Eremitten

Titel: Eremitten

Forfatter: Thomas Rydahl

Forlag: Politikens

Udgivet: 8. November 2016

Sider: 519

Bedømmelse: 4/5

Anmelder: Pipaluk


Dette er en bog jeg har modtaget som gave af forlaget Politikens og jeg takker af hele mit hjerte for at have måtte opleve forfatteren både i virkeligheden og gennem ord.

Handling:

På en strand på Fuerteventura findes en bil, som er efterladt. Man ved ikke hvem ejeren er, men bag i bilen findes en lille død dreng, men hvor kommer denne lille dreng fra? Erhard er dansker, som er flyttet til Fuerteventura og han hvirvles ind i sagen om den døde dreng.

Min mening:

En lidt besynderlig bog, hvor man kommer med helt ind under huden på et menneske der er flygtet fra Danmark, fordi han ikke kunne klare ægteskabet mere. Erhard kommer til en ø, hvor han skal starte et liv. Vi kommer ind midt i det, hvor han er etableret med job, hus og det der nu skal til. Jeg elsker den skrive stil forfatteren ligger for dagen. Den er meget malende og jeg var slet ikke i tvivl om at jeg var på en ø langt væk fra Danmark. Det var som at gå mist i hele i historien selv. Det var en anderledes oplevelse, som jeg bestemt synes andre skal prøve også.

Jeg var overrasket over at denne tilsyneladende stille bog, kunne komme op med sådan nogle twist. Det var meget spændende, uden at den mistede den rolige, lidt langsomme fornemmelse af at være bosat på en ø. Han skriver så pragtfuldt, at jeg mistede fornemmelsen af tid og sted.

Jeg lærte virkelig personerne at kende på en dyb måde, som mange bøger ikke kan rumme uden at blive for langsomme i plottet, men forfatteren formår virkelig at lærer os om personerne uden at sige noget om dem, men gennem deres måde at være på. Virkelig interessant.

Glæder mig meget til at læse den næste i serien, som hedder “De savnede”. Den står hjemme på min reol, så det er bare at kaste mig over den ? Klar anbefaling herfra.

Bedømmelse: 4/5 stjerner

Anmelder: Pipaluk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *