Vinger af guld

Forfatter: Jytte Westendahl

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: 2017

Sider: 112

Anmelder: Pipaluk

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af forfatteren selv. Alle mine meninger er mine egne.

Handling:

Det er digte om livet, på godt og ondt.

Min mening:

Jeg forstod slet ikke rigtig hvorfor bogen skulle hedde “Vinger af guld”, men måske har jeg overset noget undervejs i bogen. Vides ikke helt. Det er en fin titel, som kan have utroligt mange betydninger, så måske en af dem i virkeligheden passer til bogen ☺️

Jeg synes der var meget stor kvalitets forskel på digtene igennem den lille bog. I den første halvdel af bogen var jeg virkelig betaget af digtene og følte de ramte lige der hvor de skal, men anden halvdel virkede lidt mere fjern for mig. Hun startede godt ud, hvor det virker til at der er god humor med i digtene (som jeg tolkede dem), men så blev de bare mere dystre, uden håb og triste. Det er synd for havde håbet at den lette stil fra starten havde fortsat gennem hele bogen. 

Jeg tror hun prøver at sige med bogen at livet går op og ned. Det har hun egentlig ramt ganske fint. Hun kan digte så man ikke behøver tænke alt for meget over meningen. Det kan jeg godt lide. Nogle steder var sætninger lidt kringlede, men hvis du er til digterkunst, så læs denne bog, for den vil faktisk noget her i verden ☺️

📚📚📚/5

One thought on “Vinger af guld

  1. Digtsamlingen har fået sin titel efter digtet af samme navn, som betyder meget for mig,
    Digternes forskellighed skyldes at de er skrevet over en periode på 9 år. Livet går op og ned for alle, men specielt i de år blev jeg, som det fremgår at forordet, ramt af cancer hvor man fandt en metastase på 3,8 Kg. I Milten. Man ledte efter modercanceren i 6 år på 4 hospitaler. Heldigvis fandt man aldrig noget.
    Måske kan enhver kan forestille sig min angst og mit svingende humør i den periode. Året efter gled jeg i en fodgængerovergang ved Hovedbanegården og smadrede mit knæ, så jeg for altid, blev hæmmet i min hverdag og min sport, tennis og badminton var fortid.
    Betragt digtene som en slags dagbog. Ordene væltede ud af mig i den peride. Jeg er sikker på at jeg fik hjælp “fra den anden” side, for jeg undrede mig bagefter over , at jeg havde skrevet digtene.
    Jeg har det dejligt idag, trods alt, men er selvfølgelig ikke den samme person som før. Chokket gav mig forstadier til tarmcancer, som jeg blev opereret for 2 gange på 5 uger, mens jeg havde benet i skinne og psoasis i håndfladerne også efterfølger af chokket.
    Nogen har hpldtchnden over mig.

    Jeg er blevet en mere sensitiv person og har fundet ud af at jeg har spirituelle evner som jeg vil granske mere i for fremtiden.
    Jeg tror på, at alt hvad der sker i vores liv, både godt og ondt, har en mening.
    For mit vedkommende, — ja ! så blev jeg forfatter og spirituel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *