Bogevent #6 Selve eventet

Wow. Jeg er lige kommet hjem fra det mest fantastiske event og jeg er både glad, stolt og mega træt, men for fanden hvor er det bare det hele værd. ja, undskyld jeg bander, men jeg kan ikke lade være, for jeg har brugt så mange kræfter på at det skulle blive godt og så oversteg det bare mine forventninger med mange gange. Alle var bare så imødekommende og glade. Det var super fedt og det glæder mig rigtig meget, at der kom så mange mennesker som der gjorde. Nogen kom endda langvejs fra. Der var både folk fra Sjælland, Fyn og den nederste del af Jylland, samt alle os midt i det hele. De kom alle steder fra og det var så fedt at se dem alle sammen 🙂

Lidt af stemningen

Det hele startede med at Ditte Wiese skulle starte showet med en lille leg, som I kan se på de live optagelser der blev lavet undervejs. Jeg har ikke optaget det hele, da jeg gerne ville være til stede også og det følte jeg ikke at jeg kunne være, når jeg også skulle filme og jeg ville også gerne tage billeder til bloggen 🙂 Åh ja jeg var i fuld gang hele tiden og det var fedt 🙂 Det var bare så hyggeligt og der blev talt om en masse ting. Om hvordan hun blev forfatter, processen med mere og der blev læst op af bogen 🙂 Jeg elsker bare den bog så meget – stadigvæk. Jeg fik lige genskabt lidt af den herlighed der var i bogen 🙂 og det var bare mega fedt. Der blev grint, lyttet og der var nogle super fede pointer undervejs. Jeg husker ikke så meget af hvad hun sagde, sådan præcist, men jeg husker at det var fedt og det kan jeg ikke løbe fra 🙂

Ditte Wiese taler

I pauserne blev der talt på kryds og tværs, signeret bøger, købt bøger og det hele var bare så fedt. Jeg kan slet ikke beskrive hvor fedt at det har været. Jeg mangler ord. Efter pausen var Preben Steen Nielsen på. Det var lidt af et skifte fra realisme, som Ditte skriver i til biografi, men det er det jeg godt kan lide og det jeg prøvede at gøre med eventet. Altså at det var forskellige mennesker med forskellige genre der kom. At hører Prebens historie, efter at have læst bogen gav bare lige lidt ekstra dybde til bogen og det er bare så fedt 🙂 Han fortalte ting, som jeg ikke mindes er med i bogen og det synes jeg faktisk var rigtig fedt 🙂 Jeg ved godt at han siger at man kan fortælle for meget om sig selv, men at det er svært med hvor grænsen ligger for det er jo en biografi 🙂

Preben Steen Nielsen

 

Duoen Mette Sejrbo og Marie-Louise Rønning gik på scenen samtidigt og det var bare så fedt. Først fortalte de om de om hver deres bøger og lidt om vejen dertil. Selvom jeg har mødt dem før og synes jeg har talt en del med dem, så var der faktisk noget, som jeg ikke lige kendte til 🙂 Altså måden de var blevet forfattere 🙂 Jeg vil ikke fortælle her hvad der gjorde at de blev forfattere, fordi det er så meget federe når de fortæller det.

Mette og Marie-Louise

Bagefter gik de over til en debat om fantasy genren, vampyrer, deres forskelligheder og deres opfattelse af sex i bøger, hvilket blev et ret stort samtale emne bagefter, da nogen af os drog på en ret elendig betjent bar, for at snakke videre 🙂 Det var fedt at opleve dem mere på slap line og det fik mig til at tænke at det kunne de da godt gøre igen et andet sted (Odense eller København – eller begge dele, hvorfor nøjes). Det var super fedt at være med til og der var en let stemning. Jeg er vildt glad for, at de lige lagde sådan et debat oplæg ind midt i det hele 🙂

Mette Sejrbo og Marie-Louise Rønning

Sidst, men ikke mindst, så var Claus Holm på scenen og det var så fedt, for der blev både læst op af hans engelske bog (en af dem) og af hans danske bog. Der blev grint og jeg må sige at hans bog blev lige lidt sjovere af at hans stemme var på. Han levede sig meget ind i det og det var bare så fedt 🙂 Jeg er mega nysgerrig på hans kommende projekter og jeg skal helt klart læse med og lytte med. Der blev talt hvordan han blev forfatter og hvordan ideen opstod til hans bog Tempus Investigation. Det var så fedt et oplæg og jeg er så glad for, at jeg også havde Claus med. Jeg vil gerne have ham til at indlæse både danske og engelske lydbøger, for så ville jeg få læst meget mere.

Claus Holm

Tusind tak til alle jer der kom og deltog i eventet og til jer Mette, Ditte, Preben, Claus og Marie-Louise, for at ville holde oplæg og tak til Viborg Bibliotekerne for at ville være en del af det her. Jeg er så rørt over at I ville være med til eventet. Det betyder bare så meget for mig. En helt speciel tak skal gå til Preben, for at have skrevet “Kan den snakke”, for uden den havde der aldrig været mod nok inde i mig til at gøre det her. Jeg er så skide stolt af mig selv og ikke mindst alle forfatterne, som stillede sig op og talte om deres bogbabyer.

Forfatterne og mig

Til sidst skal der også lyde en kæmpe tak til alle til alle sponsorerne, som i kan finde på linket lige her. Giv dem endelig et like, lav lidt reklame for dem, for de har været så seje.

2 thoughts on “Bogevent #6 Selve eventet

  1. Sikke en fantastisk eftermiddag I har haft! Fedt, at det gik godt, og et kæmpe kram til dig herfra!
    Ønsker dig en skøn weekend 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *