Under overfladen

Titel: Under overfladen med drengene fra sejlbåden Havana

Forfatter: Emil, Theis og Alfred Midé Erichsen

Forlag: Havana 

Udgivet: 2017

Sider: 96

Anmelder: Pipaluk 

Denne bog er givet til mig af Forlaget Havana. Tusind tak for det. Alle mine meninger er dog mine egne. 

Handling: 

Dette er en dykker guide fagbog for nybegyndere. Skrevet til børn, men kan bruges af alle der gerne vil dykke.

Min mening:

Åh denne bog er altså bare vanvittigt smukt 😍 Jeg elsker de smukke billeder og tegninger der er inden i. Så den er smuk indeni og udenpå. Den kommer til at pynte meget på min reol. Theis og Emil har selv taget billederne med undervandskameraer, hvilket jeg synes er mega fedt kan lade sig gøre 😍

De tre drenge Emil, Theis og Alfred har skrevet en dykkeguide til nybegyndere. Det er meget til børn og det kan godt mærkes, men jeg føler ikke at den ikke kan læses af voksne, for det kan den sagtens. Der er mange historier, råd og øvelser i bogen, som man helt for lyst til at prøve. Jeg er ikke selv dykker, men jeg fik en pludselig trang til at prøve det, så levende fortæller de om deres oplevelser 😊

Sproget er tilpasset børn, dog uden at se ned på børnene. De skriver på en positiv måde, så deres viden smitter af på os der læser, helt uden at vi føler os tynget ☺️ Jeg kan mærke deres glæde ved at dykke, deres sammenhold og det høje humør helt ud på den anden side af bogen. Det er dæleme talent.

Det er en bog, hvor man kan lærer metoderne bag at dykke og hvor man finder ud af hvordan man gør, hvor man går hen og sådan noget. Det er virkelig en god bog. Jeg lærte faktisk en del selv. Jeg vil nu ligge den på kærestens sengebord og se om han ikke kan blive motiveret til at gøre noget ved sin dykkerdrøm.

Det er en velskrevet, gennemarbejdet bog, som jeg mener alle der gerne vil dykke skal læse, fordi den afdramatisere det at dykke, men samtidig fortæller hvad der er farligt og hvordan man kan undgå det 😊 Den fortæller om glæderne ved at være under vandet 😊

❤️ Jeg håber på mange flere bøger fra denne familie. Jeg anbefaler gerne denne bog vidt og bredt for den er altså virkelig god ❤️

📚📚📚📚📚 /5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *