? Hvorfor sprang du ikke ud i det noget før? Hvis man har drømmen og lysten, skal man tage springet. Man skal turde udfordre sig selv – og tage imod udfordringen. Man lever kun en gang.

Hvilken genre skriver du I og ville du eventuelt skrive noget udenfor denne genre?

Historierne om Sia vil jeg kalde ‘jordnær fantasy’ forstået på den måde, at der ikke er noget magisk eller overnaturligt i historierne. De underliggende temaer tager udgangspunkt i situationer, alle vil komme til at opleve. Ravneskrig handler om ondskabens kultur og det at miste sin egen sunde fornuft i forhold til hvad der er rigtigt eller forkert – altså evnen til at høre ravnene skrige, og så selvfølgelig det at miste, mens de underliggende temaer i Natspindlerens dødsmærke er tilgivelse og savnet efter de døde – et tema hvor jeg har hentet stor inspiration i mit eget liv.
Om jeg vil prøve en anden genre… både ja og nej. Min tredje bog bliver også i fantasygenren – men ikke i den samme stil som Ravneskrig og Natspindlerens dødsmærke. Fantasy kan noget i forhold til børn og unge, og det kan jeg godt lide.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Det ved jeg faktisk ikke. Historierne skriver stort set dem selv – jeg er bare den, der trykker på tastaturet.

Hvad vil du gerne have at læserene af din bog for ud af den?

Jeg vil rigtig gerne have, at læseren får en god læseoplevelse. Men når det så er sagt, kan jeg godt lide, når en historie giver noget at reflektere over. Det giver historien en ekstra dimension – og det giver mulighed for at finde ud af, hvad man egentlig selv mener om sagen.
Dette var Karen Inges ord for denne gang. Jeg håber du synes om det og måske har fået lyst til læse hendes bog eller måske følge hende på de sociale medier. Jeg ved at hun er på facebook, så den side kan du finde ved at trykke på linket og hendes bog kan købes på saxo og sikkert også mange andre steder 🙂

Grænselandet

Dette er et anmeldereksemplar givet til Pipalukbooks fra forlaget Ulven og Uglen. Mine meninger er mine egne og ikke påvirket af nogen 🙂

 

Titel: Mørkets søn, bog 2 – Grænselandet

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

Forlag: Ulven og Uglen

Sider: 405

Udgivet: 2016

Anmelder: Den rullende bogblogger

Bagsidetekst:

Hungersnød og krig truer Sikanias mørke folk, og det er op til Destan at redde dem. Som nyudnævnt hersker hviler alt ansvar på hans skuldre, og alliancen med lysets folk kan kun hjælpe ham et stykke ad vejen. Destan må nu vise at han er mere end en egoistisk ballademager, og at han har viljen og evnerne til at bære opgaven.

Men det er svært når han mangler Celina ved sin side, og kampen for at få hende tilbage kan meget vel komme til at koste ham tronen eller livet.

Min mening:

Ligesom med den første bog, har jeg meget blandede følelser. Denne var dog lidt lettere at komme igennem, hvilket var rart.

Det første jeg studsede over, var det store spring i tid der er fra slutningen af 1’eren til starten af 2’eren, hvor der ikke er sket noget. Bind 1 slutter med at Destan ved lige præcis hvad han skal gøre for at få sin elskede Celina tilbage, men bind 2 ligger ud med at først efter flere måneder får sig taget sammen til at opsøge nekromantikeren. Hvis jeg lige havde mistet mit livs kærlighed, havde jeg ikke behøvet at tage mig sammen, for at gøre noget – jeg havde bare gjort det. Destan har en trone at tænke på, men han slår mig stadig som typen, der gør som det passer ham. Det ses tydeligt gennem hele bogen.

Noget andet jeg havde svært ved at købe, er at Destan skulle kunne trænes til at vække de døde. Hvis det er noget alle kan, hvorfor er nekromantikeren så speciel? Ja, jeg kunne godt lide ham som en slags mentor, men jeg manglede en grund til at andre ikke kan praktiserer den slags magi, eller i det mindste en grund til at nekromantikeren ved at Destan kan. På mig virker det nemlig lidt som historien kræver, at Destan besidder den evne, så det gør han bare uden videre.

Til gengæld synes jeg det var rigtig rart at få historien om hvordan mørkets og lysets folk opstod. Det var en information jeg savnede meget i det første bind, da jeg havde lidt svært ved at se hvorfor opdelingen var der, når de to folk mindede så meget om hinanden.

Sprogligt er der også sket en forbedring. Der er større struktur på hvornår man følger hvilke personer, og den går sjældent ind og kommenterer på sig selv, hvilket giver et langt bedre flow.

Enkelte gange sad jeg og undrede mig over valget af personer at følge. Nogle af dem er måske for at skabe spænding til bog 3, for de har ikke rigtig en funktion i bog 2, men så skulle det måske have været samlet i det sidste bind.

Jeg elsker stadig Destan, og jeg føler med ham – særligt da krigen rammer. Han har så meget ansvar og samtidig kæmper han med sin egen sorg, men det stopper ham ikke. Han har et mål og stopper ikke før han når det, uanset hvad andre siger. Han er modig og handlekraftig, og derfor er jeg ikke et eneste sekund i tvivl om, at han nok skal klare det. Han har hjertet med.

Slutningen var ret uventet, og det var forfriskende med et træk jeg ikke havde forudset. Nu er jeg jo nødt til at læse bind 3, for at se hvordan det hele ender.

📚📚📚📚 /5

The little old lady who broke all the rules

Titel: The little old lady who broke all the rules

Forfatter: Catharina Ingelman-Sundberg

Forlag: Pan books

Sider: 454

Udgivet: 2014 (Engelsk version) / 2012 (original version)

Bedømmelse: 5/5

Anmelder: Pipaluk


Handling:

Martha er kommet på plejehjem og det bryder hun sig bestemt ikke om. Hun er en ældre dame, men hendes hjerne fejler bestemt ikke noget, så hun planlægger med sine venner, hvordan de skal flygte fra plejehjemmet. Hun og de andre vil have mere indhold i deres liv, så de vil prøve at røve en bank, men lykkes det og hvordan skal de komme til det?

Min mening:

Åh denne bog er det mest fantastiske stykke svensk litteratur jeg har læst længe. Den er simpelthen så morsom og nok mest fordi det er gamle mennesker der laver en masse ting, som man ikke lige mener at ældre mennesker, normalt laver. Martha som er “lederen” i gruppen af ældre venner er en dame med krudt i røven og gang i de små grå. Hun kan virkelig udtænke i store forbrydelser, hvor de ikke vil skade nogen – hun bruger de andres kvaliteter, altså det de er gode til og det er altså virkelig smukt. 

Jeg grinte meget af vejen fordi bogen virkelig er skrevet i en morsom tone og det at sådan en omgang gamle koner kan snyde verden, ja det er da ret sjovt. Bogens karakterer virker, ligesom selve historien ret levende, som om du er der selv. Hvilket jo er rigtig godt, bortset fra at jeg så har været vidne til en kriminalitet uden at fortælle nogen om det 🙂 Skidt med det. Ingen opdager et jeg ved noget 🙂 Hele den her bog handler om at undgå at skade nogle mennesker, men alligevel lave forbrydelser og måske endda slipper godt fra det. 

Den er virkelig værd at læse, hvis man er til humoristiske romaner på den svenske måde. Jeg elskede virkelig denne historie, for dens kærlighed til ældre mennesker og dens samfunds kritik. Jeg er normalt ikke til engelske bøger, fordi jeg har svært ved at læse det, men jeg hørte denne på lydbog og sproget var let og nemt, at forstå, så det er bare super fedt 🙂

Den utæmmelige

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af Politikens forlag. Tusind tak for denne bog. Jeg er dybt taknemmelig. Alle mine meninger er mine egne.

Titel: Den utæmmelige, Lars-Emil Johansen – eneren i grønlandsk politik.

Forfatter: Niels Ole Qvist

Forlag: Politikens

Udgivet: 2017

Sider: 344

Anmelder: Pipaluk

Handling:

Lars-Emil er politiker på Grønland. En af mændenes bag hjemmestyret. I denne bog følger vi hans liv, passion og vejen gennem politik. Bogen er også en fortælling om et lands vej til selvstyre.

Min mening:

Det er en bog, som skal have tid og fordybelse, for at få det hele med. For at forstå hvorfor Grønland og Lars-Emil gør som de gør. Det er en helt igennem velskrevet og gennemarbejdet biografi om en af Grønlands største politikere gennem tiden og den sidste af de tre isbjørne. Jeg er imponeret over dette værk, som tager en igennem et Grønlandsk politiker liv og det er aldrig kedeligt at læse. Forfatteren forstår den grønlandske måde at være på og jeg føler hele vejen igennem denne bog, at han respektere dem som de er.

Det er en bog, som i den grad overraskede mig, fordi der også stod noget om min egen slægt i bogen. Det var nogle ting jeg ikke vidste, så det var bare super fedt. Jeg blev også overrasket over hvor meget humor der lå gemt mellem alvoren i denne bog. Jeg grinte højt flere gange og det er ikke sikkert at andre forstår hvorfor, men jeg har måske efterhånden fået en anderledes humor. 

Lars-Emil er ikke eskimo, men en whiskymo”

Citat fra bogen, som jeg grinte rigtig meget af, trods den alvor der ligger bag denne sætning. Jeg forstod alvoren og dybden i det. Jeg synes Lars-Emil er en modig mand, fordi han står frem med sit liv som det var med alkoholmisbrug og masser af damer også selvom han var i forhold. Det er fedt at der var fokus på at han rent faktisk havde et misbrug og gjorde noget ved det. Det gjorde hele denne bog, så meget mere troværdig at vi så med både når der var optur og nedtur. Det er en af de bøger, som vil følge mig længe.

Jeg fik virkelig et indblik i Grønlands historie og den kamp de har kæmpet for at få selvstyre. Det er en kamp der har kostet mange krafter og jeg synes det kan mærkes helt ud på den anden side af bogen, hvor meget Lars-Emil brænder for politik. Det er så fedt at læse. Der bliver skrevet om splittelsen mellem at være grønlænder og dansker, politik, forhold og følelser på den dybe måde. Jeg grinte og græd undervejs. Det er en virkelig levende og medrivende bog. Den er fyldt med ærlighed og passion!

❤️ Grønland er en del af mit hjerte ❤️ og jeg hepper på dem i deres kamp for frihed. Det skal nok lykkes. Jeg tror på jer ❤️

📚📚📚📚📚 /5

Preben Nielsen snakker om sin bog

Jeg har inviteret en meget livsglad fyr ind på bloggen, så han kan tale lidt om sig selv og sin bog. Preben er en fyr, som ikke lader sig påvirke af at han sidder i en kørestol. Det synes jeg er ret fedt, for jeg ved jeg selv nok ville være rimelig irriteret over det. Hans bog er skrevet med en stor livsglæde og meget humor. Det er en af de bedste bøger jeg har læst i år. Den er genial. Nå, men det var ikke mig der skulle tale, så lad os give ordet til Preben:

Start med at fortælle os lidt om hvem du er?

Jeg er Preben. 35 år og bosiddende på havnen i Vejle, hvorfra mit liv og mange skøre projekter udspringer. Jeg er uddannet webdesigner, men hader at lave hjemmesider og vil i virkeligheden allehelst bare foretage mig det stik modsatte af, hvad omverdenen forventer af mig – i stort set alle henseender. Derudover er jeg så heldig at sidde i kørestol grundet medfødt muskelsvind. Det medfører selvfølgelig en del udfordringer, men senest har jeg faktisk formået at skrive en bog om (bl.a.) at leve sit liv i kørestol. Det er sgu’ da ret fedt. 

Du har skrevet en meget interessant bog. Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Skriveriet har altid faldt mig naturligt. Jeg skrev nogle gode stile i folkeskolen og skrev ofte bare for at skrive. Det endda selvom jeg var enormt skoletræt meget tidligt og faktisk sjældent dukkede op. Ihvertfald i de senere klasser. Jeg bloggede også en del i midten af 00’erne – altså før det blev hipstersmart og cool at dele sin hverdag med random mennesker. Dén her bog, mine erindringer fra fødsel og frem til mit nuværende 35-årige jeg, blev mest af alt påbegyndt for min egen skyld. For bedre at kunne forevige vigtige minder og øjeblikke. Det er faktisk først i år, det sådan for alvor er gået op for mig, at den da selvfølgelig skal udgives og læses vidt.

I har valgt en anderledes måde at få penge til at udgive bogen. Hvilke tanker lå der bag jeres funding? Og ville du gøre det igen, hvis du skrev en bog mere?

Idéen med crowdfundingen kom faktisk fra forlaget. Jeg har tidligere forgæves forsøgt mig med lignende for at delfinansiere andre projekter, så jeg kastede mig ud i det med en vis portion skeptisk. Det havde jeg dog imidlertid ingen grund til, da fundingen jo blev en succes og flere end 75 bøger blev forudbestilt den vej. Crowdfunding er en skæg finansieringsmodel med mange muligheder, så det kunne man sagtens forestille sig, at jeg benyttede mig af igen på fremtidige projekter.

Du har en meget positiv tilgang til livet. Hvor kommer den fra og hvordan bevarer du den?

Min positivitet fylder heldigvis allermest i min hverdag, omend jeg naturligvis også har mindre farverige dage, hvor alle bare kan pisse af. Disse dage er dog efterhånden sjældne, og jeg tror egentlig, at det er livets mange knubs, der hjælper en til bedre at kunne se det lyse i det mørke. Som jeg også skriver om i bogen, har jeg mistet begge mine forældre. Dem savner jeg inderligt. Men de kommer ikke tilbage. Det må man indse og så (for fanden) bare komme igang med at leve dét liv, der er lige for snuden os. Det kan stoppe så uretfærdig hurtigt. 
Nu skal det ikke forståes sådan, at man blot kan slå øjnene op og så bare vælge at være glad og værdsætte alle de små ting og hele magien omkring en. Det er næsten for poppet påstået, og jeg bruger bl.a. musik, frisk luft, kronikker, koncertoplevelser eller et sjældent besøg på kunstmuseum til at booste humøret og rense tankerne. Men jeg er også en sucker for “lifehacks” på nettet og suger gode råd og værktøjer til mig i en lind strøm. Det er typisk værktøjer til at strukturere og simpificere sit liv. Altså at sortere unødig “støj” fra.

Du taler om forskellige tabuer i din bog, hvilket gav mig røde kinder til tider. Hvad fik dig til at tage disse tabuer op til diskussion?

Jeg formoder, at tabuerne der gav dig røde kinder, må være mine fortællinger om oplevelser med købesex og glædespiger, ludere, escortpiger og hvad de ellers kalder sig. Sex er ret naturligt, og iøvrigt et behov alle har. Det er dog min klare opfattelse, at ingen rigtig tør spørge ind til så personligt et emne hos en person med et handicap, der ikke umiddelbart bare lige kan smutte ned på klubben, tage en pige på røven og hive hende med hjem i soveværelset til lagengymnastik. For mit vedkommende har det både været svært at snakke om, skrive om og i særdeleshed også at udforske. Men jeg ville have den del og den side af mig med i bogen, og derfor kan man sige, at en pludselig forestående udgivelse faktisk skubbede mig selv ud fra landgangsbroen og videre ud på dybt og uudforsket vand – seksuelle oplevelser og fantasier skulle udleves.

Hvordan er det endeligt at få udgivet sin egen bog og have den i hånden?

Det helt store gib i mig kom allerede, da bogen så småt begyndte at dukke op til forudbestilling på nettet hos de helt store boghandler, og det gik op for mig, at det her nu faktisk var definitivt. Der var “no turning back” og tilbage blot at afvente og høste reaktionerne. Glæden ved nu endelig at have foreviget så stor en del af sig selv og alle minderne er stor, men samtidig tilsat en vild følelse af også at blotte sig så meget for reelt set hele verden. Det er ret vildt og lidt som at holde vejret i for lang tid – men det giver blod på tanden.

Du har haft mange projekter gennem dit liv, hvilket jeg beundrer. Hvad er dit næste projekt?

Jeg har faktisk allerede gang i hele 3 projekter, og hvor end jeg gerne ville, kan jeg ikke røbe mere endnu. Sådan er det nogen gange, men jeg kan dog nævne, at de alle er projekter lidt i samme art som tidligere set med mig indblandet. Og iøvrigt så store projekter, at de faktisk udfylder min kalender helt frem til foråret 2020.

Har du tanker om at skrive en bog mere? Måske i en anden genre?

Inde i mit hoved er jeg allerede i fuld gang. Jeg kan rigtig godt lide at skrive, fordi det til stor afveksling for mit arbejde med filmproduktion og events er så meget et solo-projekt. Jeg er bevidst om mit talent for at gøre ord levende, men også samtidig bevidst om min lidt vage fantasi. Havde jeg bare lidt mere af den, kunne jeg sagtens forestille mig at skrive en masse fiktion. Min bog “Kan den snakke?” er lidt en palette af oplevelser, holdninger, humor, sorg og spæde livserfaringer. Den er rigtig meget ‘mig’ – men jeg kunne godt finde på at skrive endnu en bog kun om at leve med et handicap og i særdeleshed om aldrig at være alene grundet afhængigheden af hjælperne. En bog, der både kunne være et nyttigt værktøj for mange i lignende situation som jeg; en bog for hjælpere og pårørende samt andre interesserede, men samtidig en bog med masser af kant og humor.
Prebens bog kan købes mange forskellige steder, men her er et link til Saxo, hvor den kan købes og ærlig talt, så er den det værd. Hvis du vil følge ham, hvilket er rigtig sjovt, så kan du gøre det på Instagram og Facebook.