Currently Reading #5

Lad os se lidt på hvad det er jeg har gang i at læse lige for tiden. Det er ved at være længe siden at jeg har opdateret jer med hvad jeg læser og lige nu, så læser jeg en del bøger – faktisk hele fire bøger på en gang 🙂 Jeg kan godt lide at læse lidt forskelligt, så keder jeg mig bestemt aldrig 🙂 Jeg læser tre fysiske bøger og en lydbog 🙂 Lad os se lidt på hvad det er for nogen 🙂

Mytens forbandelse – Den ældste myte #1

Jeg hører denne bog, som lydbog og det er en virkelig god bog. Den er spændende, selvom det er en børnebog, eller det er i hvert fald det jeg tror det er. Måske  nok til 13+ børn/unge. Den er ikke til små børn da den indeholder en del ondskab på en lidt avanceret måde. Jeg synes selv den er både spændende og underholdende. Jeg vil klart anbefale den til andre 🙂

Den utæmmelige – eneren fra Grønlandsk politik

Den her bog er en meget anderledes biografi, for der er ikke nogen billeder med, men for fanden hvor er den bare god. Den er så godt skrevet, at jeg ikke kan lade værre med at læse videre. Jeg har læst en del allerede og jeg er glad for det. Jeg fik mig en overraskelse undervejs. De blå sedler er de steder, hvor min egen slægt er nævnt og det gør mig faktisk glad, for det giver et nuanceret billede af hvem han er, men også hvem bogens hovedperson Lars-Emil er 🙂

Mimesis

Jeg er ikke nået så langt endnu, men det jeg har læst virker virkelig godt. Jeg er meget spændt på hvor denne bog føre hen. Det er ikke en genre jeg normalt læser, så derfor er jeg virkelig spændt. Jeg vil gerne komme ud af min komfortzone med hensyn til genre, så jeg kan få mere kendskab til så forskellige genre som muligt 🙂 Det bliver så fedt 🙂

Børn på flugt

Det er en novelle samling, hvor kvaliteten af novellerne er meget svingende. De er skrevet af nye forfattere, så måske derfor er de ikke allesammen lige gennemarbejdet, men jeg forstår deres budskab og det er jo egentlig det vigtigste. Bogen er ikke særlig stor, men jeg synes den er svær at komme igennem, men denne weekend tager jeg et stort hug i disse bøger og jeg glæder mig meget 🙂

Hvad læser du for tiden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *