Skal man græde over spildt liv?

Titel: Skal man græde over spildt liv?

Forfatter: Michael Slot Pihl

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: 30. September 2016

Sider: 220

Bedømmelse: 2/5

Anmelder: Pipaluk

Dette er en anmelderbog, som jeg har fået af forfatteren. Mine meninger er mine egne 🙂

Handling:

Forfatteren Noah ankommer til Bornholm, hvor han skal færdiggøre sin roman. En stor sorg har bragt ham i en skrivemæssig og personlig krise, der fastholder ham i en lammende bagudskuen.

I Gudhjem møder Noah to spændende kvinder med hver sin bagage. De to kvinder vækker håb og nysgerrighed, og Noah begynder at betræde den snørklede og dog smukke vej tilbage til livet.

Min mening:

Bogen er helt ekstremt langsomt, men jeg ved godt det er en del af det at være på Bornholm. Der går alting bare langsommere end i resten af landet. Det er også hyggeligt, men i en bog er det bare alt for meget. Han fanger udemærket, men det kunne godt have været speedet lidt op. Det er selvfølgelig også en del af healing processen at alting ikke går så hurtigt. Healing går langsomt. Det ved jeg, men der er så mange detaljer i bogen, at det også sløver læse tempoet ekstremt. Det er som om jeg sad til en lang oplæsning og slet ikke var en del af bogen og dens personer. Jeg følte mig hele tiden udenfor. Jeg kunne ikke rigtig nå ind til dem, selvom jeg tydeligt kunne se dem og hele området. Efter 100 sider havde jeg fået nok og gik helt død i bogen. Jeg havde så svært ved at fange den igen. Jeg måtte knokle mig til enden. 

Man kommer helt ned i dybden på de tre mennesker vi følger gennem bog. Lidt for meget efter min smag. Det er simpelthen for langtrukket. Jeg kan godt lide denne dybde, men der er grænser for hvor meget der er nødvendigt at vide og hvor meget læseren selv kan regne ud eller fantasere sig til. Det er ikke nødvendigt at skrive alt ned. Det er vigtigere at vise det, i stedet for at fortælle det hele. Det er et af de problemer der er med denne bog.

Denne bog er nok mest til mennesker der er mere filosofiske end jeg er det. Mennesker der godt kan lide, at tingene ikke går alt for stærkt og har lyst til at komme med helt ned i dybden i en anden persons liv. Jeg oplevede at kunne se billederne han ville skabe hele vejen igennem, men kun som en film, ikke som om jeg var der selv og det var trist. Sproget var flydende og levende, men meget meget detaljeret. 

Andres meninger:

B for Bog – 3 stjerner

Bognørden – 2 stjerner

Drustrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *