Oprøret #2 – Afsløring af kobranetværket

Titel: Afsløring af kobranetværket

Serie: Oprøret #2

Forfatter: Jacob Oliver Krarup

Forlag: Calibat

Udgivet: 2017

Sider: 80

Anmelder: Pipaluk

Dette er et anmelder eksemplar, givet til mig af forfatteren selv. Alle mine meninger er mine egne 🙂

Handling:

Casper er flygtet fra minen og er nået til byen, Elysium, men han er langt fra i sikkerhed. I Elysium venter det hårde liv på gaden, og som om det ikke var nok, så bliver Casper jaget af mennesker, der vil gøre alt for at standse ham. De vil for alt i verden forhindre Casper i at finde ud af, hvem han i virkeligheden er, hvor han stammer fra, og hvem der holder på alle hemmelighederne.Hvis du opdagede, at nogen skjuler, hvem du i virkeligheden er, ville du så have modet til at gøre oprør? <– Taget fra saxos side om bogen.

Min mening:

Puha var det virkelig nødvendigt at pine mig på den måde :)? Denne bog er helt utroligt spændende og jeg sad og krummede tæer, fordi jeg holdt så meget med hovedpersonerne i denne bog. Jeg kunne slet ikke lade være med at holde af denne anden historie i serien. Den minder mig lidt om andre historier, men den er alligevel helt sin egen. På sin helt egen måde griber den fat i læseren og minder os om hvor fedt det er at være læser. Den minder os om, at verden ikke altid er et rart sted og selvom man måske ikke har det bedste liv lige nu, så kan det blive bedre, selvom jeg nu ikke helt ved om det er det der sker.

Jeg må indrømme at jeg beundre forfatteren for sin opfindsomhed. Du skal læse bogen for helt at forstå hvorfor, men den måde Casper kommer videre i sit liv er virkelig genial. Det er en farlig rejse og det fornemmer man også hele vejen igennem. Jacob skriver virkelig godt og selvom der er kommet flere bøger gennem min verden siden den her, så husker jeg den ret tydeligt. Både selve bogen og dens område beskrivelser husker jeg endnu. Det er så lækker en bog.

♥♥♥♥♥ /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *