Glimtet bag masken

Titel: Marquis Marcel de Sade – Glimtet bag masken

Forfatter: Pernille Frydensbjerg

Forlag: Forlaget Historia

Udgivet: 07. April 2017

Sider: 225

Bedømmelse: 5/5

Anmelder: Pipalukbooks

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af forlaget Historia, men alle mine meninger er mine egne og jeg er ikke påvirket af hverken forlag, forfatter eller nogen som helst andre. Jeg er dybt taknemmelig for, at have fået lov til at læse denne bog. 

Handling:

Dette er historien om Den danske Marquis, Marcel de Sade. En personlig beretning om en særpræget mand, der har levet et dramatisk liv fyldt med glimmer og glamour, men også velskjulte, smertefulde stunder.

Min mening:

Okay lad os lige tage et kig på denne lækre bog. Se på den omslag – det er så lækkert og jeg tænkte til at starte med at det var lige lovlig meget at gøre ud af en bog, men jeg må sige at den skønhed forstår jeg nu efter at have læst bogen. Det er altså klasse at kunne lave et omslag der passer så godt med den person, som bogen handler om. Det er både smukt og modigt. Det er genialt, ligesom selve bogen og jeg indrømmer, at jeg var ved at besvime af begejstring, da denne bog kom ind af døren. Så smuk <3

Det er altså ikke en almindelig biografi, men det er nok fordi den mand der protræteers her i bogen på ingen måde er helt normal. Ment på den bedste måde, for han er virkelig en anderledes mand. Det er en af de mest spændende biografier jeg har læst, den var så levende at det var svært at lægge den fra mig igen. Jeg er meget begejstret, for denne gennemførte bog. Hele indholdet og bogen udenom er alt sammen af den fineste kvalitet. De skønne billeder og den utrolige historie er samlet så smukt. Der er rigtig mange detaljer med i bogen, men ikke så mange at man drukner. Det er på en god måde.

Jeg føler at Pernille, som er forfatteren til denne bog virkelig har villet fortælle denne historie med kærlighed til Marcel. Det skinner så tydeligt igennem. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at dette var en historie om et meget betydningsfuldt menneske i hendes liv. Bogen er fyldt med energi, skønhed og selvom den hopper meget i tid, så er den overhoved ikke forvirrende. Det er så farverig en historie, som jeg synes du skal læse, om du kender Marcel i forvejen eller ej. Læs den. Den er så smuk og præcis det jeg havde brug for i mit liv 🙂

2 thoughts on “Glimtet bag masken

  1. Min inderligste tak for påskønnelsen og forståelsen af og for forfatterinden, der gennemførte flytningen af Marquisatets 14 værelser til 3 og holdt mig i live under extreme pres, som uden den hjælp havde fået endnu værre følger At sammenfatte det hun idag veed , og samtidig undgå det blev en biografi, er godt gået. At min taknemlighed over at opleve en bog medens jeg lever, er stor.

    • Jeg er utrolig taknemmelig for at have fået lov til at læse denne bog. Det var mig en sand fornøjelse at læse hvert eneste ord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *