Bornholmerdybet

Titel: Bornholmerdybet

Forfatter: Pernille Boelskov

Forlag: 4. til venstre

Udgivet: 28. Februar 2017

Sider: 367

Bedømmelse: 5/5

Anmelder: Pipaluk

Dette er et anmelder eksemplar, som jeg har fået af Pernille, som er forfatteren til denne bog. Der er ikke nogen af mine meninger der er påvirket af hende, forlaget eller andre bloggere. De er alle mine egne meninger 🙂

Handling:

En kvinde findes på færgen til Bornholm. Det ser ud til at hun er faldet ned af trappen og Agnete som er ombord prøver at redde hende, men det lykkedes ikke. Det viser sig at den afdøde er havbiolog, men er det et uheld eller mord?

Min mening:

Hvordan kunne du gøre det? Onde, onde forfatter. Jeg græd og fik ondt i maven, da det skete og jeg har ikke tænkt mig at fortælle hvad det er, da det ville spoile for meget og det vil være synd for jer som gerne vil læse denne skønne bog. Jeg havde virkelig ikke troet at dette ville ske, men jeg ved også godt at denne forfatter er ualmindelig god til at skrive spændende og udsætte folk for lidt af hvert. Det er jo det der gør hende så fantastisk. Jeg havde faktisk en teori om dette onde noget der skete, men måske var det bare det, som det var. 

Hun skriver som sagt virkelig spændende og der er en virkelig god dybde i hendes bøger. Det gælder både den her, Granitgraven og hendes novelle. Det er så fedt at personerne er så levende og også lidt dumme en gang i mellem. Hvor har jeg dog mange gange råbt af Agnete, fordi jeg synes hun gør nogle frygtelig dumme ting en gang i mellem. Det kan godt være at det ikke virker slemt, men burde en præst ikke at være klogere? Det er så også det jeg godt kan lide ved hende. Hun er menneskelig. Jeg elsker at personerne er så forskellige at jeg ved teksten alene kan skille dem ad. 

Jeg har boet på Bornholm. Jeg må indrømme at jeg ikke ligefrem havde lyst til at tage tilbage dertil, men denne bog giver så skønt et billede af Bornholm og de mennesker der bor der. Jeg har siddet og grinet af de ord som bornholmere bruger, som vi der ikke er der fra ikke forstår os på. Jeg kendte nogle af ordene, men jeg har aldrig brugt de selv, for jeg var hende den irriterende der kom overfra. Selvom jeg levede der i tre år, lærte jeg det ikke, men jeg forstod det. Det er sjovt at være tilbage i miljøet og jeg får helt lyst til at gense øen, denne gang som turist. 

Bogen var super spændende hele vejen igennem og de to liv vi følger plus efterforskningen er en god blanding og det virker aldrig forvirrende. Det er faktisk en super god effekt synes jeg. Selvom den er en del af en serie, så kan den sagtens læses som en selvstændig bog, der er kun et spørgsmål der er ubesvaret for mig og jeg kan godt leve med ikke at få det af vide, hvis forfatteren ikke skriver mere i denne serie. Jeg håber dog at hun vil begå flere mord på øen, for hun skriver helt fantastisk. Jeg håber ikke ventetiden bliver alt for lang inden den næste kommer og jeg så snart den kommer vil jeg kaste mig over den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *