Påske readathon 2017 #4 og #5

Så kommer der lige to dages readathon i et indlæg, for igår havde jeg travlt med at være sammen med de bedste mennesker i mit liv, så der fik jeg ikke sendt et indlæg ud til jer, men det er også okay, selvom jeg lovede jer en forside på “Kan den snakke?”. Den får I så idag i stedet for 🙂 Håber I kan tilgive mig 🙂 

Lørdag

Jeg læste 53 sider i bogen “Kan den snakke” af Preben Nielsen. Det er sjovt som den sluger mig fuldstændigt. Jeg kan slet ikke give slip på den igen. Det er bare så fedt at en bog kan gøre netop det 🙂 Det er det jeg ønsker, når jeg åbner en bog. En hver bog skal kunne vende sine egne sider og få mig til at ville have mere 🙂 Den er virkelig anbefalelsesværdig. Jeg fik ikke læst mere den dag, for jeg var træt og havde mange smerter, så måtte hvile inden jeg skulle være sammen med vennerne. Jeg havde en dejlig dag med vennerne er godt tilfreds med læseresultatet.

Søndag

Det er den sidste dag i readathonet og havde jeg ikke været syg, fyldt med smerter og træt, så havde jeg nok fået læst en del mere end jeg gjorde, men jeg vælger at være ganske tilfreds med at have læst 73 sider idag. Jeg kommer til at læse mere inden sengetid, men nu er dette readathon slut og resultatet er ganske fint. Jeg ville gerne have været over de 500 sider, men altså livet kom i vejen og det er også okay. Jeg er faktisk godt tilfreds med at have læst 441 sider.

Det er helt sikkert ikke det sidste readathon jeg deltager i eller laver for mig selv. Jeg synes det er fedt at få læst så meget på så kort tid. Jeg fik læst en bog færdig og en næsten færdig – mangler firs sider 🙂 Så det er glimrende. Tænk at det alligevel blev til så mange sider ? Genialt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *