Stein

Titel: Stein – Bogen om Stein Bagger

Forfatter: Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 22. Oktober 2010

Sider: 256

Bedømmelse: 3/5

Anmelder: Pipaluk

500x0

Handling:

Stein Bagger voksede om i små kår og ville være stor i en hver henseende. Det kan man godt sige at han blev. I denne bog følger vi hans liv med hans kendte firma IT Factory, hvor han snød sig til mere end han egentligt var værd. Vi følger med via de forskellige mennesker rundt om ham, da han ikke selv har deltaget i at få denne bog på gaden. 

Min mening:

Dette er en af de efterhånden mange biografier om Stein Bagger. Det er egentligt utroligt hvad den mand har fået tilladelse til gennem tiden. Han har snydt og bedraget, så meget at vi som befolkning burde have tænkt, at det er for godt til at være sandt, men ingen så det komme. Ingen følte sig åbenbart snydt af denne mand, før det hele vælter for ham. Det undre mig, at ingen kunne se det. Jeg ved intet om økonomi, så det er svært at sige at jeg selv ville have været meget bedre, for det havde jeg nok ikke. Jeg er dog skeptisk, sådan helt generelt, så ville ikke have mistet millioner som så mange andre. Det er den tomme luft, som Stein kunne sælge hele denne bog handler om. Den måde han kunne svindle ikke kun danskere, men hele verden. 

Det er ikke så meget en historie om Stein, som jeg egentlig havde forestillet mig ud fra titlen på bogen. Det er mere en historie om IT Factory og det skuffede mig, for det var faktisk mere selve personen bag end firmaet jeg ville vide noget om. Jeg manglede hele den del om hvorfor den her mand snød alle de mennesker, hvorfor det var nødvendigt for ham at snyde. Der er en god dybde i bogen, men lige det manglede rigtig meget. Der er gisninger undervejs, som fortæller om hvorfor han måske gjorde alt det her, men lige der mangler jeg mere dybde. 

Resten af bogen er super godt skrevet og faktisk også spændende. Den er skrevet i et let forståeligt sprog, så man ikke er i tvivl om hvad forfatterne taler om. Det virker til at alt andet end hvorfor er kommet med i bogen også detaljer, som jeg bestemt ikke vidste i forvejen. Der var rigtig mange personer med og bogen virker som om den gerne vil være alle vegne, og det gør at den nogen gange er lidt forvirrende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *